Få opslag som dette inden alle andre

To studentermedhjælpere til Kommunikation

Region Nordjylland

Opret en karriereprofil og deltag i lodtrækningen om ét gavekort på 2.000 kr til LETZ SUSHI!

Har du lyst til at servicere det team i Kommunikation, som dagligt arbejder med at understøtte Region Nordjyllands hospitaler i deres skriftlige patientinformation? - Og har du interesse for sprog, web og it? Så er det dig, vi er på jagt efter.

Vi søger to studentermedhjælpere, der har styr på det danske sprog. Dig, der uden problemer sætter kommaer korrekt, staver fejlfrit og har styr på nutids-r. Dig, der har flair for it-systemer og web. Og ikke mindst dig, der trives med at lave en hel del rugbrødsarbejde, hvor gentagelse af arbejdsprocesser bliver udført med samme høje kvalitet hele vejen gennem opgaveløsningen.

Opgaverne kan veksle fra uge til uge, men typisk vil det være opgaver, hvor vi har brug for at få udført samme manuelle proces på en større mængde dokumenter eller websider. Det kan fx være at ændre kontaktoplysninger på en række dokumenter eller sætte en række links, billeder eller moduler ind på websider. Vi laver også film, som vi løbende skal have tekstet. Opgaveporteføljen vil således være bred, og den vil omfatte kendskab til, og arbejde i, flere forskellige it-systemer.

Hvem er du?
Du er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, gerne inden for kommunikation men det er ikke en forudsætning. Det vigtigste er, at du er god til at sætte dig ind i nye processer og systemer. Du kan bevare overblik og fokus, selvom den samme opgave skal udføres mange gange. Du sætter en ære i, at tingene er gjort ordentlig og leverer altid en høj kvalitet. Du spørger, hvis der er noget, du er i tvivl om, men arbejder ellers selvstændigt med opgaven efter en introduktion. Du er serviceminded, har gå-på-mod og engagement. Alle opgaver er velkomne på dit bord. Helt afgørende er det selvfølgelig, at du er god til at stave og har styr på grammatik.

Kommunikation er?
Kommunikation består af cirka 30 engagerede medarbejdere med forskellige faglige profiler, som alle løser kommunikationsopgaver for hele Region Nordjylland og regionens hospitaler og sociale institutioner. Kommunikation arbejder blandt andet med interne nyheder, sociale medier, intranet, web, kampagner, rekruttering, grafisk design, foto- og videoproduktion og meget mere.
Vi arbejder selvstændigt og sammen. Vi har ambitioner og fokus på høj kvalitet og professionalisme i opgaverne. Hos os er et godt grin en vigtig del af hverdagen. Vi har et godt sammenhold, værdsætter vores gode arbejdsmiljø og sikrer, at både medarbejdere og opgaver er i gode hænder.

Ansættelse og arbejdssted
Vi har brug for dig fra 1. juni 2021 eller snarest derefter. De to stillinger er ledige, fordi vores nuværende studentermedhjælpere bliver færdiguddannet og derfor stopper hos os. Dit arbejdssted vil være i Regionshuset med mulighed for hjemmearbejdstimer.

Arbejdstid
8 timer om ugen, med mulighed for flere timer i perioder med større projekter eller i forbindelse med ferier.
Halvdelen af ugens timer skal ligge på et aftalt tidspunkt i løbet af ugen. De øvrige timer er der mulighed for at placere fleksibelt.

Du får løn efter overenskomst.

Ansøgningsfrist:
16. maj 2021.
Samtaler afholdes d. 21. maj.

Kontakt:
Tina Sussi Mejlholm, tina.mejlholm@rn.dk tlf. 61 14 57 38.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

Fakta Arbejdssted Regionshuset

Adresse Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst

Arbejdstid Deltid under 21 timer

Varighed Tidsbegrænset ansættelse

Ansøgningsfrist 16. maj 2021

Tiltrædelse 01. juni 2021

Kontakt

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.05.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Nordjylland
Vestsjælland
Uddannelse
Humaniora
IT
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Få opslag som dette inden alle andre

Region Nordjylland - hurtigt overblik


Region Nordjylland
Region Nordjylland
Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Placering
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Ø
Logo: Region Nordjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://rn.dk/


Region Nordjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1697274//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
KONKURRENCE
HPT