Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejersker til afdelingen for borgere ml. 18 og 65 år, Center for Rehabilitering og Akutpleje

Københavns Kommune

Opret en karriereprofil og deltag i lodtrækningen om ét gavekort på 2.000 kr til LETZ SUSHI!

Kære kommende kollega,

brænder du for rehabilitering og pleje af borgere mellem 18 og 65 år så se med her!

Vi søger nemlig sygeplejersker til fast dagvagt i vores afdeling for 18-65-årige, der har brug for en midlertidig plads til genoptræning og pleje i både korte og lange forløb. Vi har plads til 16 borgere og er en del af et stort hus. Huset rummer desuden midlertidige pladser for borgere over 65 år og på sigt akutplejepladser. I øjeblikket har vi også et afsnit for borgere med Covid-19.

Vi mangler dig, som vil være en del af en velfungerende, fagligt stolt og empatisk medarbejdergruppe!

Hvad skal du arbejde med
Som sygeplejerske i vores afdeling skal du arbejde med meget forskelligartede opgaver, da vores borgere kommer her med mange forskellige problematikker. Vi modtager borgere fra både medicinske og kirurgiske afdelinger, hvilket giver mulighed for at få kompetencer indenfor mange områder af sygeplejen. Vi arbejder fx meget med social sygepleje, da vi har mange borgere med tidligere eller nuværende misbrug. Vi har også borgere, der kommer her efter amputationer, færdselsuheld og lange indlæggelser og har brug for genoptræning og pleje. De sygeplejefaglige opgaver er mange og varierende, men indbefatter fx medicinhåndtering, sårpleje, sondepleje, ernæringsopgaver og koordinering med samarbejdspartnere.

Vi har stort fokus på tværfagligt samarbejde og bruger det aktivt i forhold til borgernes rehabiliteringsforløb både internt i vores afdeling og på tværs af afdelingerne i huset. Vores team består af ergo- og fysioterapeuter, pædagog, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Hvad kan vi tilbyde
Du får mulighed for at udvikle din faglighed. Vi tilbyder gode muligheder for både praksislæring og kurser – vi nyder godt af at være en del af en stor organisation. Vi er ambitiøse på vores egne og borgernes vegne, og der er plads til, at du kan være med til at sætte dit præg på borgerplejen.

Vi kan tilbyde et grundigt introforløb tilrettelagt efter dine behov og din erfaring. Du har mulighed for at følges med en erfaren kollega i det omfang, du har behov for det.

Vi er et forholdsvis nysammensat team, hvor humøret er højt, fagligheden i top og opmærksomheden på hinanden skinner igennem. Du vil derfor blive en del af en afdeling, hvor muligheden for at sætte dit eget personlige og faglige præg både vil blive værdsat og imødekommet.

Arbejdet med vores borgere er spændende, udfordrende og alsidigt og fordrer høj faglighed og udvikling. Vi formår at navigere i en hverdag, hvor rummelighed, omstillingsparathed, høj faglighed og fleksibilitet er nøgleordene.

Du vil blive ansat i fast dagvagt, og du kan blive ansvarshavende på tværs af afdelingerne i huset.

Hvem er du
Du er uddannet sygeplejerske. Du arbejder selvstændigt, har et højt fagligt niveau, er ikke bange for at tage ansvar for dit arbejde og har et bredt blik for den komplekse sygepleje. Du er imødekommende og sætter pris på tværfagligt samarbejde. Du er glad for at arbejde med forskelligartede borgere og synes, det er spændende, når et forløb ikke lige går efter bogen. Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor du får et stort fagligt ansvar, og hvor du skal kunne løfte opgaven som den ansvarshavende – også på tværs af afdelingerne i huset.

Løn- og ansættelsesvilkår
Er efter gældende overenskomst.

Der er tale om en stilling i dagvagt med weekendvagt hver fjerde weekend. Vi ser gerne, at du arbejder fuld tid, men vi er åbne for ansættelse på deltid.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen i Bystævneparken.

Vi venter i spænding på at byde netop dig hjertelig velkommen hos os!

De bedste hilsner Alle dine kommende kollegaer på afdeling H1

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til vores afdelingsleder Laura Galsgaard på 2142 9432. Du er også velkommen til at komme forbi til en rundvisning efter aftale.

Søg via nedenstående link senest søndag den 23. maj 2021

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk, Facebook og LinkedIn.

Ansøgningsfrist: 23 May 2021

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.05.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1701639//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
KONKURRENCE
HPT