Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Videncenter for Miljø og Ressourcer

Danske Regioner


Vil du være med til at synliggøre regionernes resultater og fremme samarbejde og udvikling på miljøområdet? Er du god til data og analyser? Så er du måske vores nye studerende.

Arbejdspladsen
Regionerne har ansvaret for jordforurening og råstoffer (sand og grus mm) og arbejder desuden med klimatilpasning, klima og grøn omstilling. Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer (VMR) støtter regionernes samarbejde om miljø og ressourcer gennem koordination, videndeling og fælles løsninger.
Videncenter for Miljø og Ressourcer er en del af Danske Regioner, som er interesseorganisation for de fem regioner. Vi understøtter regionernes arbejde ved at synliggøre regionernes resultater og sætte fælles politiske dagsordener.

I VMR er vi seks faste medarbejdere og en studerende. Vi er en del af Center for Regional Udvikling, EU og Miljø (REM), som arbejder bredt med regional udvikling. Ud over VMR er der to teams, og vi er i alt knap 20 medarbejdere og én anden student. Arbejdsstedet er i Regionernes Hus på Østerbro.

Arbejdsopgaver
Du vil blive knyttet til Videncenter for Miljø og Ressourcer og skal hjælpe os med vores analyser, dokumentation, opgaver i forbindelse med afholdelse af kurser, seminarer og konferencer samt kommunikation. Du får også ansvaret for at vedligeholde vores hjemmeside, www.miljoeogressourcer.dk og vores underside på www.regioner.dk i samarbejde med kollegerne.

Der vil i høj grad være tale om research- og analyseopgaver, hvor du skal sætte dig ind i regionernes arbejde inden for miljø og ressourcer. Det kan f.eks. være en opgørelse af forurenede grunde, opdatering af databaser eller andet. Desuden vil du have kontakt til regionerne, virksomheder, forskningsinstitutioner og andre af vores interessenter.
 
Profil
Vi søger en person, der læser på en videregående naturvidenskabelig eller ingeniørfaglig uddannelse, gerne afsluttet bachelor, og som arbejder motiveret og engageret. Vi ser gerne, at du:

  • Er analytisk stærk og har et grundlæggende kendskab til databaser og evt. GIS
  • Arbejder selvstændigt, men ikke er bange for at spørge
  • Har kendskab til jord- og grundvandsområdet, herunder miljøteknologi
  • Interesserer dig for miljø- og klimapolitik
  • Kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk
  • Er udadvendt, initiativrig og nysgerrig over for regionernes arbejdsområder

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udadvendt arbejdsmiljø med alsidige og udfordrende opgaver. Stillingen giver alle muligheder for at opbygge netværk, både i regionerne, andre interesseorganisationer og i private virksomheder. Du vil få styrket dine evner inden for projektstyring, håndtering af komplekse sager samt formidling. Du får indsigt i, hvordan regionerne samarbejder om store projekter, og du vil få mulighed for at deltage i vores kurser, årsmøder og andre faglige arrangementer.
 
Stillingen er 15 timer ugentligt og lønnes i henhold til HK’s overenskomst for studenter i staten. Fleksibilitet er en nødvendighed. Der vil naturligvis blive taget hensyn til eksamen, opgaveskrivning m.v.
 
Ansøgning
Hvis du har lyst til at blive en del af vores videncenter, ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 21. juni 2021. Send os en kort, motiveret ansøgning og vedhæft et CV med oplysninger om it- og sprogfærdigheder, relevant erfaring og evt. relevante kurser mv. samt gerne karakterudskrift eller lign.

Vi forventer at holde samtaler i uge 26, og at du starter i jobbet efter sommerferien.  
 
Nærmere oplysninger
Du kan få mere at vide ved at kontakte enhedschef Bente Villumsen på tlf. 2399 2372 eller e-mail 

Arbejdstid:
15 timer pr. uge

Ansøgningsfrist:
21. juni 2021
 



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.06.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Klima, Miljø & Energi
Landbrug & Natur
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Naturvidenskab
Politik & Samfund
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Danske Regioner - hurtigt overblik


Danske Regioner
Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem danske regioner. Vi arbejder for at understøtte og udvikle det regionale demokrati og varetager regionernes fælles interesser. Det gælder blandt andet i forhold til at sikre de økonomiske rammer samt at støtte regionerne i deres opgaveløsning, så de har bedst mulige vilkår for at løse deres opgaver effektivt og på et højt fagligt niveau.

Placering
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Logo: Danske Regioner
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

150

ansatte med videregående uddannelse

5
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

10
studerende og praktikanter ansat sidste år


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regioner.dk


Danske Regioner i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://studerendeonline.dk/job/1717229//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT