Få opslag som dette inden alle andre

Stud.jur. eller stud.merc.jur. til juridisk rådgivning i DI

DI - Dansk Industri


Vil du have Danmarks bedste juridiske studiejob? Vil du have stor grad af selvstændigt ansvar, og er du interesseret i juridisk rådgivning inden for arbejds- og ansættelsesret? Så har du mulighed for at blive del af Juravagten i DI Personalejura.

Om jobbet
Som juridisk rådgiver i Juravagten – en del af DI Personalejura - yder du selvstændig juridisk rådgivning direkte til DI’s medlemsvirksomheder. Du kommer til at rådgive inden for arbejds- og ansættelsesretten. Rådgivningen foregår både telefonisk og på skrift.

Om dig
Kendskab til arbejds- og ansættelsesret er en fordel, men ikke en betingelse, da du vil gennemgå et grundigt oplærings- og undervisningsforløb. Det er dog et krav, at du enten er stud.jur. eller stud.merc.jur. og gerne 2 – 3 år inde i studiet

Du arbejder selvstændigt, er ansvarsbevidst, er velformuleret og har gode samarbejdsevner. Du trives i den udadvendte rolle som rådgiver, hvor du evner at finde de bedste løsninger for den enkelte virksomhed på baggrund af en god teoretisk juridisk viden. Du er analytisk, struktureret og skal kunne se en udfordring i at yde høj kvalitet i hver enkelt sag samt kunne honorere vores høje krav om god medlemsservice og kompetent juridisk rådgivning.

Om os
Vi er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, og vi rådgiver vores 18.000 medlemsvirksomheder inden for arbejds- og ansættelsesret. Vi er omkring 80 jurister i DI Personalejura, heraf halvdelen advokater.

Vi bor i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.

Det kan du forvente
Jobbet er et særdeles udviklende og fagligt relevant supplement til dit studie. Din selvstændige behandling af juridiske spørgsmål gør dig rutineret i rådgiverrollen, hvor succesen ligger i at kombinere de rigtige juridiske svar med god service og praktiske løsninger.

Du vil som led i din opstart blive oplært og undervist i arbejds- og ansættelsesret af vor erfarne jurister og advokater samt løbende deltage i kompetenceudvikling direkte rettet mod din rolle som juridisk rådgiver.

Juravagten består af 35 medarbejdere, og vores arbejdsmiljø er uformelt og præget af engagement, hjælpsomhed og faglig sparring. Vi retter stor opmærksomhed mod din arbejdsglæde og lægger vægt på et godt sammenhold og personlig udvikling.

Sociale arrangementer vægtes også højt. Vi har jævnligt fredagsbar og forskellige arrangementer, julefrokost og sommerfest - alt sammen medvirkende til, at vi lærer hinanden at kende på tværs i DI.

Arbejdstid
Arbejdstiden er ca. 15 timer ugentligt fordelt på to dage om ugen. Arbejdstiden placeres fleksibelt under hensyntagen til studie, eksamensperioder og ferie.

Interesseret?
Vi indkalder løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning snarest. Forventet tiltrædelse 1. november 2021. For den rette kandidat er det muligt at starte tidligere.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte juridisk teamleder, Malene Bendixen, på 26 83 33 80.

Send os en motiveret ansøgning, dokumentation for eksaminer, CV samt evt. udtalelser via ansøgningsknappen senest 27. september 2021.

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Deltid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
27-09-2021



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.09.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Jura
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Jura
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

DI - Dansk Industri - hurtigt overblik


DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
DI er en arbejdsplads med høje faglige ambitioner og dygtige kolleger. Som medarbejder er du selv med til at skabe din karriere, fordi du får ansvar og medindflydelse hver dag.

Placering
H.C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Logo: DI - Dansk Industri
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.di.dk


DI - Dansk Industri i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://studerendeonline.dk/job/1806622//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT