Få opslag som dette inden alle andre

Områdechef til miljø og ressourcer i Region Syddanmark

Region Syddanmark


Vil du være med til at lede to afdelinger, der sikrer bæredygtig råstofforvaltning, samt rent vand og jord i Region Syddanmark? Og er du samtidig en dygtig personale- og teamleder, der kan motivere dine medarbejdere og sikre høj trivsel, har vi jobbet til dig!

Om jobbet
I denne stilling får du en central rolle i at omsætte regionsrådets politiske visioner for cirkulær økonomi og råstofforvaltning til konkrete handlinger. Og du bliver garant for, at borgere og virksomheder, bliver mødt professionelt og imødekommende.
Stilingen som områdechef er knyttet til afdelingen ”Klima og Ressourcer”, som er en del af Regional Udvikling. Afdelingen ledes sammen med afdelingen ”Vand og Jord” af et fælles lederteam, der består af en afdelingschef fra hver afdeling samt tre områdechefer.

Som områdechef er du faglig teamchef for vores råstofteam og sekretariatsteam og personaleleder for de medarbejdere, der har deres tyngde i de to teams. De to teams omfatter pt 13 medarbejdere og en række studentermedhjælpere. Vi er særligt interesserede i, at du har erfaring med ledelsesopgaver, råstofområdet, fysisk planlægning, myndighedsopgaver inden for miljøområdet og gerne cirkulær økonomi. Du kommer til at indgå i et dynamisk lederteam, hvor vi løbende vurderer, hvordan vi ledelsesmæssigt løser opgaven mest hensigtsmæssigt, og dermed kan der over tid ske rokeringer i forhold til hvilke teams, man som Områdechef er leder for.

En væsentlig del af jobbet er at understøtte og udvikle teamenes daglige opgaveløsning og være en dygtig personaleleder, der arbejder efter regionens personalepolitiske værdier (link nedenfor). Områdecheferne støtter afdelingscheferne i ledelse af begge afdelinger, herunder strategiudvikling og organisationsudvikling, ressource- og opgavefordeling. Se organisationsdiagram her.

Du skal bidrage til:

  • politisk betjening af regionsråd og politiske udvalg
  • et visionært og vedholdende fokus på udvikling af opgaver og arbejdsprocesser med høj faglig kvalitet og effektivitet med det formål at gøre det bedste for regionens borgere og nå målene i bl.a. Råstofplanen og Strategi for Grøn Omstilling
  • at fastholde og udbygge afdelingernes gode samarbejde med private og offentlige interessenter
  • et robust lederteam, der løfter i flok og har et tillidsfuldt samarbejde
  • at afdelingernes opgaveløsning og –udvikling sker i samarbejde med den øvrige del af Regional Udvikling
  • at afdelingerne fortsat har et godt og udviklende arbejdsmiljø
  • at sikre god, rettidig dialog og information til regionens borgere og en professionel håndtering af presse og medier

Der er tale om en lederstilling i et både politisk og stærkt fagligt miljø.

Som områdechef refererer du til afdelingschefen for Klima og Ressourcer. Du får primært arbejdsplads i regionshuset i Vejle, men vil have arbejdsdage i Ribe og Odense. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling både fagligt og inden for ledelse.

Din profil
Du er en dygtig leder og det er en fordel, at du har ledelsesmæssig erfaring fra en tilsvarende stilling, herunder erfaring med politisk betjening, team- og personaleledelse og myndighedsrollen. Herudover ser vi gerne, at du har erfaring med mediehåndtering i en politisk organisation.

Det forventes, at du har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. som ingeniør, geolog, biolog, landinspektør eller landskabsforvalter, kombineret med faglig indsigt i et eller flere af afdelingernes arbejdsområder – gerne råstofområdet, fysisk planlægning, myndighedsopgaver inden for miljøområdet og herunder relevant lovgivning. Uddannelse inden for ledelse er en fordel.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er engageret, visionær, udadvendt, helhedsorienteret og handlekraftig
  • er systematisk
  • er empatisk, lyttende og involverende
  • er robust og kan indgå konstruktivt i konfliktløsning
  • baserer samspillet med omgivelserne på gensidig tillid og ordentlighed i kombination med synlig og nærværende ledelse
  • kan motivere, uddelegere og bringe medarbejdernes kompetencer og ideer i spil

Om os
I Regional Udvikling arbejder vi med den Regionale Udviklingsstrategi ”Fremtidens Syddanmark” og dens 6 delstrategier, hvor rammen er FNs Verdensmål. Vi har et tæt samarbejde med eksterne parter som kommuner, erhverv, interesseorganisationer, ministerier mv. Regional Udvikling er organiseret i fire afdelinger med hver sin afdelingschef og vi har et tæt samarbejde med gode muligheder for at arbejde på tværs.

Afdelingerne Klima og Ressourcer samt Vand og Jord har hovedansvaret for råstofforvaltningen inden for Region Syddanmarks område, regionens klimaindsatser og grønne omstilling samt den offentlige indsats over for jordforureninger. Afdelingerne har eget IT-fagteam.

Medarbejderne har en bred faglig uddannelsesbaggrund som f.eks. geolog, biolog, ingeniør, landinspektør, jurist, miljøtekniker. Afdelingerne er kendetegnet ved et inspirerende arbejdsmiljø, hvor opgaverne løses i teams og projekter med vægt på sparring samt kvalitet og høj faglighed. Opgaverne løses ofte i samarbejde og dialog med forskellige interessenter – både interne og eksterne. Vi har et fagligt meget stærkt miljø med høj grad af trivsel og arbejdsglæde. Hverdagen, og stemningen i afdelingen er præget af en engageret, positiv og humoristisk omgangstone.

Se personalepolitiske værdier: https://regionsyddanmark.dk/om-region-syddanmark/job-og-arbejdsforhold/arbejdsforhold-i-region-syddanmark/medarbejderpolitikker

Se også Region Syddanmarks Pejlemærker: https://regionsyddanmark.dk/om-region-syddanmark/strategier-pejlemaerker-og-politikker-for-regionen/pejlemaerker-for-region-syddanmark

Din ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jonna Tveskov (Klima og Ressourcer) på telefon 2937 9092 eller afdelingschef Ida Holm Olesen (Vand og Jord) på telefon 2920 1926.
Ansøgningsfristen er mandag den 6. juni 2022. Vi forventer at holde første samtale den 16. juni og anden samtale den 22. juni. Vi vil anvende case og test som en del af rekrutteringsforløbet.

Lokation: Vejle

Ansøgningsfrist: 06 Jun 2022



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.06.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Uddannelse
Human Resources
Klima, Miljø & Energi
Landbrug & Natur
Naturvidenskab
Organisation & Ledelse
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Human Resources
Jura
Ledelse & Planlægning
Naturvidenskab
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/2016947//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT