Få opslag som dette inden alle andre

Akutmodtagelsen i Gastroenheden, afsnit 324, Hvidovre Hospital. Hvad vil du ha’….? Vi tilbyder det!

Region Hovedstaden

Opret en karriereprofil og deltag i lodtrækningen om ét gavekort på 2.000 kr til LETZ SUSHI!

Fast nattevagt, fast aftenvagt eller noget helt andet – vi er så mange kolleger og så mange i vagt, at vi kan tilbyde noget nær alt, når vi taler om ansættelsesforhold.

Vi søger sygeplejerske – ansættelse pr 1/6-21 eller efter aftale i en fast stilling.

Vi dyrker i 324 det vilde liv…. Man overtager 3 stabile patienter fra en kollega fra den foregående vagt. Man trisser ud for at tilse dem og inden man ser sig om, har de udviklet sig til at være ’AHA’-patienter og skal akut undersøges, gøres operationsklare og opereres og en time senere er de kørt og man sidder og puster ud…

Så kommer den visiterende sygeplejerske med nye patienter og man må atter på benene for smilende at modtage de nyankomne. Sådan er vores fantastiske hverdag og vi elsker den (som regel)… Vi er i omegnen af 40 sygeplejersker, der på skift føder børn, skal på orlov, på uddannelse, skal videre til nye græsgange osv., så vi har et personalemæssigt flow, som betyder, at vi ofte er at finde på jobsiderne. Det er der intet særligt i – det er en akutmodtagelses vilkår.

Langt de fleste af os har heldigvis langtidsansættelser og kan ikke tænke sig noget bedre – så vi er en stor, stabil gruppe samt de udskiftninger, der naturligt vil være. Vores hverdag er 30-60 patienter, der kommer igennem vores afsnit i døgnet. Specialet spænder vidt, vi rummer det hele.
Søg stillingen hvis du kan lide at have et væld af fantastiske, skønne og enormt kompetente kolleger og ligesom os kan lide en hverdag, hvor der ikke er langt fra ’rolig til vild’ og tilbage igen.

Vi rummer i 324 stor bredde i såvel erfaring som i kultur, så der er naturligvis plads til en ny kollega, der har lyst til at prøve kræfter med det akutte område.

Specialeerfaring fra enten den medicinske del eller den kirurgiske del af gastroenterologien kan være en fordel.

Afsnit 324 er et superspændende afsnit med alle mulige patientkategorier. Vi varetager akut pleje og behandling indenfor både det kirurgiske og medicinske gastroenterologiske speciale. Vi har 25 akutte pladser og modtager også en del lettere patienter i et akut ambulant vurderingsspor.

Sygeplejen i afsnittet spænder vidt, da vi både har den meget ustabile og den stabile patient. Vi har patienter i alle aldre - dog overvejende yngre patienter.

Mange af vores patienter udskrives efter kortvarige ophold, en del klargøres til akut operation eller anden akut behandling og visiteres til indlæggelse i Gastroenhedens øvrige afsnit. Vi varetager også mindre indgreb lokalt i afsnittet.

Vi har en meget stor del særdeles kompetente sygeplejersker med stor specialeerfaring og vi har nyansatte med kompetencer fra andre områder; vi har sygeplejersker med efter-/ videreuddannelser (Master og Kandidat) og en del som er i uddannelsesforløb. Alle disse gode kræfter er samlet om at løfte både akutsygeplejen og sygeplejerskernes kompetencer. Vi har etableret en lokal forsknings- og udviklingsgruppe bestående af de sygeplejersker, der har videreuddannelser.

Vores struktur er således, at du lærer vores afsnit godt at kende, før du selvstændigt skal varetage sygepleje til vores patienter.

Der er introduktion i den første periode, hvor du – afhængig af erfaring – arbejder i unit eller har et forløb med en mentor, så der hele tiden skabes rum for faglig udvikling og dialog. Du deltager naturligvis også i undervisning indenfor specialet.

Du vil løbende deltage i sygeplejefagligt forum med refleksion og undervisning – her arbejder vi også med leg og læring, hvilket kommer til udtryk i forskellige former for konkurrencer og spil.

Afhængig af tidligere erfaring vil du blive oplært til instrumentelle opgaver.

Du oplæres til selvstændigt at kunne varetage vores vurderingsspor, hvor der bl.a. er en del mindre kirurgiske indgreb.

Du kan deltage i fælles supervision for nyansatte sygeplejersker (der er etableret grupper for både erfarne og nyuddannede) samt refleksion lokalt i afdelingen.

Arbejdsplaner tilrettelægges, så du får den bedste start hos os og samtidig lærer dine nye kollegaer at kende.

Det første år vil du gennemgå 3 kompetencekort med vores udviklingssygeplejerske. Der er desuden mulighed for kursus i visitation, hvis du har erfaring og betragtelige kompetencer inden for specialet.

Der er mulighed for kortere kurser i den medicinske og kirurgiske sygepleje og du vil have mulighed for et modul i akutuddannelsen.

Samarbejde, sparring og dialog med lægerne danner rammen om effektive patientforløb og stort flow i 324, og vi har døgnet rundt lægeligt tilstedevær i afsnittet. I sparringen med læger ved bl.a. tavlemøde og gennemgange af de enkelte patienter er der rig mulighed for at opnå læring. Spørg blot sygeplejerskerne, der er ansat her.

Den organisatoriske fremtid byder på flytning af afsnittet til at blive en del af den store fælles akutmodtagelse (FAM), når byggeriet er færdigt. Arbejdet med at sikre en succes i fusionen forventes på forskelligt niveau varetaget af alle sygeplejerskerne i afsnittet. Hvis du på nogen måde har erfaring med almen medicinsk og ortopædkirurgisk akutmodtagelse, kunne du måske ligefrem være en hjælp i brobygningen i forhold til FAM.

Vil du vide mere, er du velkommen til at ringe eller sende en mail til afdelingssygeplejerske Jette Rossen, tlf 60 92 99 95, mail jette.rossen@regionh.dk. Ring gerne og aftal et besøg, hvis du vil se afsnittet.

Ansøgningsfrist den 21. maj 2021.

Samtaler gennemføres den 24. maj 2021.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

Ansøgningsfrist: 21 May 2021

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.05.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Graduate/trainee
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1702406//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
KONKURRENCE
HPT