Få opslag som dette inden alle andre

Laborantpraktikant

Københavns Universitet (KU)

Opret en karriereprofil og deltag i lodtrækningen om ét gavekort på 2.000 kr til LETZ SUSHI!

Institut for Fødevarevidenskab (FOOD), Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, søger 1 laborantpraktikant med ansættelse i 1 år fra 1. september 2021. Stillingen er på fuld tid.

Institut for Fødevarevidenskab’s forskning spænder fra fødevaremikrobiologi, fødevarekemi, funktionalitet, fødevareprocesteknologi, til gastronomi, sensorisk kvalitet og forbrugeropfattelse.

I Sektionen for Ingrediens- og Mejeriteknologi søges 1 laborantpraktikant til et internationalt forsknings- og uddannelsesmiljø, hvor praktikanten vil blive tilknyttet en forskningsgruppe inden for sektionen. Sektionen har en omfattende viden om forarbejdning af fødevarer og forsker blandt andet inden for mejeriteknologi, øl-brygning og plantebaserede fødevarer, hvor ny viden bidrager til en molekylær forståelse af, hvordan råvarer og forarbejdning påvirker kvaliteten af det endelige produkt.

Sektionen råder over pilotanlæg og avanceret analytisk udstyr til karakterisering af fysisk kvalitet og funktionalitet af eksempelvis mejeriprodukter og ingredienser. Dette kan f.eks. omhandle målinger af partikelstørrelsesfordeling, reologiske egenskaber, mikroskopi og tilhørende billedanalyse. I sektionen arbejdes der også med mange kemiske analyser, som protein- og enzymanalytiske metoder, oxidation, vitamin og mineralbestemmelse. Sektionen råder over spektrofotometrisk udstyr, som UV/VIS, fluorescens og Electron Spin Resonance og kromatografisk udstyr som HPLC, GC, CE, samt udstyr til proteinbestemmelse, som SDS-Page og Western-Blot.

Som praktikant vil du desuden skulle assistere ved laboratorieundervisning med klargøring af øvelser, opstilling af udstyr, fremstilling af opløsninger og praktisk vejledning af de studerende i laboratoriet.

Du vil blive en del af laborantgruppen som består af 6 laboranter og pt. 3 praktikanter. Du vil tage del i det almene laboratoriearbejde som fremstilling af reagenser, opvask og bortskaffelse af affald, samtidig med at du vil arbejde på 1-3 projekter ad gangen.

Vi forventer, at du kan håndtere flere ting ad gangen, er selvstændig, har en faglig interesse for fødevarer og laboratoriearbejde, samt lyst til at indgå i flere opgaver på tværs i sektionen. Desuden skal du kunne formulere dig på dansk og engelsk, da der er mange udenlandske gæster på instituttet og have et godt kendskab til Outlook, Word og Excel. Det er et krav, at du har bestået den teoretiske del af laborant-uddannelsen inden praktikstart 1. september 2021.

Evt. yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til laborant Henriette Erichsen, Tlf. 21 14 12 71, E-mail: hre@food.ku.dk

Løn- og ansættelsesforhold:
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Løn og ansættelse i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO) samt organisationsaftale for laboranter indgået mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Dit arbejds- og ansættelsessted vil være:

Institut for Fødevarevidenskab

Rolighedsvej 26

1958 Frederiksberg C

Ansøgning mv.:
Ansøgning vedlagt CV, kopi af førsteårskarakteren og evt. tidligere eksamenspapirer skal være instituttet i hænde senest den 4. juni 2021. Ansøgning sendes via Københavns Universitets hjemmesiden eller jobportal. Tryk på linket ”Søg stillingen” nederst i opslaget.

Det påregnes at afholde ansættelsessamtaler i uge 24.

Send din ansøgning bilagt cv samt dokumentation for uddannelse elektronisk ved at klikke på ’Send ansøgning’ nedenfor.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Henriette Rifbjerg Erichsen
E-mail: hre@food.ku.dk

Info
Ansøgningsfrist: 04-06-2021

Ansættelsesdato: 01-09-2021

Afdeling/Sted: FOOD

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.06.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Fødevarer & Veterinær
Kemi, Biotek & Materialer
Naturvidenskab
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
Naturvidenskab
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Københavns Universitet (KU) - hurtigt overblik


Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Placering
Nørregade 10
1165 København K
Logo: Københavns Universitet (KU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.coursera.org/ucph

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ku.dk


Københavns Universitet (KU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1692606//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
KONKURRENCE
HPT