Få opslag som dette inden alle andre

Vi mangler en ny sygeplejerske til vores spændende opvågningsafsnit

Region Syddanmark


Vi søger en ny sygeplejerske til vores opvågnings- og intermediærafsnit på Patienternes Sygehus i Vejle. Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende stilling med tiltrædelse den 1. oktober 2022 eller efter aftale.
Det er en fast stilling.

Vi er et velfungerende afsnit, som består af et centralt opvågningsafsnit samt 3 decentrale funktionssteder foruden intermediære pladser.
Afsnittet modtager patienter fra organkirurgi, ortopædkirurgi, øre-, næse- og halskirurgi, øjenkirurgi og urologi.

Vi ønsker at give vores patienter det absolut bedste opvågningsforløb, så de oplever høj kvalitet og et sammenhængende patientforløb i forbindelse med deres operation på Vejle Sygehus. Vi arbejder aktivt med kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Uddannelse og kompetenceudvikling prioriteres højt.

Vi er 24 sygeplejersker som sammen sørger for at sætte "Patienten først". Vores positive livssyn og gode arbejdsmiljø kan og skal mærkes i forhold til både patienter, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du deltager aktivt i faglig udvikling i afsnittene og møder omstillinger og nytænkning på en positiv måde.

Introduktions- og oplæringsperiode foregår på fuld tid og herefter er der mulighed for deltidsansættelse.

Vi ønsker du har:

  • gode samarbejdsevner både mono- og tværfagligt
  • evne til at handle selvstændigt og rationelt

Vi har et velfungerende oplæringsprogram med tilhørende kompetencekort, så du er velkommen til at søge uanset kvalifikationer.

Du skal forvente forskudte arbejdstider på 8-9 timer, både dag/aften eller dag/nat med bl.a. senvagter samt arbejde ca. hver 6-8. weekend. Herudover en enkelt vagt i én weekend på en 12 uger plan. Vi arbejder kun 2-3 helligdage på et år.

Opvågnings- og intermediærafsnittet i Vejle hører under Anæstesiologisk Afdeling, Vejle-Middelfart Sygehuse – som er en del af Sygehus Lillebælt.

Løn- og ansættelsesforhold
Aflønningen sker efter gældende overenskomst indgået mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner.

Yderligere oplysninger
Hvis du har lyst til at høre mere om os, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Yth Jakobsen på tlf. 79 40 62 40.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfrist er den 22. august 2022.
Ansættelsessamtaler afholdes den 26. august over middag.
Tiltrædelse den 1. oktober eller efter aftale.

Du kan læse mere om afdelingen på vores hjemmeside.
Link til funktionsbeskrivelse.

Benyt venligst funktionsknappen, når du søger stillingen - vi glæder os til at høre fra dig.

Lokation: Vejle

Ansøgningsfrist: 22 Aug 2022



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.08.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Sydøstjylland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/2086296//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT