Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationspraktikant til foråret 2023

Teknologisk Institut


Har du lyst til at arbejde med kommunikation og formidling i en virksomhed, hvor bæredygtighedsagendaen og teknologi går hånd i hånd? Drømmer du om en praktikplads, der kan styrke dig faglighed, og hvor du får mulighed for at afprøve teori i praksis? Så har du nu chancen for at blive praktikant i AgroTech på Teknologisk Institut.
Vi ønsker at blive bedre til at udbrede kendskabet til vores arbejde og vores kompetencer både internt på Teknologisk Institut og eksternt. Vi har masser af spændende kommunikationsopgaver, og vi søger en kommunikationspraktikant, der har lyst til og mod på at give en hånd med. Et praktikforløb hos os er en investering i din karriere, og vi lover dig, at du får erfaring, branchekendskab og netværk med hjem.

Som kommunikationspraktikant i AgroTech skal du bidrage til at:

  • Producere kommunikationsmateriale, fx web-artikler og foldere
  • Udtænke og eksekvere kommunikationsindsatser på Intranet og sociale medier, fx LinkedIn, med det formål at udbrede kendskabet til vores område
  • Ad hoc-opgaver inden for kommunikation.

Du bliver en del af Bioressourcer, som består af 30 medarbejdere med forskellige baggrunde. Vi sørger for grundig introduktion til afdelingens fagområder, og du får mulighed for løbende faglig sparring, ligesom du får tilknyttet en fast kontaktperson.

Praktikforløbet er ulønnet med opstart i foråret 2023. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Det er afgørende, at du optjener ECTS-point under praktikperioden. Vi er fleksible i forhold til at opfylde kravene i din studieordning.

Kommunikationsstuderende til teknisk formidling
Du er studerende på en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation. Uddannelsesretningen er ikke afgørende, det vigtigste er, at du har lyst til at prøve kræfter med kommunikationsarbejdet i en kommerciel kontekst. Vi forventer, at du er en skarp formidler og forstår at opsnappe og omsætte kompliceret teknisk stof til letlæseligt og værdifuldt indhold. Det er vigtigt, at du har gå-på-mod, og at du kan arbejde selvstændigt med kommunikation i et miljø, der primært består af ingeniører og teknisk faglige medarbejdere.

Når græs kan blive til materiale i emballage
Du bliver praktikant i AgroTech, hvor vi er ca. 120 medarbejdere. Vi arbejder indenfor bioressourcer, markteknologi og fødevareteknologi, som er fagområder i rivende udvikling. I Danmark og andre lande er der stor fokus på upcycling af fødevarer til produkter, der får et højere liv i værdikæden. På Teknologisk Institut udfører vi diverse laboratorie- og pilottest, der har til formål at teste materialer eller processer, der kan overgå direkte i en produktion hos en given virksomhed og dermed indgå som materialer i en ny sammenhæng. Det kan fx være at teste græs som materiale til fødevareemballager osv.

Derudover rådgiver og udarbejder vi generelle analyser inden for landbrug, fødevarer og bioressourcer. Vi har state-of-the-art laboratorier og avanceret feltudstyr til at servicere vores kunder i hele værdikæden fra jord til bord.

Kontakt
Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte forretningsleder Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe på tlf. 7220 2168.

Vi inviterer løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rigtige kandidat. Vi ser derfor frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt.

Lokation: Taastrup



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Fødevarer & Veterinær
Humaniora
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Kommunikation & Media
Naturvidenskab
Få opslag som dette inden alle andre

Teknologisk Institut - hurtigt overblik


Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Placering
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Logo: Teknologisk Institut
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.

Sidste nyt fra Teknologisk Institut




https://studerendeonline.dk/job/2113099//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT