Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejersker til vores fantastiske Akutmodtagelse, Kolding Sygehus

Region Syddanmark


Vil du have verdens bedste kollegaer og arbejde med akutte patienter i korte patientforløb? Så er det lige dig, vi mangler i vores team.
Vi søger sygeplejersker til faste stillinger med start d. 1. juli 2021 eller efter aftale.

Stillingerne er på 32 til 37 timer – alt efter ønske. Det er i dag/aften, dag/nat, eller i dag/aften/nattevagter.

Vi arbejder hver 3. weekend i 12 timers vagter eller hver 2. weekend i 8 timers vagter (du vælger selv).

Vi lægger stor vægt på indflydelse på egen vagtplan har derfor vagtplanssystemet Hos-Info og Ønskeplan, som giver dig en unik mulighed for at tilrettelægge din egen vagtplan.

Akutafdelingen
Akutafdelingen er i hjertet af Akutsygehuset i Kolding. Vi modtager akutte patienter fra alle specialer hele døgnet.

Målsætningen er, at vores patienter har en plan inden 4 timer, og vi tilstræber et forløb på max 24 timer.

Akutafdelingen består af 3 zoner:

I Zone 1 modtages primært patienter med mindre skader (skadestuen), alle ortopædkirurgiske patienter og traumepatienter.

I Zone 2 modtages primært medicinske og kardiologiske patienter. Til Zone 2 hører også kritisk kald og hjertestop kald.

I Zone 3 modtages primært organkirurgiske, karkirurgiske, neurologiske og gynækologiske patienter. Til Zone 3 hører også trombolyse kald og Center for Voldtægtsofre.

Vi søger en sygeplejerske til Zone 2 og 3.

Som ny sygeplejerske starter du med at arbejde i én zone. Din medindflydelse er vigtig for os, så har du særlige faglige præferencer eller interesse for en zone, så vil vi forsøge at tage højde for det.

Du kommer til at varetage vores patienters akutte forløb, fra de meldes via visitationen eller ”banker på vores dør”. Opgaven er at sikre det optimale forløb for den enkelte patient og skabe hensigtsmæssige, smidige og meningsfulde behandlingsforløb for både patient og pårørende.

Vi er aktive i mange udviklingsprojekter, og derfor forventer vi, at du aktivt støtter afprøvninger og test af bl.a. arbejdsgange og organisering. Vi er generelt meget lydhøre over for kreativitet, nye ideer og udvikling.

Herudover er sygeplejeopgaverne kendetegnet ved:

  • Varetagelse af hele plejen omkring egne patienter – men man er aldrig alene.
  • Mulighed for at veksle mellem vagter i Zone 2 og 3 på sigt.
  • Du vil arbejde med akutmodtagelse, triage, sepsisopsporing, trombolysekald, TOKS og Kritisk Kald blandt mange andre opgaver.
  • Du er villig til at arbejde for Sygehus Lillebælts værdier i enhver sammenhæng.

Vi kan tilbyde dig:

  • En flok fantastiske kollegaer, der altid har det sjovt sammen og tager hånd om hinanden. Vi er forskellige i alder og anciennitet, og vi vægter arbejdsmiljøet højt med plads til netop denne forskellighed. Det gode arbejdsmiljø er utroligt vigtigt for os.
  • At blive en del af et fagligt stærkt team, hvor din evne til at samarbejde på tværs af fag og kultur er afgørende for gode løsninger.
  • En grundig introduktion, hvor vi har udviklet et gennemarbejdet og veltilrettelagt introprogram Du får tildelt 2 mentorer, og vil de første 3 uger være ude af normering og følges med en kollega. Såfremt du er nyuddannet tilrettelægger vi et særligt forløb med længere introduktion. Derudover er der planlagt undervisning i bl.a. ABCDE, triage, sepsis, ketoacidose, EKG tolkning, sygepleje ordineret medicin, dokumentation, klargøring til OP og meget mere, så det samlet set giver mindst 4 ugers introduktion.
  • At du bliver en del af både den medicinske og/eller den kirurgiske akutmodtagelse.
  • Vi har regelmæssig teamtræning med de faggrupper, som indgår i modtagelsen og behandlingen af patientgrupperne. Vi har uddannede SIM instruktører i afdelingen.
  • Alle uddannes med vores 3 dages FAM intro. Dernæst er der mulighed for at uddanne sig videre i samme retning på FAM basis og/eller vores koordinerende funktioner i afdelingen (zoneledere eller flowmaster/visitator).

Vi ønsker af dig:

  • At du har interesse for den akutte sygepleje og gerne bred klinisk erfaring.
  • At du er åben, fleksibel og har gode samarbejdsevner.
  • At du er serviceorienteret, kreativ i din sygepleje og evner at rumme nye udfordringer.
  • At du kan få ca. 24 aftenvagter over 12 uger til at harmonere med privatlivet (ønsker man selv flere vagter, så er det selvfølgelig også muligt).
  • At du vil vægte det gode arbejdsmiljø højt og bidrage positivt.
  • At du engagerer dig lige så meget i afdelingen, som vi gør i dig, og giver dig tid til at falde til selv efter endt introduktion.

Spørgsmål
Du er meget velkommen til at høre mere hos:

Afdelingssygeplejerske for Zone 2, Camilla Dahl Nielsen, mail; , Tlf. 76 36 02 23.

Afdelingssygeplejerske for Zone 3, Katrine Twisttmann Øelund, mail; , Tlf. 76 36 32 18.

Du kan få mere at vide om sygehuset og afdelingen på hjemmesiden via dette link (klik her).

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst med Dansk Sygeplejeråd. Vi indhenter børneattest, inden endelig ansættelse.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket i stillingsopslaget senest d. 26.5.2021.

Du bedes oplyse mindst en reference.

Vi læser ansøgninger løbende. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende eller fredag den 28.05.2021.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning via nedenstående link.

Ansøgningsfrist: 26 May 2021



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.05.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Geografi
Sydøstjylland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://studerendeonline.dk/job/1697359//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
KONKURRENCE
HPT