Få opslag som dette inden alle andre

Student til digitalisering og informationssikkerhed

Beskæftigelsesministeriet

Opret en karriereprofil og deltag i lodtrækningen om ét gavekort på 2.000 kr til LETZ SUSHI!

Interesserer du dig for digitalisering og informationssikkerhed? Er du struktureret, systematisk og analytisk stærk? Så er studenterstillingen i kontoret for Digitalisering og Kommunikation noget for dig.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
​I Beskæftigelsesministeriets departement arbejder vi dagligt og tæt sammen med ministeren om at omsætte politikernes visioner til faktiske løsninger, som borgerne mærker i deres hverdag. Sammen med styrelserne har vi ansvaret for altid at give ministeren det bedst mulige grundlag af relevant og tilgængelig viden at træffe sine beslutninger på. Det er vores kerneopgave at understøtte ministeren og Folketinget ved rettidigt at afsøge, gennemarbejde, analysere og forberede materiale på højt fagligt niveau og indgå i saglig dialog om det. Som departement er det samtidig vores opgave at sætte retning for hele ministerområdet. Og det gør vi via effektiv styring og ledelse.

Her kommer du altså helt ind i centrum af den faglige og politiske proces og får fingrene ned i problemstillinger og løsninger, som involverer milliarder af skattekroner med stor betydning for tusindvis af mennesker.

Du kan læse mere om os på www.bm.dk

Vær med til at understøtte Beskæftigelsesministeriet som frontløber på digitaliseringsområdet
I kontoret for Digitalisering og Kommunikation (DIKO) arbejder vi med at fastholde digitaliseringsudviklingen på den store klinge. Det gør vi ved at sikre, at der er styr på de langsigtede digitale målsætninger, på økonomien, på informationssikkerhed og databeskyttelse. Derfor har vi fokus på at få tilrettelagt de bedst mulige processer og følge op på dem. Det er helt centralt for os, at data er beskyttet, så borgere, virksomheder og andre myndigheder sikkert kan anvende ministeriets digitale løsninger.

Som studentermedhjælper i DIKO bliver du en del af et stærkt digitaliseringsteam, og du vil i vid udstrækning beskæftige dig med informationssikkerhed og databeskyttelse.
Her kan du læse om nogle af dine arbejdsopgaver:

  • Du kommer til at følge op på, at retningslinjer om informationssikkerhed og databeskyttelse bliver fulgt.
  • Du deltager i tilsynsaktiviteter internt i departementet og hos leverandører.
  • Du kommer også til at arbejde med awareness-aktiviteter.
  • Du er med til at vedligeholde og kvalitetssikre departementets overblik i vores compliance-system, RISMA.
  • Du opdaterer og analyserer ministeriets it-system, projektoversigt og kommunikerer med ministeriets styrelser.
  • Du er med til at sekretariatsbetjene Beskæftigelsesministeriets koncernfælles forum for informationssikkerhed og databeskyttelse, fx med mødeindkaldelser og referater.

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med en relevant samfundsvidenskabelig videregående uddannelse eller en akademisk uddannelse i krydsfeltet mellem it, humaniora og samfundsfag, fx it og kommunikation,
  • har interesse for digitalisering,
  • er systematisk, kvalitetsbevidst og får noget fra hånden,
  • har gode skriftlige kompetencer og er god til at formulere dig kort og præcist og
  • har gode samarbejdsevner.

Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet er departementet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt. Vi planlægger arbejdstiden efter dit studie, og vi tager hensyn til eksamensperioder.

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Mette Øhrberg på tlf. 7220 5022 eller en af digitaliseringsteamets konsulenter, Mette Marie Sundbøll på 7220 5096 eller Peter Anton Sørensen på 7220 5163.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Ask Blicher i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 2963 1726.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 16. maj 2021.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 20 eller 21.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Beskæftigelsesministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (16.05.2021)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
IT
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Data & analyse
Internet & Multimedia
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Beskæftigelsesministeriet - hurtigt overblik


Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Vi arbejder for at flest muligt er en del af et sundt og dynamisk arbejdsmarked

Placering
Ved Stranden 8
1061 København K
Logo: Beskæftigelsesministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.bm.dk


Beskæftigelsesministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1694463//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
KONKURRENCE
HPT