Få opslag som dette inden alle andre

Juridisk studentermedhjælper med interesse for konkurrenceret til Center for detailhandel, industri, primære erhverv og sundhed

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen



Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret og får mulighed for at udvikle dig? Vil du bruge din juridiske kompetencer og interesse for konkurrenceret til at styrke forbrugervelfærd og fair konkurrence inden for blandt andet medicinalindustrien og detailhandlen? Så læs videre her!

Center for detailhandel, industri, primære erhverv og sundhed (DIPS) søger en dygtig juridisk studentermedhjælper, der i samarbejde med erfarne kollegaer vil arbejde for bedre konkurrence i Danmark.

Kort om styrelsen og DIPS
I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder vi for velfungerende markeder og håndhæver konkurrenceloven. Styrelsen opsporer og griber ind over for overtrædelser af konkurrenceloven, f.eks. ulovlige karteller. Vi griber ind over for store virksomheder, der misbruger deres dominerende stilling. Vi vurderer større fusioner og laver analyser af konkurrencen på konkrete markeder. Vores arbejde har en reel effekt for det danske samfund og for den enkelte forbruger.

Styrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Betjening af erhvervsministeren, udvikling af ny politik og lovforberedende arbejde er derfor også en stor del af vores dagligdag.

DIPS er et center med særligt ansvar for detailhandel, industri, primære erhverv og sundhedsområdet. DIPS har som sin primære opgave at sikre velfungerende markeder og vækst inden for centerets brancheområder. Det gør vi bl.a. ved håndhævelse af konkurrenceloven, via markedsanalyser, dialog med markedets aktører og gennem samarbejde med andre konkurrencemyndigheder. Derudover er vi beskæftiget med sekretariatsbetjening af Konkurrencerådet, ministerbetjening og deltagelse i tværministerielle arbejdsgrupper.

Vi søger en studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde indenfor et område, der har direkte betydning for forbrugere og virksomheder, og som får stort fokus i den offentlige debat bl.a. med de stigende priser på dagligvarer.

ARBEJDSOPGAVER
Som student i DIPS vil du løbende bistå centrets jurister og økonomer med konkurrencesager og lovforberedende arbejde. Som student vil du særligt komme til at beskæftige dig med følgende opgaver:

  • Bistå med besvarelse af høringer i forbindelse med lovforslag
  • Bistå med sagsbehandling indenfor bl.a. konkurrence- og forvaltningsretten
  • Bistå med udarbejdelse af juridiske notater indenfor konkurrenceområdet
  • Bistå med markedsundersøgelser, herunder spørgeskemaundersøgelser
  • Litteratursøgning og søgning i retspraksis samt andre løbende ad hoc opgaver

Du vil komme til at løse opgaverne i samspil med centrets økonomiske studentermedhjælper og øvrige medarbejdere.

Den forventede arbejdstid er 12-15 timer om ugen med undtagelse af ferie- og eksamensperioder, hvor du får tid til at fordybe dig i studiet.

DU
Du er godt i gang med en juridisk eller erhvervsjuridisk uddannelse (fx stud.jur. eller stud.merc.jur.). Derudover lægger vi især vægt på, at du:

  • Har interesse for konkurrenceret
  • Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
  • Er analytisk stærk
  • Er god til at samarbejde, tager ansvar og er fleksibel
  • Er udadvendt og god til selv at tage initiativ og opsøge arbejde
  • Har mod på at løse opgaver af både juridisk og økonomisk karakter
  • Har solid erfaring med brug af office-pakken

Som person er du struktureret og initiativrig. Du er resultatorienteret og kan lide at arbejde i et fagligt udfordrende miljø. Du kan lide at have mange forskellige opgaver samtidig med, at du overholder tidsfrister og tilrettelægger dine opgaver, så de tilpasses centrets prioriteringer. Vi har et godt socialt miljø, så det er en fordel, hvis du er udadvendt og en teamspiller.

Kendskab til forvaltningsret og/eller sagsbehandling vil være en fordel, men er ikke et krav. Ligesom erfaring fra lignende job er en fordel, men ingen betingelse.

VI
I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er vi ca. 330 engagerede kolleger, der ligesom du brænder for at gøre en forskel. I DIPS er vi i alt 15 medarbejdere. Arbejdet foregår i et hurtigt tempo med en høj grad af selvstændighed og initiativ.

Vi har i DIPS et godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone, hvor vi kommunikerer ligefremt og åbent. Vores hverdag er præget af humor og en positiv og professionel tilgang til kolleger og nye udfordringer. Vi lægger stor vægt på, at du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt. Større opgaver løser vi primært i tværfaglige teams, hvor jurister og økonomer arbejder sammen.

Du kan få flere oplysninger om stillingen hos chefkonsulent, Mathilde Sylvest-Johansen, tlf. 41 71 53 40, eller hos fuldmægtig, Rosa Hiwotie Melakehail Tadesse, tlf. 41 71 52 73.

Klik her for at læse mere om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde for velfungerende markeder.

GENERELT
Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK.

Er du interesseret, så send en ansøgning via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens elektroniske ansøgningsmodul på www.kfst.dk. Din ansøgning med CV, eksamensbeviser og karakterudskrifter skal være modtaget senest den 9. december 2022. Samtaler forventes gennemført i uge 50.

Tiltrædelse vil ske efter aftale.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (09.12.2022)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Openli

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Jura
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen - hurtigt overblik


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er en uafhængig konkurrencemyndighed. Vi arbejder for velfungerende markeder, som kan stimulere vækst og innovation til gavn for hele det danske samfund. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet.

Placering
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Logo: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Facebook feed

Find mere info på www.kfst.dk

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/2172850//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT