Internship - Support Team (Start August 2023)
Billy ApS
Support & Customer Success
Copenhagen, DK
Other
Apply now
Interesserer du dig for regnskab og bogføring, og er du vild med at skabe gode kundeoplevelser? Og passer ord som proaktiv og selvstændig tilmed på dig? Så kommer du til at elske Billy – og vi kommer helt sikker til at elske dig.
Hvem er vi?
Som en del af Ageras Group, er Billy her for at gøre livet lettere for mikrovirksomheder. I Billy arbejder vi hver dag på at gøre regnskab og bogføring let som en leg ved at tilbyde et skybaseret bogføringsværktøj der gør det let for vores kunder selv at fakturere, holde styr på regninger og foretage regnskab.
Lige nu er vi på udkig efter dygtige praktikanter til opstart i august 2023, som har lyst til at blive en del af vores support- og rådgivningsafdeling. Du bliver en del af et ungt team med højt humør, fart over feltet og fokus på personlig udvikling.
Hvad vil du lave?
Dine primære opgaver vil bestå af:
- Rådgivning af vores brugere i regnskabsmæssige problemstillinger
- IT-support i form af integrering af Billy til andre systemer
- Udarbejdelse af regnskabsmæssige artikler både til internt og eksternt brug
- Statistik over brugerønsker til forbedringer af vores regnskabsprogram
- Hjælpe med afrapportering af KPI'er
Hvem er du?
Vi går meget op i at finde den rigtige personlighed, og at du passer ind på teamet. Du vil blive kastet ud i en række nye opgaver, så læringskurven bliver stejl, og du skal have masser af gå-på-mod.
Du får en plan over dine arbejdsområder og bliver oplært i de programmer, vi bruger til vores arbejde. Det er essentielt, at du forstår at sætte ting i perspektiv og kan tænke i værdier for vores brugere, fordi hver brugers situation er unik.
Det er vigtigt, at du kan lide at tale med mennesker og at du har et godt humør, fordi vi dagligt har kontakt med flere hundrede kunder. Derudover skal du være proaktiv og have forståelse for, at dit arbejde er vigtigt for, at vi som virksomhed fortsat kan fortsætte vores vækst og succes.
Vi søger derfor en medarbejder, der er:
- Interesseret i regnskab og bogføring - og ikke mindst iværksætteri
- Serviceorienteret og god til at samarbejde
- Proaktiv i sin tilgang til arbejdsopgaver og kan arbejde selvstændigt
Hvad tilbyder vi?
Vi håber, at det er OK, at vi bruger et kort øjeblik på at prale. For vi synes selv, at det, vi kan tilbyde, er ret godt: Vores kontor ligger i hjertet af København (muligvis den bedste udsigt i byen), vores kantine er fremragende (muligvis den bedste frokost i byen), og vores folk er intet mindre end fantastiske (muligvis de bedste kolleger i byen).
Vi sætter en stor ære i vores arbejde, men vi er også seriøse omkring sjov. Seriøst. Snup en drink med dine kolleger i vores MicroHeroBar efter en god fredag, tag en lille pause i vores gaming-lounge på en hård mandag, eller gør noget godt for dig selv med en ingefærshot og en yogasession på en Wellness-Wednesday.
Hos Ageras Group er det vores mission at erobre verden. Men hvem har sagt, at vi ikke kan have det sjovt, mens vi gør det?
Praktisk
- Tiltrædelse: Start august 2023
- Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
- Varighed: 3 mdr.
- Praktikperioden er ulønnet.
Sådan ansøger du
Nu hvor vi har fanget din interesse, er det tid til, at du fanger vores. Send os dit CV og en kort tekst, hvor du fortæller os, hvorfor du ønsker at blive praktikant i Billy.
Vi holder samtaler løbende og lukker for rekrutteringen, når vi har fundet de rigtige kandidater.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Support, Michael Hvid, på +45 22 38 22 49.
-
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: