Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælpere til økonomistyring i Teknik- og Miljøforvaltningens stabsenhed

Københavns Kommune


Interesserer du dig for økonomistyring og politik? Har du lyst til at bidrage til byens drift og udvikling, så København også fremover er en af verdens bedste byer at leve i? Er du god med tal og dygtig til at formidle komplekse problemstillinger? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Teknik- og Miljøforvaltningens stabsenhed.

Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) er ansvarlig for drift og udvikling af byen til gavn for københavnerne, erhvervsliv og andre brugere af byen. Forvaltningens har ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på ca. 3 mia. kr.

Om stillingerne
Vi søger to studentermedhjælpere til Stab Budget, hvor vi har ansvaret for den overordnede økonomistyring i Teknik- og Miljøforvaltningen. Vi understøtter det politiske udvalg, forvaltningens direktion og resten af organisationen i arbejdet med budgetlægning og med økonomi- og porteføljestyring.

Den ene studentermedhjælper skal primært arbejde med styring af forvaltningens anlægsøkonomi. Opgaverne spænder fra strategiske udviklingsopgaver, der skal øge økonomistyringen på anlægsområdet, til den daglige drift med opfølgning på anlægsporteføljen.

Den anden studentermedhjælper skal primært bidrage til arbejdet med forvaltningens budget- og budgetforhandlinger.

Vi har i kontoret tradition for i vidt omfang at inddrage studentermedhjælpere og give dem ansvar for egne opgaver. Herudover skal du hjælpe til med løbende og ofte uforudsigelige opgaver, som spænder bredt og ofte afhænger af den politiske dagsorden.

Vi holder til på Islands Brygge lige ved havnebadet. Udover attraktive fysiske rammer kan vi tilbyde en sund kantine, og vi afholder løbende forskellige faglige og sociale arrangementer. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med gode kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor fagligheden og engagementet er højt.

Om dig
Det er vigtigt, at du har interesse for og lyst til at arbejde med opgaver inden for kontorets arbejdsområder, og at du kan lide at arbejde med tal. Vi lægger vægt på, at du både kan arbejde selvstændigt og samtidig er god til at samarbejde.

Derudover forventer vi, at du:

  • har en stærk faglig profil
  • har god talforståelse og skarp analytisk sans
  • er struktureret og omhyggelig
  • har ambitioner om at udvikle dig fagligt og personligt
  •  har en økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund. Du er f.eks. stud.polit., stud.oecon., stud.merc. eller stud.scient.pol.
  • har et godt kendskab til Office-pakken, herunder især Excel

Ansættelsesvilkår
Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder og forventer samtidig, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge. Indplacering følger relevant overenskomst. Timelønnen er 141,16 kr., og du optjener pension og ferie.

Mere information
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Casper Skov Thomsen på 4023 5881.

Ansøgningsfrist og samtaler
Søg online her senest fredag den 24. september 2021.

Samtaler afholdes i september.

Københavns Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

TMF Stab
TMF Stab varetager forretningsstyringen af – og yder forretningsrådgivning til Teknik- og Miljøforvaltningen inden for områderne jura, HR, økonomi, digitalisering, kommunikation og organisationsudvikling. TMF Stab har til formål at sikre en sammenhængende udvikling af Teknik- og Miljøforvaltningen og gennem en overordnet ramme at styre forvaltningen. Endvidere har TMF Stab til formål at understøtte forvaltningens serviceområder, så de kan fokusere på forretningen.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.09.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://studerendeonline.dk/job/1802826//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT