Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingslæge til NSR Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse og Næstved Sygehuse

Region Sjælland

Opret en karriereprofil og deltag i lodtrækningen om ét gavekort på 2.000 kr til LETZ SUSHI!

Afdelingslæge til NSR Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse og Næstved
Ambitioner, initiativ, høj faglighed og gode samarbejdsevner søger vi hos en speciallæge i anæstesiologi til en ledig stilling som afdelingslæge i NSR Anæstesiologisk afdeling (Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse) med deleansættelse på to matrikler pr. 01.08.2021 eller snarest derefter. Vi kan tilbyde dig en kombination af at arbejde med elektive patientforløb på specialsygehus og akutte anæstesiologiske opgaver på regionens største akutsygehus. Vores motto er derfor:

I afdelingen arbejder vi for at skabe respektfulde relationer i mødet med patienten og mellem medarbejdere, hvor ordentlighed og tillid er en forudsætning – og så skal det været sjovt at gå på arbejde.

Som afdelingslæge i NSR Anæstesiologisk Afdeling bliver du en del af Region Sjællands største anæstesiologiske afdeling. Du vil indgå i en medarbejdergruppe på knap 400 engagerede medarbejdere, der alle arbejder ud fra værdien af det gode samarbejde.

Din dagligdag vil være 50% på Slagelse Sygehus, hvor du i moderne rammer vil varetage generelt klinisk arbejde på enten operationsgangen eller på intensiv terapiafsnit. Derudover vil du have mulighed for at bidrage til afdelingens specifikke arbejdsopgaver eller ansvarsområder afhængig af dine kompetencer og interesser.

På Næstved Sygehus vil du ligeledes være tilknyttet den elektive operationsgang i 50% af arbejdstiden, hvor optimering af elektive patientforløb med særligt fokus på den perioperative periode bidrager væsentligt til den samlede patientoplevelse. Deltagelse og understøttelse af forskningsprojekter indgår i det daglige arbejde.

Du vil i videst muligt omfang få indflydelse på planlægningen af, hvornår du er i Slagelse hhv. Næstved.

Faglighed, forskning og uddannelse
Vi ønsker at arbejde målrettet med faglighed og arbejdsmiljø som fundament for at opnå den højeste patienttilfredshed. Det vigtige for os er derfor kvalitet i patientbehandlingen, uddannelse og forskning går hånd i hånd

For os er fagligheden grundlaget for det gode arbejdsliv. Derfor arbejder vi for at styrke den forsknings- og uddannelsesmæssige profil i den samlede afdeling. Der er ansat en forskningsansvarlig og en uddannelsesansvarlig overlæge. Det forventes, at du aktivt kan indgå i undervisning og supervision af alle afdelingens uddannelsessøgende medarbejdere. Tilsvarende vægter afdelingen lægelig efteruddannelse af dig højt og ønsker at støtte op om dette i form af SSAI uddannelse eller efteruddannelse på lignende niveau.

Det er ligeledes vigtigt for os, at du har lyst til og evner at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens dygtige og engagerede operationssygeplejersker, anæstesi- og opvågningssygeplejersker samt intensivsygeplejersker.

Om afdelingen
NSR Anæstesiologisk Afdeling er beliggende på Slagelse og Næstved sygehuse.

Slagelse Sygehus har som Region Sjællands aktuelt største akutsygehus udvidet antallet af tilknyttede specialer og har akut og elektiv funktion indenfor mave-tarmkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi, obstetrik, pædiatri, intern medicin (kardiologi, endokrinologi, geriatri/neurologi, reumatologi og medicinsk gastroenterologi), radiologi, psykiatri og klinisk kemi.

Operationsafsnittet varetager ca. 9.000 anæstesier årligt i både stationært og sammedagskirurgisk regi, og der er tilsvarende to opvågningsafsnit i umiddelbar relation til operationsgangen for disse patientforløbstyper.

Det multidisciplinære intensivafsnit på Slagelse Sygehus er et niveau 2-afsnit, som behandler ca. 1.300 patienter årligt på de aktuelle 6 intensive sengepladser og de 6 intermediære sengepladser. Der er mulighed for CRRT-behandling. Intensiv afsnit varetager endvidere MAT-funktion med en udgående intensiv sygeplejerske.

