Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til udviklingsafdelingen i Københavns Borgerservice

Københavns Kommune


Leder du efter et godt studiejob med spændende opgaver i en stærk og sjov udviklingsafdeling? Og vil du være med til at gøre det nemt at være københavner? Så læs videre!

Vi søger lige nu en studentermedhjælper, der er skarp til visuel formidling og glad for at lave PowerPoint-præsentationer.

Hvem er du?
Du er formentlig godt i gang med sidste år af din bachelor eller lige i starten af din kandidat, og måske læser du kommunikation, digital design, markedsføring, journalistik eller noget helt femte med fokus på god formidling. Det vigtigste er, at du brænder for at lave visuel kommunikation, der kan understøtte dit budskab.

Dine vigtigste opgaver vil være at

  • Udarbejde forskellige præsentationsmaterialer, fx PowerPoints og opsamlingsrapporter
  • designe simple infografikker og visualisere servicerejser
  • assistere med andre mindre kommunikationsopgaver, fx webindhold, postkort, plakater, skilte m.fl.

Du vil få rig mulighed for at arbejde kreativt. Hvis du kan lidt grafisk design, fx Photoshop eller Illustrator, er det en fordel, men ikke et must. PowerPoint vil blive dit primære værktøj.

Andre opgaver kan fx være at deltage som projektassistent i vores spændende udviklingsprojekter – herunder hjælpe med at afholde workshops, deltage i design-sprints og implementere forbedringer på tværs af servicekanaler.

Hvad bliver du en del af?
Som studentermedhjælper bliver du en del af Borgerservices ambitiøse udviklingsafdeling, der består af 19 medarbejdere med en bred kompetenceprofil, som tæller alt lige fra forretnings- og dataanalyse over digital kommunikation til projektledelse og servicedesign. Vi er gode til at balancere det krævende arbejde med humor og en uformel omgangsform.

I afdelingen driver vi små og store projekter i tæt samarbejde med borgere, kolleger, andre myndigheder og leverandører, og alt samarbejde er drevet af et udefra-og-ind-perspektiv. Vi anvender servicedesign og adfærdsdesign som grundlæggende metoder til at udvikle løsninger, der imødekommer københavnernes behov.

Vi er fleksible i forhold til dine eksamensperioder, og vi regner med, at du er lige så fleksibel den anden vej.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Arbejdstiden er omkring 15 timer om ugen.

Vi regner med opstart den 1. august.

Mere information
Københavns Borgerservice er Danmarks største borgerserviceindgang og telefoniske kontaktcenter. Vi hjælper 1,3 millioner københavnere årligt med fx pas, kørekort, NemID og vejvisning i det offentlige Danmark. Vi er ca. 160 medarbejdere, og vi er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Mette Enemærke på 2810 2784.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med referencer, cv og dokumentation for uddannelse.

Søg via dette link senest mandag den 30 maj 2022.

Vi forventer at holde samtaler i uge 23

Kultur- og Fritidsforvaltningen
I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.05.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
Marketing & Business
Sprog, Media & Kommunikation
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Kunst & Kultur
Marketing & Reklame
Politik & Samfund
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/2009363//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT