Få opslag som dette inden alle andre

Miljøstyrelsens kemiske og miljøbiologiske Laboratorium søger en studentermedhjælper

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Opret en karriereprofil og deltag i lodtrækningen om ét gavekort på 2.000 kr til LETZ SUSHI!

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 950 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 600 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

Om Miljøstyrelsens Laboratorie
Miljøstyrelsens interne laboratorie hører organisatorisk under enheden Storstrøm, men ligger placeret på Unsbjergvej i udkanten af Odense. Laboratoriet tæller i øjeblikket fem laboranter og en kemiker. Vi er et lille team, hvor konstruktiv kommunikation, samarbejde og godt humør er vigtigt. Vi løser vores opgaver effektivt og har samtidig fokus på styrelsens mål og strategier. Som laboratorium for den samlede marine overvågning i Miljøstyrelsen har vi et stort netværk og bred indsigt i styrelsens samarbejde mellem enhederne. Laboratoriet er akkrediteret af Den Danske akkrediteringsfond- DANAK i henhold til DS/EN ISO/IEC 17025. Vores analyseportefølje omfatter bl.a. analyse af indhold af næringssalte, klorofyl, opløst ilt og primærproduktion.

Om jobbet
Vi kan tilbyde et relevant studiejob, hvor du lærer at færdes i et akkrediteret laboratorium. Dine arbejdsopgaver vil være alsidige og bl.a. omfatte:

  • Pakning af laboratorieudstyr og andet materiel til Miljøstyrelsens lokale enheder.
  • Opfyldning ved laboratoriets arbejdsstationer med solventer, pipetter, beholdere og andet udstyr.
  • Fremstilling af diverse opløsninger.
  • Opvask af laboratorieudstyr.
  • Sortering og bortskaffelse af overskydende prøvemateriale.
  • Afhentning af materiale på vores lager.
  • Rengøring af laboratorieudstyr m.m.

Derudover vil der lejlighedsvist være brug for hjælp til andre konkrete opgaver samt andre ad hoc opgaver.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du læser kemi, biologi, farmaci, biokemi, bioteknologi, miljøkemi, molekylærbiologi eller lignende og er vant til at færdes i et laboratorium.

Herudover forventer vi, at du:

  • Har praktisk erfaring med laboratoriearbejde fra dit studie.
  • Er omhyggelig og detaljeorienteret.
  • Er selvstændig og ansvarsbevidst.
  • Arbejder systematisk og med god ordenssans.
  • Har gode samarbejdsevner og et godt humør.
  • Kan følge præcise procedurer.
  • Har fokus på at have travlt og være effektiv uden at sætte kvaliteten af arbejdet over styr.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdstiden er gennemsnitligt 5-10 timer om ugen. Der er mulighed for at aftale faste mødedage, og med fleksible mødetider i eksamensperioder m.m.

Tjenestestedet vil være Unsbjergvej 2C, 5220 Odense SØ. For at være studentermedhjælper i staten skal du dokumentere studieaktivitet.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte analysekemiker Julie Stendevad tlf. 20 52 62 75.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, eksamenspapirer m.m. senest den

15. maj 2021
. Vi planlægger at afholde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Lokation: Odense SØ

Ansøgningsfrist: 15 May 2021

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (15.05.2021)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Fyn
Uddannelse
Kemi, Biotek & Materialer
Klima, Miljø & Energi
Naturvidenskab
Arbejdsområde
Naturvidenskab
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri - hurtigt overblik


Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri består af departementet, tre styrelser og den selvejende institution Madkulturen. De tre styrelser er: Fiskeristyrelsen, Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen.

Placering
Slotsholmsgade 12
1200 København
Logo: Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://fvm.dk/


Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1700232//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
KONKURRENCE
HPT