NSR Anæstesiologisk Afdeling har samlet 12 postgraduate stillinger hhv. fem introduktionsstillinger og syv hoveduddannelsesforløb fordelt på første og fjerde år. Vi ønsker at være det bedste uddannelsessted i anæstesiologi i regionen og har i 2019 været nomineret til FaDLs klinikpris for den tværfaglige varetagelse af den prægraduate lægeuddannelse. Der er to speciallæger og en yngre læge/uddannelseslæge i tilstedeværelsesvagt i aften-nattevagten, og frem til klokken 20 er der på alle ugens dage desuden en speciallæge på intermediærafsnittet.

På Næstved Sygehus varetager vi elektive patientforløb indenfor specialerne ortopædkirurgi, urologi og øjensygdomme. De seneste år har vi afsluttet en længerevarende omstillingsproces og arbejdet målrettet mod at blive det bedste tilbud til regionens elektive patienter. Det har resulteret i, at vi er blandt de 3 sygehuse i Danmark, der har den største og fortsat stigende aktivitet indenfor hofte- og knæalloplastik-området.

Årligt gennemføres ca. 9.000? anæstesier på operationsgangen, hvor størstedelen er anæstesier/analgesier, der ydes til ambulante patienter. Der udføres talrige regionale anæstesier og perifere blok-anlæggelser. Vi forestår oplæring i spinal anlæggelse for yngre læger i introduktionsstilling. I afdelingens sammedagskirurgiske afsnit foretages endvidere endoskopier i UA og PEG-anlæggelser. Afdelingens speciallæger varetager derudover i samarbejde med anæstesisygeplejersker de anæstesiologiske ydelser i forbindelse med ECT-behandling på Psykiatrihospitalet Oringe i Vordingborg.

Beredskabet på Næstved Sygehus varetages af afdelingen, og personalet kan tilkaldes døgnet rundt til bla. de medicinske afdelinger (onkologi, lungemedicin og neurorehabilitering) i akutte situationer. Lægestaben med tilknytning til anæstesiafsnittet på Næstved Sygehus består af 9 speciallæger (heraf 1 specialeansvarlig overlæge) og en afdelingslæge. Der arbejdes i 9-skiftet tilstedeværelsesvagt.

NSR Anæstesiologisk Afdeling, Næstved udgøres derudover af et tværfagligt smertecenter med 8.500 ambulante konsultationer årligt.

Kvalifikationer
Vi søger en bredt uddannet anæstesiolog, som vil være med til at videreudvikle afdelingen og har mod på at kombinere elektivt arbejde på en matrikel med akutte opgaver på en anden.

Du forventes aktivt at kunne bidrage til afdelingens og fagets udvikling. Evnen til at kunne og ville engagere dig er en vigtig kvalifikation, ligesom du skal kunne samarbejde konstruktivt med relevante samarbejdspartnere.

Hvad der er vigtigt for dig som kommende kollega i NSR Anæstesiologisk Afdeling, er vi er meget interesserede i at høre mere om ved en samtale.

NSR Anæstesiologisk Afdeling ønsker at være det bedste uddannelsessted i regionen og har i 2019 været nomineret til FaDLs klinikpris pga. den fokuserede tværfaglige varetagelse af den prægraduate lægeuddannelse. Som afdelingslæge i afdelingen forventes du aktivt at indgå i undervisning og supervision af alle afdelingens uddannelsessøgende medarbejdere.

Ansøgere vil blive vurderet i forhold til de syv lægeroller, og ansøgning skal udformes i forhold til dette. Ansøgere skal desuden i særlig grad beskrive kompetencer og planer i forhold til det anførte ansvarsområde.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Birgitte Schousboe, 23 44 44 25.

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos ledelseskonsulent Pia van der Watt, 56 51 47 96.

I forbindelse med ansættelse indhentes § 36 børneattest, hvortil samtykke indhentes ved ansættelsessamtale.

Læs mere om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv

Ansøgningsfristen er 16.05.2021 og samtaler gennemføres løbende.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.05.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Graduate/trainee
Geografi
Sydsjælland & Øer
Vestsjælland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Region Sjælland - hurtigt overblik


Region Sjælland
Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Placering
Alleen 15
4180 Sorø
Logo: Region Sjælland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsjaelland.dk


Region Sjælland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1698227//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
KONKURRENCE
HPT