Få opslag som dette inden alle andre

Student til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets Center for Global Klimahandling

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet

Opret en karriereprofil og deltag i lodtrækningen om ét gavekort på 2.000 kr til LETZ SUSHI!

Interesserer du dig for international klimapolitik, vil du være med til at arbejde for at øge de grønne ambitioner globalt og sikre klare og robuste regler for klimaet, og har du samtidig lyst til at prøve kræfter med arbejdet i et ministerium? Så har du nu muligheden for at søge stillingen som student i Center for Global Klimahandling.

Om jobbet
Vi tilbyder en stilling som student for centerets medarbejdere med start 1. august 2021. Studenten vil primært være tilknyttet Team globale ambitioner og Team globale regler og normer, som arbejder for at øge de internationale klimaambitioner og sikre klare og robuste regler for klimaet på globalt plan.

Arbejdet i de to teams foregår primært inden for følgende hovedområder:

  • Internationale klimaforhandlinger under FN’s klimakonvention (UNFCCC)
  • Danmarks bilaterale energisamarbejder med lande som Kina, Indien, Mexico, USA m.fl. som fokuserer på landenes omstilling til bæredygtig energi
  • Multilaterale samarbejder, der bl.a. fokuserer på internationalt energisamarbejde gennem Det Internationale Energiagentur (IEA) og International Renewable Energy Agency (IRENA)
  • Eksport inden for energiområdet
  • Klimafinansiering, der primært fokuserer på at forbedre mobiliseringen af privat finansiering til klimarelaterede formål
  • Fokus på mobilisering af offentlige og private investeringer til bl.a. vedvarende energi.

Som student vil du få muligheden for at få et unikt indblik i Danmarks internationale klima- og energiindsats. Dine opgaver vil bestå i at understøtte de faste medarbejdere i bl.a. følgende opgaver:

  • Bidrage til research, sagsbehandling og løsning af konkrete opgaver inden for de forskellige områder
  • Udarbejdelse af/bidrag til præsentationer og notater
  • Informationssøgning
  • Udarbejdelse af bidrag til svar på henvendelser fra borgere og interessenter
  • Mødeforberedelse, mødedeltagelse og referatskrivning
  • Administrative opgaver.

Om dig
Vi forventer, at du er studerende - gerne på en samfundsvidenskabelig uddannelse med et par år tilbage af studiet. Du har interesse for klima/energi og internationalt samarbejde.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er god til at formulere dig skriftligt på både dansk og engelsk
  • Har nogen erhvervserfaring
  • Har international erfaring fra studieophold eller praktikophold
  • Kan arbejde selvstændigt, fleksibelt og ansvarsfuldt
  • Er initiativrig
  • Kan arbejde under travle forhold, bevare overblikket og er villig til at give en ekstra hånd i travle perioder
  • Har gode sociale kompetencer og kan bidrage til at skabe god stemning i kontoret.

Kendskab til klima-, energi- og forsyningsområdet vil være en fordel, men er ikke et krav.

Vi tilbyder

  • Et særdeles spændende og varieret arbejde i et politisk og internationalt orienteret miljø
  • Et ministerområde præget af nytænkning, dygtighed og strategiske muligheder
  • Et stærkt fokus på at flytte tingene på et højt fagligt og professionelt niveau
  • Gode personlige udviklingsmuligheder
  • Dygtige og ligefremme kollegaer med drive og gå-på-mod

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælp iht. overenskomst mellem HK og Finansministeriet. Din arbejdstid er gennemsnitlig 15 timer om ugen, der kan tilrettelægges med fleksibilitet i forhold til eksamen og undervisning.

Yderligere oplysninger
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til studentermedhjælper i Center for Global Klimahandling Adam Bang, ☏ 40 49 07 45, ✉ ab@kefm.dk eller souschef Lasse Toft Christensen, ☏ 41 72 38 35, ✉ latch@kefm.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andre bilag (pdf-format), så vi har det senest 21. maj 2021. Ansøgninger skal indsendes via linket på ministeriets jobportal. Stillingen er til besættelse 1. august 2021.

Vi indkalder til samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om departementet
I departementet er vi ca. 200 engagerede og dygtige medarbejdere. Vores kerneopgaver er at betjene ministeren og at levere den strategiske ramme for ministeriets arbejde og sikre koordinering og styring af det samlede ministerområde. Vi arbejder sammen med et bredt felt af samarbejdspartnere inden for klima-, energi- og forsyningsområdet - både i og uden for ministeriet. To dage er sjældent ens, og vi møder hele tiden nye udfordringer. Vi stiller store krav til faglighed og ansvarlighed, men vores omgangsform er præget af en positiv og uformel tone. Vi har mange personaletilbud, der medvirker til at styrke det gode sociale arbejdsmiljø – både i og uden for arbejdstiden.

Lokation: København K

Ansøgningsfrist: 21 May 2021

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Klima, Energi- og Forsyningsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.05.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Udlandet (øvrige)
Uddannelse
Administration
Klima, Miljø & Energi
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet - hurtigt overblik


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi og Forsyningsministeriet arbejder vi for regeringens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i Danmark i 2030 og for et visionært grønt lederskab både herhjemme og ude i verden. Det er et arbejde, der går på tværs af mange ministerområder – og det er et arbejde, der hver dag er præget af positiv energi, samfundsansvar og mening.

Placering
Holmens Kanal 20
1060 København K
Logo: Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://kefm.dk/


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1701553//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
KONKURRENCE
HPT