Få opslag som dette inden alle andre

Praktik Read more

The Royal Danish Embassy



danmarks ambassade i Finland søger tre praktikanter
Efterår 2023

Den danske ambassade i Helsingfors søger tre praktikanter - to politiske praktikanter og en praktikant til at arbejde med ambassadens kommunikation og Public Diplomacy aktiviteter - til efterårssemesteret 2023 i perioden 1. august 2023 – 31. januar 2024.

Ansøgningsfristen er søndag d. 12. februar 2023.

Er du interesseret i at arbejde i et internationalt miljø? Har du lyst til få indblik i beslutningsprocesserne bag scenen, når f.eks. EU-politik, sikkerheds- og forsvarssamarbejde mv. er på den politiske dagsorden? Eller brænder du for strategisk kommunikation og kulturfremme? Og drømmer du om at have muligheden for at arbejde med alsidige opgaver i et dynamisk team med godt sammenhold og højt humør?
Såfremt ovenstående afspejler dine personlige og faglige ambitioner til en praktikplads, så kan et praktikophold på den danske ambassade i Helsingfors være en unik mulighed for dig. Gennem opholdet vil du få kendskab til international handel, sikkerhedspolitik, arktisk samarbejde, kultur- og samfundsforhold i en nordisk metropol med geopolitiske udfordringer og økonomisk vækst. Du vil få kendskab til arbejdsgangene i udenrigstjenesten ude og hjemme, samt et indblik i Finlands internationale samarbejde gennem EU og NATO. I øjeblikket søger ambassaden tre praktikanter. To til det politisk-økonomiske team (én politisk-økonomisk og én politisk-arktisk) samt én til Public Diplomacy-aktiviteter.

Som praktikant i den politiske team bliver du en del af et mindre team med højt humør, et godt sammenhold og varierende arbejdsopgaver. Teamet arbejder i høj grad med udenrigs-, sikkerheds-, og Europapolitik, finsk og nordisk politik samt finske forhold generelt. Derudover er der en arktisk dimension i teamet, som den ene politiske praktikant vil beskæftige sig med. Ydermere vil du generelt som politisk praktikant følge udviklingen i Finlands økonomi og politik i relation til rigsfællesskabets interesseområder.

Som Public Diplomacy praktikant vil du være en del af ambassadens samlede Public Diplomacy indsats. Arbejdet vil foregå på tværs af de politiske, økonomiske, handelsrelaterede og kulturelle aktiviteter, og det primære fokus vil være på at arbejde med ambassadens strategiske kommunikation på de sociale medier LinkedIn, Instagram og Facebook.

Som praktikant vil du ligeledes blive involveret i forberedelsen af danske delegationsbesøg i Finland og forskellige events som arrangeres af ambassaden. Du vil have stor selvstændighed i varetagelsen af de daglige opgaver i samarbejde med alle kolleger og du har stor mulighed for at bringe egne interesser og kompetencer i spil.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af følgende:

Praktikant i den politiske afdeling (to praktikanter)

  • Udarbejde baggrundsresearch, informationsindsamling og bidrag til ambassadens indberetninger til Udenrigsministeriet samt øvrige ministerier
  • Lave analyser af aktuelle indenrigs- og udenrigspolitiske forhold i en finsk kontekst
  • Kontakt med finske myndigheder
  • Deltage i briefinger og seminarer afholdt af finske myndigheder og organisationer
  • Følge udviklingen i Finlands økonomi og politik i relation til rigsfællesskabets interesseområder
  • Specifikt for arktisk: rapportere om arktiske forhold og samarbejde på tværs af ambassaderne
  • Indgå i ambassadens forefaldende arbejde og øvrige praktiske opgaver.

Public Diplomacy praktikant (en praktikant)

  • Assistere og udføre opgaver relateret til kultur- og eksportfremme samt økonomisk diplomati
  • Opretholde kontakt til relevante danske og finske interessenter
  • Assistere og udføre opgaver relateret til ambassadens eksterne strategiske kommunikation heriblandt opdatering af ambassadens hjemmeside og sociale medier (Facebook, Instagram og LinkedIn)
  • Planlægge og forberede events og besøg
  • Redigere film- og billedmateriale
  • Løse ad hoc-baserede opgaver, der kan variere betydeligt i indhold og omfang.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse og har afsluttet en bacheloruddannelse fra et universitet eller tilsvarende. Fortrinsvis søges der kandidatstuderende, som mangler 1-2 år af uddannelsen.

Du behersker gode dansk- og engelskkundskaber (skriftligt og mundligt). Kendskab til svensk eller finsk er en fordel, men ikke et krav.

  • Du er lærenem og har lyst til faglige og personlige udfordringer
  • Du har et grundlæggende kendskab til IT (Office-pakken)
  • Du har gode formuleringsevner og flair for tekstproduktion
  • Du er initiativrig, selvstændig og fleksibel
  • Du er grundig og ansvarsbevidst samt indstillet på at levere en betydelig arbejdsindsats

Specifikt for politisk: Du interesserer dig for politisk-økonomiske forhold generelt eller har kendskab til forholdene i Arktis, Grønland og/eller Færøerne.

Specifikt for Public Diplomacy: Du interesserer dig for strategisk kommunikation og kulturfremme. Erfaring med sociale medier er en fordel, men ikke et krav.

Varighed
Et praktikophold er af 6 måneders varighed (1. august - 31. januar). Bemærk, at man kun kan have ét ophold i den danske udenrigstjeneste.

Aftaleforhold og løn
Der indgås en praktikaftale for praktikopholdet. Praktikopholdet er ulønnet, men ambassaden yder et månedligt tilskud til dækning af specificerede og dokumenterede udgifter inden for en månedlig beløbsgrænse på 3.600 DKK. Det kan være udgifter til rejse ved tiltrædelse og ophør af praktikopholdet, visum, bolig, forsikringer, lokal transport samt andre typer af udgifter, der knytter sig til praktikopholdet. Det er under opholdet muligt at modtage SU efter gældende regler. Herudover opfordres praktikanten til at søge legater til at dække eventuelle øvrige udgifter. Et praktikophold er som regel af 6 måneders varighed. Praktikanterne er selv ansvarlige for at finde en bolig, dog kan ambassaden være behjælpelig med dette.

Generelt om praktik i Finland
Du vil som praktikant på Danmarks Ambassade i Finland blive del af en forholdsvis lille arbejdsplads med p.t. 14 fastansatte. Ambassadens daglige arbejdsdag foregår på tværs af tre teams med hhv. fokus på det politiske område, Trade Council og konsulære opgaver, hvilket giver dig som praktikant mulighed for indblik i alle ambassadens diverse ansvarsområder.

Et praktikophold i Finland er dermed en unik mulighed for at supplere studiet med praktisk erfaring fra en ambassade og samtidige få indblik i relevante samfunds- og erhvervsforhold. Som praktikant på ambassaden vil man blive inddraget i en lang række områder af ambassadens daglige arbejde, og dermed få styrket sin profil betydeligt i løbet af et spændende halvår.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, dit CV samt evt. andre relevante dokumenter i én samlet PDF-fil til ambassaden helambjobs(a)um.dk senest søndag d. 12.02.2023. Skriv enten ”Public Diplomacy praktikant efterår 2023”, ”Politisk-økonomisk praktikant efterår 2023” eller ”Politisk-arktisk praktikant efterår 2023” i emnefeltet.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Yderligere oplysninger
For yderligere praktiske oplysninger er du meget velkommen til at kontakte: Heidi Uotinen (Politisk Rådgiver): heiuot(a)um.dk

Du kan læse mere om ambassadens arbejde her: Ambassadens opgaver (um.dk)

Eller besøg os på LinkedIn , Facebook og Instagram .

Udenrigsministeriet indsamler og behandler personoplysninger som led i rekrutteringsprocessen. Du kan her læse mere om, hvordan udenrigsministeriet behandler dine personoplysninger her .

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos The Royal Danish Embassy



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.02.2023
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Grønland & Færøerne
Udlandet (øvrige)
Uddannelse
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Eksport
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Kunst & Kultur
Marketing & Reklame
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

The Royal Danish Embassy - hurtigt overblik


The Royal Danish Embassy
The Royal Danish Embassy
Ambassaderne fremmer danske politiske og økonomiske interesser ved at analysere og vurdere opholdslandenes indenrigs- og udenrigspolitiske forhold.

Placering
Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2
1448 København
Logo: The Royal Danish Embassy
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

6

ansatte med videregående uddannelse

5
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1949946//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT