Få opslag som dette inden alle andre

Den danske ambassade i Marokko søger to praktikanter til foråret 2023

The Royal Danish Embassy



Der er to praktikpladser tilknyttet ambassaden. Den ene plads vedrører handelsområdet og den anden vedrører det politiske område. Begge praktikpladser kan søges nu.

Praktikophold på Ambassaden
NY ANSØGNINGSFRIST!

Som praktikant på ambassaden i Rabat vil du indgå aktivt i ambassadens daglige gang og deltage i løsningen af et bredt udsnit af ambassadens arbejdsopgaver. Et praktikforløb på ambassaden er en oplagt mulighed for at få bragt dine faglige kompetencer i spil i et internationalt arbejdsmiljø samt få indblik i, hvordan den danske udenrigstjeneste fungerer i praksis. Samtidig får du mulighed for at bo i et spændende land og opleve dets rige berber-arabiske kultur.

Det daglige arbejde
Ambassaden har to praktikanter, som beskæftiger sig med diverse opgaver på ambassaden, herunder at bistå med opdatering af ambassadens hjemmeside samt sociale medier. Den ene praktikant beskæftiger sig primært med det politiske område, mens den anden beskæftiger sig med det kommercielle.

Den politiske afdeling
Den politiske afdeling følger den politiske, sociale og økonomiske udvikling i Marokko og Mauretanien. Som praktikant bidrager du til udarbejdelsen af indberetninger om ovenstående emner til Udenrigsministeriet i København. Praktikanten står selvstændigt for nyhedsovervågningen af Mauretanien og udarbejder en månedlig skriftlig nyhedsopdatering. Praktikanten bidrager endvidere til aktiviteter under Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP). Deltagelse i møder og konferencer indgår også i praktikantens arbejdsopgaver.

Handelsafdelingen
Ambassadens handelsafdeling hører under Danmarks Eksportråd, som er en del af Udenrigsministeriet. Handelsafdelingens hovedopgave er at bistå danske virksomheder med at komme ind på det marokkanske marked, herunder at finde relevante samarbejdspartnere. Som praktikant vil du få kendskab til det danske såvel som det marokkanske erhvervsliv. Praktikantens arbejdsopgaver vil blandt andet være at bidrage til markedsanalyser, deltage i planlægningen af arrangementer, møder og delegationsbesøg, bidrage til udarbejdelse af nyhedsbreve samt deltage i seminarer, konferencer mv.

Hvem er du?
For at komme i betragtning som praktikant skal du være enten dansk statsborger eller have en længerevarende fast tilknytning til Danmark samt være tilmeldt et studium på en højere dansk læreanstalt. For danske statsborgere gælder dog, at man kan være indskrevet på et studium på en udenlandsk læreanstalt. Det er en forudsætning, at praktikanten forbliver tilmeldt sit studium på den højere læreanstalt under praktikopholdet. Ansøgeren skal som minimum have en bachelorgrad og må ikke være i besiddelse af en uddannelse på kandidatniveau.

Praktikanternes arbejdsopgaver på ambassaden vil foregå på dansk, fransk og engelsk. Gode kundskaber i disse sprog er derfor en forudsætning.

Om praktikopholdet
Der indgås en praktikaftale for praktikopholdet. Praktikopholdet er af seks måneders varighed og løber fra d. 1. februar 2023 til d. 31. juli 2023. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen placeret mandag-fredag inden for tidsrummet kl. 8.30-16.30. Heri medregnes 30 minutters frokostpause.

Praktikken er ulønnet, men ambassaden refunderer dokumenterede udgifter forbundet med opholdet for maksimalt DKK 1.300 pr. måned. Det kan blandt andet være udgifter til transport mellem Danmark og Rabat, visum, vaccinationer, forsikringer og andre udgifter, der knytter sig til praktikopholdet. Yderligere stiller ambassaden en fælles bolig til rådighed for praktikanterne i centrum af Rabat med gåafstand til ambassaden. Det er under opholdet normalt muligt at modtage SU efter gældende regler.

Ansøgning
Ansøgning på dansk vedlagt CV, karakterudskrifter, oplysninger om fransksproglige forudsætninger og eventuelle anbefalinger, sendes i én samlet PDF-fil til [email protected] med "Praktikophold forår 2023" i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål til praktikantstillingerne, er du velkommen til at kontakte Jonathan Juul Larsen (politisk praktikant) på [email protected] eller Carla-Louise Jensen (handelspraktikant) [email protected].

Ansøgningsfrist
9. Oktober 2022 kl. 23.59

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos The Royal Danish Embassy



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.10.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Udlandet (øvrige)
Uddannelse
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Eksport
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

The Royal Danish Embassy - hurtigt overblik


The Royal Danish Embassy
The Royal Danish Embassy
Ambassaderne fremmer danske politiske og økonomiske interesser ved at analysere og vurdere opholdslandenes indenrigs- og udenrigspolitiske forhold.

Placering
Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2
1448 København
Logo: The Royal Danish Embassy
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

6

ansatte med videregående uddannelse

5
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1807667//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT