Koordinerende sagsbehandler søges til jobafklaringsforløb i Jobcenter Favrskov
Favrskov Kommune
Har du lyst til at arbejde i en organisation, hvor udvikling, engagement og kvalitet er i centrum? Og vil du gerne være et sted, hvor din indsats gør en forskel hver dag? Så har vi brug for dig i Sygedagpengeafdelingen i Jobcenter Favrskov.
Da en af vores kolleger har fået nyt job, har vi en ledig stilling i vores jobafklaringsteam pr. 1. september 2022.
Sygedagpengeafdelingens kerneopgave er at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Centrale begreber i vores indsats er arbejdsfastholdelse, vurdering af uarbejdsdygtighed, afklaring af arbejdsevne, rådgivning og vejledning samt koordinering af indsatsen mellem de relevante parter i et sygedagpenge- og jobafklaringsforløb.
Vi arbejder målrettet og resultatorienteret med vores indsats og lægger vægt på at forbinde den gældende lovgivning med høj faglighed, udvikling og gode resultater. Til at understøtte denne udvikling arbejdes der kontinuerligt med at udvikle vores forløb i teamet.
De opgaver, du vil komme til at varetage, omhandler borgere, der er bevilliget et jobafklaringsforløb (JAF), da det vurderes, at borgeren ikke længere er berettiget til sygedagpenge. Du vil blive en del af et team på seks medarbejdere. Afdelingen tæller i alt ca. 30 medarbejdere.
Du får blandt andet følgende opgaver
- Myndighedsrollen i forhold til den sygemeldte
- Koordinerende funktion i forhold til andre aktører i borgerens liv
- Afklaring og styring af tiltag som virksomhedspraktik, revalidering, fleksjob m.v.
Dine kvalifikationer
- Du har relevant faglig uddannelse og kompetencer inden for området
- Du kan skabe resultater gennem personlig indsats.
- Du kan planlægge, koordinere og arbejde selvstændigt.
- Du har gode kommunikationsevner og har lyst til at varetage myndighedsopgaver.
- Du er robust og humørfyldt.
- Du kan trives i en uforudsigelig og travl hverdag.
- Du har it-kendskab.
Vi tilbyder
- et godt arbejdsmiljø med fagligt velfunderede og engagerede kolleger
- et fællesskab, hvor drift og udvikling går hånd i hånd
- mulighed for udfoldelse og udvikling i et dynamisk team
- høj grad af medbestemmelse og mulighed for at påvirke det daglige arbejde
- et introduktionsforløb tilpasset dit behov
- frokost- og frugtordning
- supervision
- flekstid.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne om Ny løn.
Ansøgningsfrist
Mandag den 25. juli 2022.
Ansættelsesproces/ansættelsessamtale
Vi forventer at afholde ansættelsessamtale torsdag den 28. juli 2022.
Er du hindret i at møde til samtale grunder ferieafholdelse, bedes det fremgå af ansøgning.
Yderligere oplysninger
Såfremt du har spørgsmål til jobfunktionen, er du velkommen til at kontakte koordinerende sagsbehandler Louise Syrstad på 89 64 42 18.
Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning vedlagt CV og relevante bilag via linket.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: