
Studentermedhjælper til marketing i Mejeriforeningen
Mejeriforeningen
Fik du også skolemælk som barn? Har du lyst til at arbejde med marketing og kommunikation via digitale kanaler? Har du efter et par års studier brug for at få sat praksis på din teoretiske viden? Og har du lyst til at få et stort ansvar og selvstændige opgaver? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.
Du vil blive en del af en marketingafdeling på 5 med dig, hvor vi i det daglige arbejder tæt sammen for at give mælk og mejeriprodukter en stærk stemme. Som studentermedhjælper i marketing-afdelingen i Mejeriforeningen kommer du til at arbejde med spændende marketingopgaver i relation til skolemælksordningen. Måske kan du huske skolemælk fra din egen barndom? Hver dag glæder mere end 90.000 børn sig til at få skolemælk og vi arbejder for at gøre skolemælk til et naturligt, sjovt og sundt valg til madpakken for alle børn i Danmark.
Du får ansvar for at drive vores sociale mediekanaler, opdatere vores hjemmesider og udarbejde nyhedsbreve.
Dine hovedopgaver bliver:
- Udarbejdelse af contentplan og opslag til Skolemælks Facebook-side og Instagram
- Løbende opdatering af skolemælk.dk og www.edutainmenthuset.dk
- Udarbejdelse og udsendelse af mails og nyhedsbreve til abonnenter i skolemælksordningen
- Ad hoc-opgaver, såsom opsætning og analyse af surveys, afrapportering på den digitale indsats og udarbejdelse af powerpoint-præsentationer
Vores forventninger til dig:
- Du er i gang med en længerevarende uddannelse indenfor marketing og/eller kommunikation og har minimum 2 år tilbage af din studietid
- Du har gerne erfaring med at arbejde med sociale medier og opdatering af websites (gerne kendskab til Umbraco)
- Du har generelt gode IT-kundskaber og begår dig ubesværet i office-pakken
- Du er skarp til skriftlig dansk og er en solid korrekturlæser
- Du har interesse for mælk og mejeriprodukter, madkultur og børns sundhed
- Du kan arbejde 10 timer ugentligt. Vi er fleksible i forhold til at tilpasse arbejdstid- og dage ift. dine timer og eksamener
Som person er du:
Du arbejder struktureret med dine opgaver og har styr på vigtige detaljer og deadlines. Du er engageret og er god til at sætte dig ind i nye opgaver. Du tager ansvar for og eksekverer dine opgaver og kan arbejde selvstændigt.
Vi tilbyder:
Et attraktivt marketingjob som studentermedhjælper på en spændende arbejdsplads. I marketing arbejder vi udover skolemælk med en række forskellige projekter og generiske kampagner.
Mejeriforeningen tilbyder en arbejdsplads i et uformelt miljø med en flad struktur og højt til loftet. Vi vægter samarbejde, ansvar og godt humør. Af andre goder kan nævnes sociale arrangementer og kantineordning.
Alle medarbejdere arbejder hver dag for at skabe værdi og resultater for vores medlemmer. Læs mere om Mejeriforeningen på www.mejeri.dk.
Send din ansøgning og CV senest den 10. august 2022 til . Vi afholder samtaler i uge 32 og 33 og forventer, at du kan starte i ultimo august.