Få opslag som dette inden alle andre

Faglig stærk student til analyser af arbejdsulykker og erhvervssygdomme

Beskæftigelsesministeriet

Opret en karriereprofil og deltag i lodtrækningen om ét gavekort på 2.000 kr til LETZ SUSHI!

Interesserer du dig for arbejdsmiljø og vil du gerne indgå i analysearbejde? Og er du ansvarsfuld og kvalitetsbevidst i din tilgang til opgaver? Så har vi en spændende studenterstilling i kontoret for Ulykker og Erhvervssygdomme.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet.

Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger altid på den nyeste evidensbaserede viden om området – kritisk reflekteret og drøftet i et forum af fagligt højt kvalificerede kolleger.

Du kan læse mere om os på www.at.dk

Bliv en del af et fagligt stærkt kontor
Du bliver en del af kontoret Ulykker og Erhvervssygdomme i Arbejdsmiljøfagligt Center i Arbejdstilsynet. I kontoret har vi det arbejdsmiljøfaglige ansvar for forebyggelsen af og opfølgningen på arbejdsskader. Indenfor disse områder varetager vi bl.a. politik- og initiativudvikling samt ministerbetjening – og i den forbindelse udarbejder vi datatræk og analyser, så vi sikrer, at vores initiativer og politikudvikling hviler på et dokumenteret vidensgrundlag.

Vi tilbyder et spændende og afvekslende arbejde, med et tværfagligt miljø, og gode muligheder for faglig og personlig udvikling, samt et uhøjtideligt og godt arbejdsmiljø. I kontoret er vi 17 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af et dygtigt team med et stort fagligt fokus, hvor du vil få mulighed for at sætte dine kompetencer og viden fra studiet i perspektiv. Du kommer primært til at indgå i arbejdet med datatræk og afrapportering af analyseresultater. Du kommer til at bidrage ind i konkrette projekter, og afhængigt af dine erfaringer og interesser, vil du have mulighed for at indgå i udarbejdelsen af kvantitative og kvalitative analyser.

Afhængigt af dine kvalifikationer kan dine opgaver bl.a. omfatte:

  • datatræk
  • afrapportering af analyseresultater
  • udarbejdelse af præsentation og notater mv
  • deltagelse i analysearbejde
  • bidrage til kontorets øvrige opgaver.

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:

  • er stud.scient.pol., stud.polit., stud.oecon., stud.scient.san.publ., stud.scient.soc. eller lignende
  • har lyst til at arbejde med arbejdsmiljø
  • har stærke metodiske kompetencer
  • har kendskab til SAS
  • har en analytisk og kvalitetsbevidst tilgang
  • har lyst til at arbejde med formidling og præsentation af datatræk og analyser
  • er initiativrig og kan både arbejde selvstændigt og indgå i projekter med andre
  • er god til at formulere dig på skrift.

Konkret erfaring med SAS er en fordel, men ikke et krav.

Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt.

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Helle Klostergaard Christensen på tlf. nr. 7220 8650 eller chefkonsulent Hans Martin Rasmussen på tlf. nr. 2299 9795.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Jóna Thomsen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5272.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest onsdag den 19. maj kl. 12.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 21.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Beskæftigelsesministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.05.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Data & analyse
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Beskæftigelsesministeriet - hurtigt overblik


Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Vi arbejder for at flest muligt er en del af et sundt og dynamisk arbejdsmarked

Placering
Ved Stranden 8
1061 København K
Logo: Beskæftigelsesministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.bm.dk


Beskæftigelsesministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1697422//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
KONKURRENCE
HPT