Få opslag som dette inden alle andre

Introduktionslæge intern medicin

Region Syddanmark


Brænder du for en bred intern medicinsk uddannelse i en afdeling med gode, kompetente og engagerede kollegaer og hvor uddannelse, innovation og patientsikkerhed er i centrum, så se her!

Vi har 3 ledige introduktionsstilling og tilbyder opstart den 1. februar 2023 eller 1. marts 2023. Har du mulighed for at starte den 1. januar 2023, kan vi også aftale dette.

Arbejdsfunktionen
Afhængig af din tidligere erfaring vil du indgå i for- og/eller mellemvagtslaget. Der er fællesvagt med kardiologisk afdeling. Derudover vil du både få tildelt stuegangsfunktion og ambulatoriearbejde. Har du særlige ønsker i henhold til speciale og funktionsområder vil vi bestræbe os på at tilgodese dette under hensyntagen til, at du også opnår en bred intern medicinsk uddannelse.

Om afdelingen
Vi har 78 sengepladser samt cirka 65.000 ambulante kontakter fordelt på vores 5 specialer; lungemedicin, gastroenterologi, reumatologi, endokrinologi samt hæmatologi. Derudover udredes der også patienter i diagnostisk center og vi har nyligt åbnet et center for funktionelle lidelser. Afdelingen har også en forskningsenhed, kvalitetsenhed og månedlige simulationsseancer i forskellige akutte situationer.

Afdelingen har uddannelseslæger på alle niveauer: Medicinstuderende, KBU, introduktionsstillinger samt hoveduddannelsesforløb i specialerne lungemedicin, gastroenterologi, reumatologi, hæmatologi samt kardiologi, almen medicin og onkologi.

I alt har afdelingen 37 speciallæger, to professorater og cirka 30 uddannelsessøgende læger.

Læs mere om Medicinsk Afdeling og lægeuddannelse i afdelingen og om sygehuset.

Vi tilbyder

  • En spændende og varieret hverdag med både akutte og kroniske patienter
  • Et godt afsæt til fremtidige specialespecifikke stillinger
  • Mulighed for at blive vejleder for KBU læge
  • Mulighed for at opøve kompetencer inden for de 7 lægeroller
  • Simulationsbaseret tværfaglig teamtræning i akutte medicinske problemstillinger
  • Supervision af erfarne speciallæger
  • Godt arbejdsmiljø i en dynamisk afdeling

Vi forventer

  • At du har færdiggjort din KBU på ansættelsestidspunktet
  • At du sætter patienten først, også i en travl hverdag
  • At du er positiv, fleksibel og imødekommende
  • At du er teamspiller
  • At du deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning af KBU-læger og medicinstuderende samt undervisning på afdelingen
  • At du er ambitiøs både på egne og afdelingens vegne
  • At du fremstår som en god ambassadør for afdelingen
  • At du altid holder en gode tone både over for patienter, pårørende og kollegaer

Om ansøgningen
Ansøgning og CV bedes struktureret efter de 7 lægeroller. Der holdes altid samtale med udvalgte ansøgere.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelse i henhold til overenskomst mellem Yngre læger og Danske Regioner.

Hør mere
Ved spørgsmål er du velkommen til at tage kontakt til den uddannelsesansvarlige overlæge Marija K. Novosel; mail: , tlf. 79406315.

Send din ansøgning senest den 4. december 2022.

Vi holder samtaler den 14. december 2022.

Afdeling: Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 04-12-2022



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.12.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Graduate/trainee
Geografi
Sydøstjylland
Uddannelse
Matematik, Fysik & Nano
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/2171245//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT