Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark søger en studentermedhjælper til spændende opgaver i Praksis afdelingen

Region Syddanmark


Har du lyst til et studierelevant arbejde, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor bl.a. statistik og data?

Vi søger en studentermedhjælper til forskelligartede opgaver heriblandt sagsbehandling, data og statistik. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø og en spændende afdeling, som består af 65 medarbejdere.

Praksisafdelingen arbejder med drift, planlægning og udvikling inden for sundhedsvæsenets praksisområde. Vi løser opgaver i forhold til praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, kiropraktorer, tandlæger, fodterapeuter og apoteker. Kort sagt understøtter vi arbejdet med at sikre en velfungerende praksissektor, hvor borgeren oplever et nært og tilgængeligt sundhedsstilbud.

I afdelingen har vi en uformel omgangstone og et godt arbejdsklima, hvor vi er gode til at bakke hinanden op og sparre om opgaverne.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Løsning af forskellige administrative opgaver indenfor alle arbejdsområder i Praksis i samarbejde med afdelingens sagsbehandlere og planlæggere.
  • Udfærdigelse af statistisk materiale.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx stud. jur. eller stud. cand. scient. pol.

Vi lægger vægt på at du:

  • kan formulere dig godt i både skrift og tale
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret og selv tage initiativ til at få opgaverne løst
  • er god til at samarbejde med kolleger og øvrige samarbejdspartnere
  • er ansvarsfuld, serviceminded og kvalitetsbevidst
  • kan holde overblik over flere sager på én gang
  • har et godt kendskab til Microsoft Office pakken, særligt Excel, og er åben for at bruge vores fagsystemer fx LUNA BI, Targit og Acadre.

Vi tilbyder:

  • et studiejob med høj grad af fleksibilitet i forbindelse med dit studie og eksamensperioder
  • gode muligheder for faglig udvikling og forskelligartede opgaver
  • et godt socialt miljø med engagerede kolleger
  • evt. mulighed for delvis hjemmearbejde efter aftale

Ønsker du at vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Birgit Serup Larsen på 29201403.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er regionshuset, Damhaven 12 i Vejle, kun 10 min. fra banegården.

Stillingen er på 8 timer ugentligt, fordelt på 1-2 dage. Ansættelsesstart: snarest muligt eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: fredag den 12. august 2022.
Vi forventer at afholde samtaler d. 18. august

Lokation: Vejle

Ansøgningsfrist: 12 Aug 2022



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (12.08.2022)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Sydøstjylland
Sønderjylland
Uddannelse
Administration
Matematik, Fysik & Nano
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Jura
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/2082907//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT