Få opslag som dette inden alle andre

Nyuddannet ingeniør til Banedanmarks graduateprogram inden for Broer i Fredericia

Banedanmark

Opret en karriereprofil og deltag i lodtrækningen om ét gavekort på 2.000 kr til LETZ SUSHI!

Er du nyuddannet ingeniør, eller afslutter du snart din ingeniøruddannelse? Og interesserer du dig for konstruktioner, der kan holde til noget?

I sommeren 2021 ansætter vi en ingeniør i vores 1-årige graduateforløb. Som graduate bliver du en del af vores stærke, ingeniørfaglige miljø med rig mulighed for at opbygge et solidt netværk blandt de dygtigste eksperter i konstruktions- og jernbanebranchen.

Du får chancen for at deltage i spændende projekter og løse udfordrende, tværgående opgaver samt få indblik i behovet for at bygge konstruktioner. Kompleksiteten i dine opgaver og ansvarsområder stiger løbende, så du hele tiden bliver udfordret på din faglige kunnen. Sideløbende deltager du i en række interne jernbanefaglige kurser og har mulighed for at deltage i eksterne specialist- eller kandidatkurser.

Graduateforløbet er 1-årigt og starter 1. september 2021. Arbejdssted vil være på 2 af vores kontorer i Fredericia. Du vil det første halve år blive tilknyttet vores driftsafdeling, Infrastruktur, hvor du vil få indsigt i hvad det kræver at sikre sikker togdrift, herunder tilstandsinspektioner, normer og love, vedligeholdelsesopgaver, og prioriteringer. I denne periode vil der også være arbejdsdage på vores kontor i Aarhus.

Du vil i det andet halve år blive tilknyttet vores projekteringsafdeling, hvor du vil få mulighed for at arbejde professionelt med både projektering og tilsynsopgaver af nye broer. Fælles for begge områder er at du får opbygget en omfattende faglig viden inden for fagområdet Broer. Du bliver tilknyttet faste graduate-værter, der følger dig hele vejen igennem forløbet.

Vi udvikler og specialiserer dig

I Infrastruktur, Broer, kommer du til at beskæftige dig med eftersyns- og vedligeholdelsesarbejder på nogle af vores ca. 2.500 konstruktioner som bl.a. omfatter broer, støttekonstruktioner, støjskærme, vognvægte og drejeskiver, herunder deltagelse i opgaveløsninger på Lillebæltsbroen af 1935.

I Spor- og Broprojektering, bliver du tilknyttet igangværende forberedende arbejder for elektrificering på strækningen mellem Fredericia og Lindholm. Her kan du blandt andet komme til at arbejde med projekteringsledelse indenfor vej- og stibærende broer samt brohævninger. Du vil få mulighed for at arbejde med både bygherrerollen ift. rådgivere og tilsynsopgaver. Du skal derfor være klar over, at der kan være en del arbejde udendørs.

Nyuddannet ingeniør og fuld af gå-på-mod

Du er nyuddannet ingeniør eller afslutter din ingeniøruddannelse inden d. 1.9.2021. Du kan f.eks. have faglig retning inden for bygning, byggeteknologi, konstruktion eller lignende. Det er vigtigt for os, at du har en stor interesse for fagområdet, og at du aktivt gør dig tanker om, hvad du ønsker at få ud af dit forløb. Du har drive og gå-på-mod, og er ikke bange for ret hurtigt at få selvstændigt ansvar for dine opgaver. Din indlæringskurve bliver stejl, hvilket motiverer dig.

Derudover er det vigtigt, at du er grundig og systematisk, men også kan overskue flere problemstillinger samtidigt. Opgaverne kan godt være fysisk krævende f.eks. når der i forbindelse med tilsynsopgaver skal forceres dæmninger og lignende. Det er derfor vigtigt at du har en god fysik.

Karrieremuligheder i Banedanmark

Når du er færdig med graduateprogrammet kan du f.eks. søge stillinger som byggeleder eller projekteringsleder, men der kan også være andre karrieremuligheder. Bemærk dog, at vi ikke kan garantere fastansættelse efter endt forløb.

Løn

Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, om jobbet som graduate inden for Broer, så kontakt graduate-vært Svend Erik Gaardmand eller sektionschef Gitte Weitze Christensen. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne. Du skal vedhæfte dit karakterblad fra ingeniøruddannelsen samt dit uddannelsesbevis, hvis du har modtaget dette på ansøgningstidspunktet.

Lokation: Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia

Ansøgningsfrist: 24 May 2021

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.05.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Graduate/trainee
Geografi
Sydøstjylland
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Maskin & Design
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Konstruktion & Beregning
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Banedanmark - hurtigt overblik


Banedanmark
Banedanmark
Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Placering
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Logo: Banedanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.bane.dk


Banedanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1691713//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
KONKURRENCE
HPT