Få opslag som dette inden alle andre

Introduktionsstilling i Klinisk Biokemi, Odense Universitetshospital

Region Syddanmark


Ved Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, Odense Universitetshospital, er der en etårig introduktionsstilling i klinisk biokemi (4202.51-60-i.e2) ledig til besættelse fra den 1. september 2021 eller efter aftale.

Klinisk biokemi er et speciale, der leverer analysesvar og klinisk beslutningsstøtte. Vi arbejder tæt sammen med andre specialer for at optimere patientforløb med hensyn til optimale arbejdsgange og udredning i patientforløb.

I klinisk biokemi er lægens opgave at sikre, at vi udbyder de rette analyser, og at disse indgår i udredningsprofiler, der giver størst mulig værdi. Opgaven kan omhandle en enkelt patient, mens det andre gange er særlige sygdomsområder, der er i fokus. Vi samarbejder på tværs af faggrupper, afdelinger og eksterne brugere eller leverandører af laboratorietests/ydelser. Vores spidskompetencer er således vurdering af diagnostiske tests, herunder vurdering af anvendelighed og organisatorisk placering. Vi arbejder tværfagligt og projektbaseret, hvor lægen ofte er projektleder.

Som yngre læge i klinisk biokemi bliver du i særdeleshed involveret i diagnostik og rådgivning indenfor:

  • Trombofili og hæmostase. Du bliver en del af hæmostasevagten hvor læger fra andre specialer søger råd og udredning omkring antikoagulerende medicin, udredning af arvelig trombofili, abnorm blødningstendens og meget mere.
  • Porfyridiagnostik og –rådgivning, da afdelingen har landsfunktion på dette område.
  • Derudover er der ad hoc opgaver, der giver et godt indblik i mange facetter af faget.

Der er vagt i dagtiden på hverdage. Der er kun sparsom direkte patientkontakt, men meget kommunikation med mange forskellige samarbejdspartnere, primært læger.

Aktuelt arbejder vi på en række større projekter. Driftsmæssigt har vi fokus på A-gas analyser og patientnære biokemiske målinger, så man kan opnå et hurtigt svar i situationer, hvor vejen til det centrale laboratorium er for lang. Dette kræver både arbejde med arbejdsgange samt lægefaglige opgaver omkring apparaturets kvalitet. Desuden forsøger vi i forsknings- og udviklingsmæssig sammenhæng at optimere diagnostik og monitorering af trombose- og blødningstendens. Forskningsmæssigt arbejder vi bl.a. med at automatisere gennemlæsning af journaler ved hjælp af kunstig intelligens med henblik på at finde blødnings- og trombosetilfælde, og automatisk vurdere tromboserisikoen under indlæggelse. Vi er også impliceret i store projekter vedr. screening for kardiovaskulære sygdomme, hvilket indbefatter både laboratoriearbejde og større datasæt, som du kan blive involveret i.

Der er god mulighed for forskning, og ofte kan vores mere innovative driftsprojekter med fordel publiceres. Ligeledes baserer vores arbejdsområde og -form sig meget på en forskningsbaseret tilgang. Vi har forskellige forskningsmetoder og forskningsområder i afdelingen – herunder eksperimentel forskning, hvor der er mulighed for at opnå erfaring med laboratorieforskning. Derudover laves forskning med større datasæt, herunder innovation baseret på kunstig intelligens.

Vi ser gerne, at du:

  • Har lyst til forskning
  • Har lyst til faglig og personlig udvikling
  • Er engageret og god til at samarbejde
  • Er god til at tilrettelægge dit arbejde og arbejder struktureret

Vi tilbyder:

  • Gode forskningsmuligheder
  • Arbejde mandag til fredag i dagstid (08.00 til 15.24). Fri alle weekender og helligdage
  • Deltagelse i undervisning
  • Et grundigt og individualiseret uddannelsesforløb
  • Engagerede og dygtige kollegaer
  • En afdeling med mange projekter
  • Højt specialiseret viden om abnorm trombose- og blødningstendens samt porfyri

Arbejdssted er Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, Odense, OUH. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til regionernes Lønnings- og takstnævn og Foreningen af Yngre Læger.

Hvis du har spørgsmål, kan du henvende dig til uddannelsesansvarlig overlæge Pernille Just Vinholt, tlf. 2964 8694.

Yderligere information:
- Målbeskrivelse: : http://www.sst.dk/publ/div/Maalbesk_pdf/Klinisk_biokemi_0204_101.pdf
- Uddannelsesprogram: http://www.ouh.dk/wm197374
- Forskning på afdelingen: http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm117289
- Generelt om klinisk biokemi: http://www.dskb.dk/Clubs/CommonDrive/Components/GetWWWFile.aspx?fileID=51128

Lokation: Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi

Ansøgningsfrist: 20 Jun 2021



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.06.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Graduate/trainee
Geografi
Fyn
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://studerendeonline.dk/job/1722516//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT