Få opslag som dette inden alle andre

Praktik i afdelingen for politik og kommunikation og forsvarsafdelingen

The Royal Danish Embassy



Den Danske Ambassade i Warszawa søger en praktikant til afdelingen for politik/kommunikation og en til forsvarsafdelingen Ansøgning til praktik i forÃ¥rssemesteret 2022 er nu Ã¥ben. Deadline er 1. september 2021. Hvad kan du forvente af et ophold hos os?
Ambassaden i Warszawa tilbyder løbende praktikophold af et halvt års varighed, hvor du kan blive fagligt udfordret, samtidig med at du får mulighed for at stifte bekendtskab med en anderledes, levende og spændende storby. Warszawa er i konstant udvikling med mange interessante nybyggerier såvel som historiske tidslommer. Som praktikant på ambassaden i Warszawa vil du opleve et afvekslende, dynamisk og ungt arbejdsmiljø med store personlige og faglige udfordringer samt vejledning.

Vi løfter i flok, så der bliver mulighed for at stifte bekendtskab med en bred vifte af de opgaver, som en dansk ambassade løser. Ambassaden lægger desuden vægt på faglig og personlig udvikling, og på at vores praktikanter får et højt uddannelsesmæssigt udbytte af praktikopholdet. Din praktikvejleder vil løbende sikre, at dette er tilfældet.

Praktikantstillingerne:
Som praktikant på ambassaden får man gode muligheder for at anvende teori i praksis. Man arbejder tæt sammen med ambassadens øvrige medarbejdere, men bliver også i høj grad tildelt selvstændige opgaver. Praktikanter følger med i udviklingen på deres arbejdsområde, bl.a. ved at følge mediedækningen, og bidrager til udarbejdelse af indberetninger og svar på forespørgsler. Man spiller derfor en vigtig rolle i ambassadens samlede arbejde. Praktikanter deltager også i møder, pressebriefinger og konferencer på og uden for ambassaden.

Afdelingen for politik og kommunikation:
Den politiske afdeling følger polsk indenrigs- og udenrigspolitik, herunder særligt EU-relaterede spørgsmål. Praktikanten bistår i afdelingens daglige arbejde bl.a. ved udarbejdelsen af indberetninger, rapporter, foredrag samt besvarelse af borgerhenvendelser. Praktikanten vil i vidt omfang deltage i afdelingens mødevirksomhed. Praktikanten vil også spille en vigtig rolle i ambassadens arbejde med ekstern kommunikation og Public Diplomacy.

Gennem opholdet vil der være mulighed for at opnå et dybere indblik i polske samfundsforhold, praktisk erfaring med EU's institutioner og opbygning samt kendskab til ambassadens og Udenrigsministeriets virke, herunder arbejdet med at brande Danmark i Polen.

Forsvarsafdelingen:
Forsvarsafdelingen har som hovedopgave at formidle samarbejde mellem det danske og polske forsvar. Praktikanten bistår Forsvarsattachéen i det daglige arbejde bl.a. ved udfærdigelse af et ugentligt nyhedsbrev og indberetninger om primært polske forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål og forsvarets organisation og opgaver.

Mere specifikt vil praktikanten have lejlighed til bl.a. at opnå praktisk erfaring med lettere sagsbehandling inden for følgende områder: Dansk og polsk forsvars- og sikkerhedspolitik, dansk-polsk forsvarssamarbejde, Polens forsvarssamarbejde med USA, NATO’s status som sikkerhedspolitisk forum, herunder NATO’s rolle som integrerende og transformerende institution, forsvarsindustrielle problemstillinger og spørgsmål vedrørende demokratisk kontrol med væbnede styrker og civil-militære relationer i øvrigt.

Hvad forventer vi af dig?
Til begge stillinger forventer vi, at du studerer på et universitet fra en relevant samfundsvidenskabelig, humanistisk eller anden uddannelse. Gerne også erfaring med formidling og kommunikation. For at kunne komme i betragtning skal du være dansk statsborger eller have længerevarende tilknytning til Danmark samt være indskrevet på en højere dansk eller udenlandsk læreanstalt.

Som person skal du være i stand til at tænke og arbejde både selvstændigt, i teams og på tværs af ambassadens afdelinger. Derudover er du som person initiativrig, engageret og har et godt humør. Det fælles arbejdssprog på ambassaden er engelsk. Kendskab til polsk vil være en væsentlig fordel, men er ikke et krav.

Praktikperiode:
1. februar 2022 – 31. juli 2022.

Generelle vilkår:
Der er tale om uddannelsespraktik. Praktikopholdet skal bidrage til den studerendes uddannelse og vil blive tilrettelagt på en måde, der vil kunne sikre meritoverførsel, hvis den pågældendes studiested tillader det. Herudover vil der være mulighed for at skrive en praktikopgave under praktikopholdet, som eventuelt vil kunne indgå i studiesammenhæng.

Praktikopholdet er ulønnet, men praktikanten vil få dækket dokumenterede udgifter
for ca. 3.000 kr. om måneden.

Ansøgning, CV og karakterudskrift fremsendes i en samlet pdf-fil til [email protected]
med tydelig angivelse af, hvilken/hvilke stillinger du er interesseret i.

Vi hilser ansøgninger fra alle dele af Rigsfællesskabet velkommen. Ansøgningen skal være indsendt til ambassaden senest den 1. september 2021. Såfremt du har spørgsmål til indholdet af stillingerne, er du velkommen til at kontakte praktikanter:

Politisk afdeling: Katrine Husted, e-mail: [email protected], tlf. +48 22 565 29 22

Forsvarsafdeling: Christian Valbirk Nielsen, e-mail: [email protected], tlf.: +48 22 565 29 14

Se desuden mere om den Danske Ambassade i Warszawa på www.polen.um.dk.

Danmarks Ambassade, Polen
ul. Marszałkowska 142

00-061 Warszawa

tel. +48 (22) 565 29 00
tel. +48 (22) 565 29 97
fax + 48 (22) 565 29 70

[email protected]

Tilgængelighedserklæring

Ã…bningstider - Ambassade
mandag-fredag: 10:00-15:00

Ã…bningstider - Borgerservice
Mandag-torsdag: 10:00-15:00
Fredag: 10:00-14:00

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos The Royal Danish Embassy



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Skatteguiden app: Har du tjent for meget ved siden af SU?

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Midtjylland
Udlandet (øvrige)
Uddannelse
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Eksport
Kommunikation & Media
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Få opslag som dette inden alle andre

The Royal Danish Embassy - hurtigt overblik


The Royal Danish Embassy
The Royal Danish Embassy
Ambassaderne fremmer danske politiske og økonomiske interesser ved at analysere og vurdere opholdslandenes indenrigs- og udenrigspolitiske forhold.

Placering
Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2
1448 København
Logo: The Royal Danish Embassy
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

6

ansatte med videregående uddannelse

5
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://um.dk


The Royal Danish Embassy i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1808661//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT