Få opslag som dette inden alle andre

Studiepraktikant med kommunikationsfokus til Kirstinebjergskolen

Fredericia Kommune



Fredericia Kommune søger en studiepraktikant til kommunikative opgaver på Kirstinebjergskolen.
Har du lyst til at få afprøvet dine kommunikationsfaglige kompetencer, er du hurtig til at gribe idéer og omsætte dem til både mundtlig og skriftlig kommunikation, og har du mod på at indgå i en travl dagligdag, hvor opgaverne er mangfoldige og ofte kan være omskiftelige?

Vi tilbyder
En arbejdsplads med højt til loftet, en ligefrem omgangstone og, hvor man har mulighed for at udfolde sig
En meningsfyldt arbejdsdag med arbejdsopgaver, der spænder bredt inden for branchens felt.

Opgaver i praktikperioden
Som praktikant hos os skal du være medvirkende til at skabe en rød tråd i kommunikationen ved Kirstinebjergskolen såvel internt som eksternt i tråd med Fredericia Kommunes overordnede kommunikationsstrategi.

Du skal bl.a. være medvirkende til udviklingen af en kommunikationsstrategi for Kirstinebjergskolen, og vil få lov til at prøve kræfter med driften af Kirstinebjergskolens Facebookside, skolens hjemmeside og intraside.

Endvidere vil du få nogen indflydelse på dækning af dagligdagen og events på skolen samt på udfærdigelse af artikler til både eksternt og internt brug. Her vil det handle om at få fortalt de gode historier og skabe opmærksomhed omkring Kirstinebjergskolen. I den forbindelse skal du sikre at billeder m.m. lever op til de af persondataforordningen fastsatte krav.

Øvrige opgaver

  • Udarbejdelse af et ugentligt nyhedsbrev
  • Sikre skrivelser på tværs af Kirstinebjergskolen
  • Understøtning af rekrutteringsprocesser, primært med udarbejdelse af stillingsopslag.

Vi forestiller os, at du

  • er studerende på en relevant videregående uddannelse
  • er serviceorienteret
  • besidder stærke kommunikations- og formidlingskompetencer
  • kan arbejde selvstændigt samt samarbejde med kolleger og brugere.

Om Kirstinebjergskolen
Kirstinebjergskolen består af fire afdelinger og en byggelegeplads. Vi har i alt 30.000 m2 under tag og 40.000 m2 udenomsareal. Vi er 200 ansatte og 1600 elever.

Skolens kerneopgave er at skabe læring hos skolens elever. Skolens værdigrundlag sammenfattes i de fire værdier: Læring – Fællesskab – Lyst – Ansvar.

Som arbejdsplads er vi kendetegnet ved, at vi er sammen om at skabe den bedste folkeskole. Vi vægter trivsel højt både for elever og ansatte.
Vi er en skole, hvor teamsamarbejdet vægtes højt. Vi lægger stor vægt på respektfuld kommunikation, hvor ordentlighed er et nøgleord.

Du kan læse mere om Kirstinebjergskolen på http://kirstinebjergskolen.skoleporten.dk/sp

Vil du vide mere
Såfremt du ønsker at høre mere, kontakt Administrativ leder på Kirstinebjergskolen Anders Gahner Krogsgaard, 2556 8347 eller mail: anders.krogsgaard@fredericia.dk

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt normeret til 37 timer om ugen. Stillingen er ulønnet. Praktikforløbet tilrettelægges, så det berettiger til SU for relevante uddannelser.

Fredericia Kommune indhenter børneattest på ansatte, der som led i ansættelsen har direkte kontakt med børn under 15 år.

Praktikperioden
Der kan være forskel på, hvornår man kan gå i praktik, alt efter hvilken uddannelse man er på.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt relevante bilag online. Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk

Ansættelsessamtaler
Vi behandler alle ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist Løbende.

Placering: Fredericia Havepladsvej 175

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fredericia Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Skatteguiden app: Har du tjent for meget ved siden af SU?

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Sydøstjylland
Uddannelse
Humaniora
Sprog, Media & Kommunikation
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Kommunikation & Media
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Fredericia Kommune - hurtigt overblik


Placering
Vendersgade 30D
7000 Fredericia
Logo: Fredericia Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.fredericia.dk/


Fredericia Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1786614//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT