Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikativ stærk og serviceminded studentermedhjælper til folkeskoleområdet i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet


Vi søger en studentermedhjælper til at håndtere henvendelser på telefon og e-mail fra folkeskoler, frie/private grundskoler samt elever og forældre om prøver og eksamen på grundskoleområdet samt til at understøtte kontorets anvendelse af data om prøver og eksamen.

Om kontoret

Kontoret arbejder med prøver, eksamen og test på Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesområder, dvs. grundskolen, ungdomsuddannelser og erhvervs- og voksenuddannelserne og med 7-trins-skalaen. Stillingen er i kontorets folkeskoleenhed, som består af 15 medarbejdere heraf tre AC-studentermedhjælpere. Der forekommer travle perioder op mod jul og sommerferie. Vi tilbyder meningsfulde arbejdsopgaver blandt dygtige kolleger, der sørger for at hjælpe hinanden med at løse vores mange opgaver og have det sjovt imens.

Arbejdsopgaver

Dine to primære arbejdsopgaver vil være:

  • håndtering af henvendelser fra skoler, elever og forældre via telefon og e-mail om prøver i folkeskolen og
  • at bidrage til en styrkelse af enhedens anvendelse af data om prøver, eksamen og test gennem lettere databehandling og analyser.

Varetagelsen af den første opgave sker i et team sammen med to dygtige kolleger, som har ansvar for at besvare telefonopkald og e-mails fra ansatte på skoler og fra borgere. Spørgsmålene handler om folkeskolens prøver og i mindre omfang om nationale test, typisk om regler for afholdelse af prøverne eller praktiske forhold fx om censur eller klager. Det er en fordel at have kendskab til folkeskolen eller måske endda afholdelse af folkeskolens prøver, men det er ikke et krav. Du bliver oplært grundigt i denne opgave, og arbejdet i dette team understøttes fagligt af resten af enhedens medarbejdere.

Den anden opgave varetages sammen med forskellige opgaver, hvor kontoret har brug for dataunderstøttelse eller mindre analyser for at belyse en problemstilling ud fra data fra grundskoleområdet. Behovet kan typisk dækkes af en deskriptiv analyse eller forholdsvis enkel præsentation af data fx til en sagsfremstilling. Data er typisk let tilgængelige fx gennem ministeriets datavarehus på uddannelsesstatistik.dk eller fra ministeriets egne prøveadministrative systemer.

Der kan også forekomme andre ad hoc-arbejdsopgaver, som fx at lave korte sagsfremstillinger, samle oplysninger og at skrive bidrag til vores hjemmeside (uvm.dk/fp).

Relevant baggrund og kunnen

Vi forestiller os, at du studerer på en samfundsvidenskabelig eller humanistisk universitetsuddannelse. Du kan både være i gang med en bacheloruddannelse eller en kandidatuddannelse, fx uddannelsesvidenskab, sociologi, forvaltning, statskundskab eller lignende.

Den rette kandidat

  • er god til at kommunikere
  • har flair for og lyst til at arbejde med data, analyse og præsentation af data
  • kan holde hovedet koldt i travle situationer og
  • er ansvarsfuld og en god kollega.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er normeret til 15 timer om ugen, typisk fordelt på to arbejdsdage i tidsrummet 8.00-15.30.

Vi ser gerne, at du kan begynde den 1. september eller hurtigt derefter.

Du bliver ansat som studentermedhjælper efter fællesoverenskomsten mellem Offentligt Ansattes Organisationer og Finansministeriet og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. i staten. Vi stiller krav om studieaktivitet under ansættelsen som studentermedhjælper.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til faglig leder Vibeke Holm på telefon 3392 5175 eller teamleder Christian Vestergaard Sloth på telefon 4010 9185. Du kan også læse mere om folkeskolens prøver på www.uvm.dk/fp og på stukuvm.dk.

Sådan søger du

Hvis stillingen lyder som noget for dig, kan du sende din ansøgning, cv og relevante eksamensbeviser og/eller karakterudskrifter senest fredag den 13. august 2021.

Vi forventer at holde samtaler fredag den 20. august 2021.

Der kan indgå en case i samtalen. Du får flere oplysninger om dette, hvis du indkaldes til samtale.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriets koncern. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

I Børne- og Undervisningsministeriet arbejder vi for at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe de rigtige beslutninger på undervisningsområdet. Vores arbejdsopgaver spænder fra betjening af ministeren til udvikling af uddannelsers indhold, mål og kvalitet – alt sammen med et fælles mål om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.08.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Humaniora
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Kommunikation & Media
Politik & Samfund
Rådgivning & Support
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet - hurtigt overblik


Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bidrager til fagligt stærke uddannelser til alle. Vi fremmer kvalitetsudvikling på uddannelser på Undervisningsministeriets område, varetager tilsyn med kvaliteten på uddannelserne og understøtter en effektiv institutionsdrift.

Placering
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Logo: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

220

ansatte med videregående uddannelse

20
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

6
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.stukuvm.dk/


Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://studerendeonline.dk/job/1753610//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT