Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælp til Ledelsesinformation til Aarhus Byråd

Aarhus Kommune

Opret en karriereprofil og deltag i lodtrækningen om ét gavekort på 2.000 kr til LETZ SUSHI!

Om jobbet:
Har du lyst til at arbejde med ledelsesinformation i Aarhus Kommune, tæt på det politiske niveau og med en unik mulighed for at blive superbruger af TARGIT?

Vi laver ledelsesinformation til Aarhus Byråd, som afrapporterer på de væsentlige politikområder, byrådet bruger i deres styring af Aarhus. Du kan se vores løsning her: www.aarhus.dk/ledelsesinformation

Vi baserer vores ledelsesinformation på en lang række datakilder, fx Danmarks Statistik, Jobindsats.dk, FLIS og Aarhus Kommunes egne data, samt diverse ad hoc datainput.

En af dine vigtigste opgaver bliver i TARGIT at lave ledelsesinformationssider til Aarhus i Tal, og hvis du ikke allerede kender til TARGIT får du oplæring og mulighed for at blive ekspert i design af analyser.

Din profil:
Du kan fx være stud.scient.oecon., stud.oecon., stud.scient.pol, stud.merc. eller lignende. Du kan være bachelorstuderende eller lige startet på din kandidat. Du skal have interesse for ledelsesinformation og styringsværktøjer, fx TARGIT. Du skal have flair for IT, være fortrolig med regneark og hvis du også kender til databaseprogrammer, fx SQL, er det en fordel men ikke et krav.

Derfor skal du vælge os:
Ledelsesinformation er en netværkskonstruktion i Borgmesterens Afdeling, som på tværs af linjeorganisationen understøtter den databaserede ledelse af Aarhus Kommune med relevante data og ledelsesinformation.

Du bliver del af en mindre sektion i en stor organisation, hvor forretningskonsulenter og datakonsulenter arbejder sammen om ledelsesinformation. Du vil få kontor på Aarhus Rådhus, sammen med resten af sektionen for ledelsesinformation i Økonomistyring og Finans, hvor du efter oplæring indgår på lige fod med de øvrige medarbejdere. Kulturen er uformel og ligeværdig, hvilket giver rig mulighed for indflydelse og medbestemmelse. Vi forventer til gengæld, at du er engageret, initiativrig og tager ansvar for dit arbejde.

Udover dig er der tre andre studenter ansat i sektionen og vi har fokus på at sikre god overlevering imellem studenterne, bl.a. med dokumentation af arbejdsgange og løsninger. Vi kan tilpasse ansættelsestidspunktet og timetallet til dine ønsker/din uddannelse, og arbejdet kan tilpasses fleksibelt under din uddannelse fx omkring eksamen og ferier.

Under COVID-19 hjemsendelse har du mulighed for at tage bærbar, tastatur, headset og skærme med hjem sådan at du kan arbejde hjemmefra.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 12 timer

Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 1 år, men med mulighed for forlængelse.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sektions- og ledelsesinformationskoordinator Jesper Jørgensen på telefon +4589402121

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.

Ansøgningsfrist: 23. maj 2021.

Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 21. Evt. 2. samtale finder sted i uge 22.

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

Ansøgningsfrist: 23.05.2021

Placering: Rådhuspladsen 2, 8000, Aarhus C, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.05.2021
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Data & analyse
IT - Software
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Aarhus Kommune - hurtigt overblik


Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Placering
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Logo: Aarhus Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.aarhus.dk/


Aarhus Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1700756//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
KONKURRENCE
HPT