Få opslag som dette inden alle andre

Nyuddannet ingeniør til Banedanmarks graduateprogram inden for sporområdet

Banedanmark

Opret en karriereprofil og deltag i lodtrækningen om ét gavekort på 2.000 kr til LETZ SUSHI!

Er du nyuddannet ingeniør, eller afslutter du snart din ingeniøruddannelse? Og

interesserer du dig for jernbanedrift?

I sommeren 2021 ansætter vi et nyt hold af ingeniører i vores 1-årige graduateforløb. Som graduate bliver du en del af vores stærke ingeniørfaglige miljø med rig mulighed for at opbygge et omfattende fagligt netværk i jernbanebranchen. Du vil få mulighed for at opnå en specialiseret faglig profil sammen med de dygtigste eksperter inden for sporteknikken i Danmark. Du vil også få chancen for at deltage i spændende projekter og løse udfordrende, tværgående opgaver.

Kompleksiteten i dine opgaver og ansvarsområder stiger løbende, så du hele tiden bliver udfordret på din faglige kunnen. Sideløbende deltager du i en række interne jernbanefaglige kurser og får mulighed for at deltage i eksterne specialist- eller kandidatkurser.

Forløbet er 1-årigt og starter 1. september 2021. Du vil i det første halve år blive tilknyttet området Infrastruktur, Spor systemer, hvor du vil få mulighed for at opbygge en omfattende faglig viden inden for sporteknikken. Denne viden vil du herefter anvende i praksis i det følgende halve år af graduateprogrammet, hvor du tilknyttes Anlæg Øst. Her arbejder du med store anlægsprojekter der skal udføres i de kommende år. Du bliver tilknyttet faste graduate-værter, der følger dig og vejleder dig hele vejen igennem forløbet.

Arbejdssteder under forløbet

Fra september 2021 til marts 2022 vil dit arbejdssted være i Ringsted i afdelingen Spor Systemer. Og fra marts 2022 til september 2022 vil dit arbejdssted være på vores kontor i København.

Vi udvikler og specialiserer dig

I Spor Systemer, vil du arbejde sammen med et hold stærkt specialerede ingeniører inden for sporteknik. I afdelingen vil du arbejde med opgaver, hvor du får et indgående kendskab til de regler og normer der bruges som grundlag for design og vedligeholdelsen af sporet. Herudover vil du udføre analysearbejde og assistere med projekter. Du vil også få et indblik i, hvordan Banedanmark dagligt inspicerer, måler og vedligeholder infrastrukturen.

I Anlæg Øst vil du prøve kræfter med rollen som projekteringsleder inden for spor. Som Projekteringsleder får du indgående indblik i, hvordan større sporfornyelsesprojekter bliver planlagt og udført i Banedanmark. Du bliver en del af et team, der skal sørge for at planlægge, koordinere og styre et projekt i designfasen. Du vil også få et fagligt indblik i, hvordan normer og regler bliver benyttet på baneprojekter, samt ansvaret for at gennemgå, hvorvidt vores rådgivere overholder disse.

Med graduateforløbet i de to enheder vil du få et godt indblik i forskellige tekniske løsninger og problemstillinger. Du vil også få indblik i vigtigheden af et godt samarbejde mellem drift og anlæg samt fokus på helheden i projekterne.

Nyuddannet ingeniør og fuld af gå-på-mod

Du er nyuddannet ingeniør eller afslutter din ingeniøruddannelse inden den 1. september 2021. Du kan for eksempel have faglig retning inden for byggeteknologi, byggeri og infrastruktur, produktion og konstruktion, transport eller lignende. Du behøver ikke have jernbaneerfaring. Det vigtigste for os er, at du har en stor interesse for feltet, og at du aktivt gør dig tanker om, hvad du ønsker at få ud af dit forløb i Banedanmark.

Hovedsproget i Banedanmark er dansk, men samarbejdet med vores eksterne samarbejdspartnere vil oftest være på engelsk, så det forventes at du kan skrive og tale godt engelsk. Der vil være noget kørsel mellem Banedanmarks kontorer og byggepladser, så det er en fordel, hvis du har kørekort B.

Du har herudover drive og gå-på-mod, og er ikke bange for ret hurtigt at få selvstændigt ansvar for dine opgaver. Din indlæringskurve bliver stejl, og dét skal du synes er spændende. Derudover skal du være åben for de muligheder forløbet giver, og have lysten til at prøve kræfter fagligt ude i den virkelige verden.

Karrieremuligheder i Banedanmark

Når du er færdig med graduateprogrammet har du gode muligheder for at søge stillinger hos os som fagspecialist, teknisk projektleder eller byggeleder. Bemærk dog, at vi ikke kan garantere fastansættelse efter endt forløb.

Løn

Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om jobbet som graduate indenfor Sporområdet så kontakt graduatevært i Spor Systemer, Jeppe Flyman eller graduatevært i Anlæg Øst, Brian Riber Andersen mellem kl. 9.00 og 15.00.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne. Du skal vedhæfte dit karakterblad fra ingeniøruddannelsen samt dit uddannelsesbevis, hvis du har modtaget dette på ansøgningstidspunktet.

Lokation: Godsbanevej 2, 4100 Ringsted

Ansøgningsfrist: 24 May 2021

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.05.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Graduate/trainee
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Konstruktion & Beregning
Projektledelse
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Banedanmark - hurtigt overblik


Banedanmark
Banedanmark
Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Placering
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Logo: Banedanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.bane.dk


Banedanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1691715//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
KONKURRENCE
HPT