Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark søger en testkyndig rekrutteringskonsulent til Koncern HR i Vejle

Region Syddanmark


Her er muligheden for at arbejde med tolkning af og tilbagemeldinger på personprofiler og øvrige testværktøjer i forbindelse med udvikling af højtuddannede specialister og rekrutteringer. Kan du med din erfaring fra en rekrutteringsfunktion, se dig selv gøre en forskel og motiveres du af at være i kontakt med mange kandidater i din dagligdag? Så har vi det rette job for dig.

Som rekrutteringskonsulent får du 2 primære ansvarsområder.
Du får bl.a. en vigtig rolle i at afholde en plenum introduktion til brugen af personprofiler og efterfølgende personlige tilbagemeldinger på personprofiler til læger, der deltager på speciallægeuddannelsen i forbindelse med deres faglige og personlige udvikling.
Herudover kommer du til at understøtte ansættelsesudvalg i den afsluttende del af rekrutteringsprocessen, når vi ansætter medarbejdere til regionens centrale funktioner, der er placeret i Regionshuset i Vejle.

Dagligdagen
Du får en særlig rolle ift. at holde oplæg og efterfølgende give tilbagemeldinger på OPTO personprofilen til ca. 150 læger fordelt over 6-7 hold om året i forbindelse med den personlige udvikling som del af deres speciallægeuddannelse. Da de mange læger arbejder på skiftende arbejdstider, vil det også kræve en del koordinering, som du naturligvis også selv håndterer.

Herudover bliver du ansvarlig for at rådgive og servicere ledere og ansættelsesudvalg i den afsluttende del af rekrutteringsprocessen. Det gør du særligt ved at gennemføre kandidattilbagemeldinger på personprofiltest, hvor vi anvender værktøjer fra bl.a. Hogan og Master Management. Disse opgaver koordineres i tæt samarbejde med dine øvrige kolleger i rekrutteringsteamet, der består af yderligere to rekrutteringskonsulenter, en rekrutteringsadministrator samt en studentermedhjælper.

Som udgangspunkt gives alle personlige tilbagemeldinger via telefon eller video og tilbagemeldingen til ansættelsesudvalget gives typisk umiddelbart før 2. samtalerunde.

Selve udarbejdelsen af stillingsopslag og jobanalyser, kompetence- og kvalifikationsprofiler er også arbejdsområder, hvor vi lejlighedsvist assisterer.

Succeskriterier
Dine væsentligste succeskriterier i stillingen er bl.a.

  • at arbejde målrettet og serviceorienteret med at sikre understøttelsen af den gode kandidatoplevelse.
  • at have en udviklende og konstruktiv facon ved tilbagemeldingerne til lægerne, og herved bidrage til den enkelte læges fortsatte personlige udvikling
  • at yde en professionel rådgivning og bidrage til en vellykket rekruttering med målbar tilfredshed hos både ansøgere og de ledere med tilhørende ansættelsesudvalg, du servicerer.

Uddannelse og erfaring
Vi vægter praktisk, relevant og dokumenteret erfaring med at give tilbagemeldinger på personprofiler over formel uddannelse, men forudsætter naturligvis, at du tidligere er certificeret i en eller flere personprofiler ligesom vi forventer, du er indstillet på at tage evt. yderligere certificeringer i forbindelse med din ansættelse hos os.

Du kommer meget gerne fra en intern rekrutteringsfunktion i en større organisation eller hos et eksternt rekrutterings- /vikarbureau, hvor du har arbejdet med en stor volumen af testtilbagemeldinger og de administrative- samt koordinerende opgaver der naturligt følger med.

Vi lægger vægt på, at du har forståelse for den kontekst, du skal rekruttere eller udvikle ledere samt specialisterne ind til, og at du dermed præcist kan rådgive om en ansøgers profil i relation til det specifikke job, der skal besættes både indholdsmæssigt, personligt og i et fremtidigt perspektiv.

Da vores testværktøjer er IT-baserede er det vigtigt, at du ser IT som en integreret del af din værktøjskasse og er villig til at lære at bruge de værktøjer du måske ikke lige har mødt før.

Din profil
Som person brænder du særligt for at gennemføre kandidattilbagemeldinger på personprofiler som en naturlig del af rekrutteringsdisciplinen samt ved personlig udvikling.

Opgaverne kræver en person der er serviceminded, velovervejet, stærk i dialogen og fortrolig med at afholde faglige præsentationer for større grupper. Det gælder både når du rådgiver ansættelsesudvalgene og når du taler med lægerne, som del af deres personlige udvikling.

Din tillidsskabende tilgang gør dig i stand til hurtigt at skabe et fortroligt rum til dialog – også selvom du ikke sidder fysisk foran personen du taler med.

Du arbejder struktureret og har plads i dit liv til at nogle tilbagemeldinger gives på de tidspunkter, hvor kandidaterne kan. Det betyder, at du lejlighedsvist skal forvente noget aften- og weekendarbejde, der kompenseres med frihed på andre tider.

Det er klart en fordel, at du interesserer dig for regionens områder, og du formår at se de store linjer, samtidig med, at du kan skabe resultater sammen med andre.

Du er selvkørende, og har samtidig lyst til at samarbejde på tværs og indgå i forskellige samarbejdsrelationer både i afdelingen, andre dele af Koncern HR samt de enheder vi ellers servicerer.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med en stor kontaktflade
  • Rig mulighed for selv at planlægge din hverdag og sætte dit præg på løsning af opgaverne
  • Et godt arbejdsmiljø med høj faglighed og en afslappet og uhøjtidelig omgangstone med kompetente kolleger, som du kan sparre med.

Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Jesper Stockmarr på / 2125 7911 eller rekrutteringskonsulent Hanne Graae på / 2043 9823

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er 3. okt. Vi forventer at afholde 1. samtalerunde 8. okt. og 2. samtalerunde 12. okt. Mellem de to samtalerunder anvendes tests.

Ansøgningsfrist: 03 Oct 2021



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.10.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Studiejob
Geografi
Sønderjylland
Uddannelse
Administration
Human Resources
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Human Resources
Rådgivning & Support
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://studerendeonline.dk/job/1800469//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT