Få opslag som dette inden alle andre

Nordisk Film Distribution graduate program (Sales & Acquisition)

EGMONT



Er du nyuddannet i Film- eller Medievidenskab eller lignende uddannelse? Er du vild med film og serier, nye som gamle, og har du lyst til at lære mere om indkøb og salg af film og serier i Danmarks største medievirksomhed? Så læs videre!
Udvikl dit talent hos Nordisk Film Distribution
Hos Nordisk Film Distribution markedsfører vi film- og serier i Norden. Vi bruger en unik opsætning af forbrugerdata der giver os indsigt i de nordiske forbrugers adfærd, holdninger og overbevisninger, når vi skal markedsføre diverse titler i Norden. Vi erhverver IP rettigheder som fx nordiske bogrettigheder og indgår kreative alliancer med det formål at udvikle store, kommercielle film- og seriekoncepter, der skal produceres af vores produktionspartnere. Vores film- og seriekatalog indeholder omkring 3.000 titler, hvilket gør det til det største i Norden og dermed også en naturlig partner for alle førende tv-selskaber, TELCO'er og digitale platforme i Norden.

Velkommen til Sales og Acquisition teamet
Som graduate hos Nordisk Film Distribution vil du blive en del af vores Sales og Acquisition team. Vi er et sjovt og energisk team, der ved alt om film, serier, tv og digitale platforme.

Det er vores fornemmeste opgave at skabe mest mulig værdi for hver film og serie i Nordisk Films omfangsrige katalog. Her finder du både helt nye favoritter som Retfærdighedens ryttere samt danske klassikere som Olsen Banden-filmene. Nordisk Film råder også over hundredvis af udenlandske film som tæller alt fra Hunger Games-filmene til nyere Oscar-film som La La Land, Green Book og 1917.

Vores team har et tæt samarbejde med alle tv-stationer og digitale platforme i Norden og parrer film og tv-serier med kanaler og platformes behov. Du vil derfor få en daglig berøringsflade med samarbejdspartnere som Netflix, HBO, DR, TV2 og SVT for at nævne nogle få.

Du vil ligeledes få en stor og daglig kontaktflade til alle de filmproducenter, hvis filmprojekter, vi samarbejder om.

Din graduate rejse
Vores graduate program er et toårigt program, hvor du vil arbejde med forskellige projekter undervejs i henholdsvis Sales og Acquisition.

Opgaver i Sales kunne eksempelvis indeholde:

  • Opdatering af produktdatabase med nye titler, metadata, og nye salg
  • Sammensætning af titeltilbud designet til kundesegmenter indenfor tv-stationer og streaming, fx DR, TV2, Netflix, HBO, Viaplay og CMore
  • Udarbejdelse af præsentationer til kundemøder
  • Generel support og sparring til teamet omkring diverse afsætningsmuligheder for film og tv-serier
  • Løbende kundedialog ift. information om vores titler, links til vores film, invitationer til vores events mv.
  • Vurdere filmkataloger med henblik på videresalg til TV og streaming-kunder
  • Bistå Acquisition med vurdering af konkrete titler
  • Forhandling med kunder

Opgaver i Acquisition kunne eksempelvis indeholde:

  • Læsning og vurdering af manuskripter med henblik på at vurdere kommercielt potentiale, primært danske, svenske og norske titler
  • Opdatering af indkøbslister
  • Indkøbspræsentationer til internt og eksternt brug
  • Screene film med henblik på muligt indkøb
  • Generel support og sparring til teamet, herunder analyser, udarbejdelse af indkøbsmaterialer ifm. indkøb af filmen
  • Nordisk koordinering af releases på nordiske titler
  • Bidrage til udarbejdelse af produktionsansøgninger, fx Nordisk Film og TV Fond
  • Forhandlinger med producenter

Graduate programmet har en stejl læringskurve, og du dykker hovedet først ned i det (måske kolde) vand. Fra dag 1 vil du få praktisk ansvar og muligheden for at påvirke vores virksomhed lige fra starten af programmet.

Vi starter graduate programmet i september 2021 med to ugers intro og onboarding i Nordisk Film, og derefter begynder dine rotationer med dit første projekt. Mellem dine rotationer holder vi base camps med det formål at træne og udvikle dine kompetencer indenfor området yderligere. Dette kunne fx være indenfor områder som projektledelse, dataanalyse, strategiprocesser og interne kurser. Ved afslutningen af graduate programmet vil der være mulighed for et permanent jobtilbud, da stillingen er et naturligt springbræt for en videre karriere i Nordisk Film.

For at få succes som graduate hos os
En af vores største forventninger til dig som vores kommende graduate er, at du er vild med film og tv-serier og har en kæmpe viden om mainstreamfilm! Vi forventer du er nysgerrig på tv og digitale platforme og kan se på film og tv-serier som både kunst og en kommerciel vare. Du kan arbejde struktureret med vores filmkatalog og dets udnyttelse, og du har et åbent og udadvendt sind, hvor du har let ved at etablere kontakt til andre, også dem du ikke kender.

For at kunne blive en del af vores graduate program bliver du nødt til at have færdiggjort din uddannelse indenfor Film- eller Medievidenskab eller tilsvarende relevant uddannelse inden den 1. september 2021. Derudover behersker du engelsk både skriftligt og mundtligt, og du er flydende i et af de nordiske sprog.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Director Sales & Acquisitions, Rasmus Krogh, rasmus.krogh@nordiskfilm.com.

Arbejdsadresse:
Mosedalvej 14
Valby, DK, 2500
Denmark

Send os din motiverede ansøgning, CV og karakterudskrifter hurtigst muligt, men senest den 20. juni 2021 ved klikke på ”Apply now” knappen her på siden. Vi gennemgår ansøgninger løbende, og de bedst kvalificerede kandidater vil blive inviteret til en individuel samtale. Baseret på den første samtale vil udvalgte kandidater blive inviteret til en anden samtale, der vil være baseret på en evnetest og personlighedsprofil.


Om Nordisk Film Distribution
Nordisk Film Distribution er den førende udvikler, investor og distributør af lokale og internationale film og serier på tværs af de nordiske lande. Vi lancerer 50-60 film og 3-5 dramaserier hvert år her. Vi har dedikerede og erfarne teams, som arbejder med et unikt forbrugerdata setup, som giver os indsigt i de nordiske forbrugeres adfærd, holdninger og værdier. Vi driver også streaming kanalerne: ”Dansk Filmskat” og ”Min Bio” og den digitale kanal Nordisk Film+. Hvis du vil vide mere: nordiskfilm.dk.

I tillæg til filmdistribution, producerer Nordisk Film prisvindende indhold og driver biografer i Danmark, Norge og Sverige. Vores digitale forretninger omfatter GoGift og Dansk Reklame Film, og vi investerer endvidere i virksomheder inden for elektronisk spiludvikling. Desuden markedsfører vi PlayStation i de nordiske og baltiske lande. Vi er en del af Egmont. Egmont er en fond, hvilket betyder, at vores overskud geninvesteres i virksomhederne, og hvert år går mere end 13 mio. EUR til velgørende formål, der forbedrer børns liv og støtter filmtalenter.

We bring stories to life.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos EGMONT



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.06.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Graduate/trainee
Geografi
Øresundsregionen
Uddannelse
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Internet & Multimedia
Kunst & Kultur
Marketing & Reklame
Salg
Få opslag som dette inden alle andre

EGMONT - hurtigt overblik


Placering
Vognmagergade 11
1148 København K
Logo: EGMONT
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.egmont.com


EGMONT i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1734666//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT