Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Naturkolonierne

Københavns Kommune


Nysgerrig, skarp og naturglad studentermedhjælper søges 14 timer ugentligt til løsning af både administrative og praktiske opgaver på Naturkolonierne, Kattinge Værk i Roskilde. Du skal primært arbejde med koloniadministration fra den digitale bookingplatform til kontakten med vores lejere.

Naturkolonierne driver tre kolonier, herunder Kattinge Værk i Roskilde, som er fuldtidsbemandet. Kolonierne er en del af Afdelingen for Bæredygtig Udvikling, Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Som en del af Fagligt Center er vi med til at sikre faglig support af høj kvalitet til skoler og institutioner. Vi understøtter FN's 17 verdensmål, som er integrerede i vores indsatser og læringsaktiviteter. For yderligere information om Naturkolonierne og Afdelingen for Bæredygtig Udvikling se www.kattingevaerk.dk og https://www.groen.kk.dk/da/alt-om-os/kattinge-vaerk.

Vi er et team på 7 personer med base på Kattinge Værk beliggende i unikke naturomgivelser med fjord, sø og Boserup Skov lige ude foran døren. Vi varetager undervisning af børn og unge, primært igennem vores Faglige Camps, med fokus på samarbejde og trivsel igennem friluftsliv på land og vand og udeskole. Desuden er vi ansvarlige for, at de 3 koloniers bygninger og grønne arealer bliver vedligeholdt samt forvaltningsmæssige udviklings-, administrations- og kommunikationsopgaver.

Vores gode studentermedhjælper igennem 2 år er snart færdig med sit studie. Vi ønsker os derfor en ny studentermedhjælper fra starten af august 2022 eller efter aftale.

Din baggrund

  • Du kan arbejde ca. 14 timer ugentligt fordelt på to dage efter nærmere aftale
  • Du er fortrolig med at arbejde i Excel
  • Du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
  • Du er systematisk af natur og kan arbejde selvstændigt, er proaktiv, nysgerrig og en skarp organisator
  • Du har interesse for, hvordan man kan formidle bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål til vores kernemålgrupper: lærere/pædagoger, børn og unge, embedsværk og private brugere
  • Du har interesse for kommunikation og har eventuelt et forhåndskendskab til at arbejde med hjemmesider

Arbejdsopgaver

  • Administration og vedligehold af vores brugervenlige og intuitive digitale bookingplatform (Kattingevaerk.dk), herunder kundekontakt og opdateringer
  • Udlejningsstatistik
  • Gøre løbende status på mangler og behov for indkøb af nyt service til vores 3 kolonikøkkener
  • Være behjælpelig med diverse kommunikationsopgaver
  • Forefaldende arbejde i øvrigt som du selv kan være med til at præge

Det kan vi give dig

  • Praktisk erfaring med, og indsigt i, forretningsgange i en politisk ledet organisation
  • Praktisk erfaring med kolonivirksomhed, digital bookning og servicering af forskellige brugergrupper
  • Faglig sparring
  • Et bredt netværk i Københavns Kommune
  • Engagerede og hjælpsomme kollegaer på Kattinge Værk og ikke mindst i hele Afdelingen for Bæredygtig Udvikling
  • En af de mest naturskønne arbejdspladser i Danmark
  • Og selvfølgelig en grundig oplæring

Dit primære arbejdssted bliver Kattinge Værk. Vi forventer dog, at du har kørekort, da du til tider skal løse opgaver på vores to andre kolonier beliggende i Dronningmølle og Veddinge Bakker – Kattinge Værk har sin egen bil og et busstoppested lige foran døren.

Vi er interesseret i en medarbejder, der er ansat i minimum 2 år.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst. Der er tale om en stilling på ca. 14 timer ugentligt med start tidligst mandag den 8. august 2022.

Mere information
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til teamleder Anja Liebermann på 2630 4359.

Ansøg via dette link senest mandag den 13. juni 2022. Samtaler afholdes tirsdag den 28. juni 2022.

 



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.06.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Nordsjælland
Vestsjælland
Østsjælland
Uddannelse
Administration
Humaniora
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Teknik & Teknologi
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Administration
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Kunst & Kultur
Marketing & Reklame
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Rådgivning & Support
Socialvæsen
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/2003088//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT