Få opslag som dette inden alle andre

Klimateam

The Royal Danish Embassy



Klimateamet på den danske ambassade understøtter de lokale myndigheders indsats med at udvikle ny politik og regulering inden for energisektoren samt assistere danske virksomheder, der ønsker at starte eller styrke deres eksport til den britiske energisektor. Der er særlig fokus på fjernvarme, vindenergi samt energieffektivitet i bygninger og industri.

Jobbeskrivelse
Som praktikant i klimateamet får du unikke erfaringer med at arbejde med både udvikling og analyser af energipolitik samt handelsfremme i et internationalt miljø og perspektiv. Teamet er forankret i handelsafdelingen og består på nuværende tidspunkt af 5 medarbejdere, der arbejder tæt sammen med britiske myndigheder samt britiske og danske virksomheder, og indsatserne koordineres desuden tæt i et tværgående samarbejde med ambassadens politiske afdeling, public diplomacy teamet og Invest in Denmark.

Teamets arbejde er en del af Danmarks bilaterale myndighedssamarbejde samt en central del af Regeringens internationale klimadagsorden. Klimateamets primære sektorfokus er fjernvarme, vindenergi samt energieffektivitet i bygninger og industri, da dette er særlige danske styrkepositioner med relevans for Storbritannien. Dine arbejdsopgaver kan spænde bredt afhængig af kvalifikationer og igangværende projekter. På den politiske side vil opgaverne relatere til analyser af politiske udspil, udvikling af indspil til og præsentation af danske erfaringer inden for sektoren. På handelssiden vil man kunne stifte bekendtskab med bl.a. markedsundersøgelser, distributørsøgning, Government & Public Affairs opgaver samt besvarelse af diverse henvendelser på engelsk og dansk m.m.

Kvalifikationer
Vi søger en dansktalende studerende med stærke engelskkundskaber, som er tilmeldt kandidatuddannelsen på en højere dansk eller udenlandsk læreanstalt. Dit studie er optimalt set relateret til energiplanlægning- eller klima eller andre relevante studieretninger. Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • har interesse for klima og forståelse for energisektoren
  • er selvstændig og initiativrig
  • indgår dynamisk i et team
  • struktureret og fleksibel
  • hurtigt til at skabe overblik
  • tilpas med tage telefonisk kontakt til eksterne

Du skal kunne redegøre for, hvorfor praktikpladsen er interessant for dig, og hvordan opholdet vil kunne bidrage til dit uddannelses- og karriereforløb, samt hvordan din baggrund er interessant for afdelingens arbejde. Erhvervserfaring fra offentlige eller private virksomheder er en fordel, men ikke et krav.

Praktikvilkår
Opholdet skal bidrage til din uddannelse, og vil foregå under vejledning af en diplomatisk medarbejder i afdelingen. Praktikopholdet varer seks måneder og som udgangspunkt fra den 1. februar 2022 til den 31. juli 2022.

Praktikopholdet er ulønnet, men du vil få delvis dækning af dine udgifter i forbindelse med opholdet og vil kunne få udbetalt et tilskud eller få refunderet udgifter efter regning inden for DKK 4.000 pr. måned. Du vil pga. Brexit skulle søge om visum, som koster ca. £500. Denne udgift vil skulle afholdes inden for praktikanttilskuddet.

Ansøgning
Ansøgningen bedes skrevet på engelsk og sendes sammen med bilag (CV, karakterudskrift, eventuelle referencer). Venligst skriv ”Dit Navn - Klimapraktikant” i emnefeltet. Ansøgningen skal sendes på mail til [email protected]. Ansøgningsfristen er den 6. september 2021. Der vil løbende blive holdt samtaler.

Yderligere oplysninger
Oplysninger om ambassadens praktikantordning kan findes på ambassadens hjemmeside https://storbritannien.um.dk/en. Har du spørgsmål om handelsafdelingen og dets arbejde med energisektoren, som du ikke finder svar på online, kan du kontakte Morten Ranieri-Svendsen på +44 20-7333 0241 eller Jacob Byskov Kristensen på +44 7917 800847.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos The Royal Danish Embassy



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Udlandet (øvrige)
Uddannelse
Klima, Miljø & Energi
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Eksport
Politik & Samfund
Få opslag som dette inden alle andre

The Royal Danish Embassy - hurtigt overblik


The Royal Danish Embassy
The Royal Danish Embassy
Ambassaderne fremmer danske politiske og økonomiske interesser ved at analysere og vurdere opholdslandenes indenrigs- og udenrigspolitiske forhold.

Placering
Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2
1448 København
Logo: The Royal Danish Embassy
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

6

ansatte med videregående uddannelse

5
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://um.dk


The Royal Danish Embassy i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/1808684//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT