Få opslag som dette inden alle andre

Studenterjob i DI – Data & Automatisering

DI - Dansk Industri


Vil du være med til at drive DI’s digitaliseringsrejse gennem procesoptimering og automatisering? Brænder du for at gøre en forskel for vores kolleger? Drømmer du om et studiejob, som giver dig kompetencerne og erfaringen til at indtage jobmarkedet efter studiet? Så har du nu muligheden for at blive en del af DI’s automatiseringsenhed.

Om jobbet
Du vil indgå i softwarerobotudviklingsprojekter, hvor du med dit kendskab til processer og systemer skal sikre udnyttelse af forretningspotentialet i RPA (Robotic Process Automation) gennem automatiseringer af nye og eksisterende forretningsprocesser. Dit ansvar bliver at afdække, beskrive og designe processer med det formål at optimere, automatisere eller standardisere dem. Du kommer til at opsøge forretningsprocesser, og vurdere hvilke, som er egnede til automatiseringer. Hvis du finder en proces egnet, vil det ligeledes være din opgave at sørge for at drive udviklingen fra idé til implementering. Du bliver derfor et vigtigt bindeled mellem forretning og IT, idet du kan forstå brugernes behov og omsætte dem til løsninger.

Ydermere vil der være ad-hoc opgaver som evalueringsanalyser, vedligeholdelse af procesdokumentation samt dokumentation af interne IT-arbejdsgange.

Du udfører opgaverne i tæt samarbejde med forretningen, Project Management Office og RPA-udviklerteamet. Der vil være god mulighed for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt med hensyntagen til undervisning, eksamensperioder mv. Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen, og din arbejdsplads vil være Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.

Du vil modtage løbende træning, ligesom der vil være rig mulighed for at tilegne dig helt nye kompetencer og relevante certificeringer. Som student i DI får du ligeledes mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer. Efterhånden, som vi lærer dig og dine styrker at kende, vil du få lejlighed til at fordybe dig inden for dine specifikke interesseområder.

Om dig
Du er ambitiøs, nysgerrig af natur og vant til at drive opgaver selv. Du kan hurtigt sætte din ind i nye systemer, områder og processer til en grad, hvor du kan agere sparringspartner for forretningen. Du er initiativrig og går forrest, når du skal hjælpe med at udvikle organisationen via din gode forretnings- og procesforståelse. Du har en positiv indstilling over for nye udfordringer, og trives med både praktiske og mere abstrakte opgaver.

Du er studerende på en relevant videregående uddannelse med et IT- eller forretningsorienteret fokus, og du har minimum 2 år tilbage af dine studier. Vi forventer, at du:

  • Har en stærk interesse og evner inden for IT
  • kan formidle tekniske budskaber til interessenter på tværs af organisationen
  • har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer og teknologier
  • har et godt overblik og stærke analytiske evner
  • har gode kommunikative evner og sociale kompetencer
  • er flydende i dansk og engelsk – både i skrift og tale.

Du behøver ikke at have erfaring med RPA, men det er en fordel, hvis du har kendskab til RPA og procesoptimering. Vi bruger UiPath som RPA-software.

Om os
Du kommer til at indgå i et nyt team i IT og Digitalisering med i alt 7 teamkollegaer, hvor der udover automatisering også er dedikerede dataprofiler (data engineering, data analysis og data science), som tilsammen udgør Data og Automatisering. Afdelingen har fokus på forretningsværdiskabende løsninger på tværs af DI’s organisation.

Dansk Industri er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. Vi repræsenterer 18.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. Vi varetager vores medlemmers arbejdsgiver- og politiske interesser - både lokalt og globalt ved hjælp af hundredvis af aktive medlemmers opbakning og engagement.

Du kan læse mere om DI’s arbejde her.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Thomas Hviid Petersen på tlf. 3377 3191 / mobil 3024 2370.

Du sender din ansøgning, CV og eksamenskarakterer via ansøgningslinket senest den 19. november.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Tiltrædelse efter aftale.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Deltid

Arbejdsdage:
Dag



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.11.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Data & analyse
IT - Software
Teknik
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

DI - Dansk Industri - hurtigt overblik


DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
DI er en arbejdsplads med høje faglige ambitioner og dygtige kolleger. Som medarbejder er du selv med til at skabe din karriere, fordi du får ansvar og medindflydelse hver dag.

Placering
H.C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Logo: DI - Dansk Industri
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.di.dk


DI - Dansk Industri i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://studerendeonline.dk/job/1832441//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT