Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikations- og PR praktikant til foråret 2023

BrøchnerBøgild - Kommunikations & PR bureau ApS



Drømmer du om en karriere inden for Kommunikation og PR? Og har du lyst til at lære fra erfarne kræfter, hvor du får lov til at komme helt tæt på de strategiske overvejelser og eksekverende processer i en kommunikationsfaglig indsats? Så er det måske dig, der skal være vores praktikant i foråret 2023.

BrøchnerBøgild blev etableret i sommeren 2021 af tidligere PR-chef for TV 2 Katarina Brøchner og Kommunikationsdirektør for Discovery Networks Danmark Lena Bøgild. Som praktikant hos os bliver du en del af et mindre bureau i vækst, hvor din indsats bliver bemærket og dine input bliver hørt. Afgørende for vores alles indsats er, at vi er drevet af ønsket om at gøre en mærkbar forskel for vores kunder.

Vi har kunder fra flere forskellige industrier lige fra kultur og esport til ejendoms- og forsikringsbranchen, og som vores praktikant kommer du med helt ind i maskinrummet, når der skal udarbejdes strategier, researches vinkelkatalog og eksekveres kommunikationsindsatser. Vi lover, at hjælpe dig med at blive en dygtigere kommunikatør og give dig hands-on erfaring med PR- og kommunikationsfagets værktøjskasse.

Vi søger en praktikant med masser af gåpåmod, fantastisk energi og stor interesse for kommunikation, PR og digitale platforme. Du skal være bachelor- eller kandidatstuderende på for eksempel kommunikation, dansk, journalistik eller medievidenskab eller måske noget helt femte. Det afgørende er, at du er fagligt ambitiøs og brænder for kommunikationsfaget.

Praktikopholdet er i udgangspunkt fuld tid (37 timer/uge) og løber fra januar-juli. Vi er dog meget fleksible, hvis du har et fag, du skal følge, eller et studiejob, der skal passes, i praktikperioden. Vi aftaler det præcise timetal og praktikperiode nærmere, når vi har fundet ud af, om det skal være os. Vi har kontor i skønne lokaler på Højbro Plads med højt til loftet og masser af plads til dine input og idéer.

Send din ansøgning inkl. eventuelle bilag til [email protected] senest den 1. december 2022. Samtaler afholdes løbende.

Hvis du har spørgsmål vedr. praktikopholdet, er du også velkommen til at kontakte Lena Bøgild på [email protected] eller 51940941.

Vi glæder os til at høre fra dig!



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (01.12.2022)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg via e-mail
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Humaniora
Marketing & Business
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Kommunikation & Media
Få opslag som dette inden alle andre

BrøchnerBøgild - Kommunikations & PR bureau ApS - hurtigt overblik


BrøchnerBøgild - Kommunikations & PR bureau ApS
BrøchnerBøgild - Kommunikations & PR bureau ApS
BrøchnerBøgild er et kommunikations- og PR-bureau, der med senior ekspertise og erfaring løfter kommunikationsopgaver på tværs af alle brancher. Bureauet er stiftet i sommeren 2021 af Katarina Brøchner og Lena Bøgild, der tilsammen kommer med sammenlagt over 30 års erfaring fra kommunikations- og PR-branchen, hvor de med ledende stillinger i medieindustrien er trænet i koncernstrategier, krisehåndtering og proaktiv PR.

Placering
Højbro Plads 21B, st
1200 København K
Logo: BrøchnerBøgild - Kommunikations & PR bureau ApS
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

4

ansatte med videregående uddannelse

2
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

2
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/2168598//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT