Få opslag som dette inden alle andre

Miljøstyrelsen søger studentermedhjælper til enheden for Cirkulær Økonomi og Affald

Miljøstyrelsen



Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.
Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 950 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 600 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

Opgaver i enheden og organisering
Cirkulær Økonomi og Affald arbejder med at understøtte virksomheder, det offentlige og borgeres omstilling til en mere cirkulær økonomi, der kan bidrage til at mindske klimaaftrykket fra den danske affaldsproduktion. Vores faglighed er høj både inden for det affaldstekniske område, det juridiske område og på affaldsdataområdet, hvor affaldsdatasystemet understøtter vores øvrige områder. Enheden Cirkulær Økonomi og Affald har ca. 90 medarbejdere og tre kontorchefer. Enheden er organiseret i flere teams fordelt under seks funktionsledere.

Plastik og producentansvar
Området du skal arbejde med består af ca. 20 medarbejdere, der alle arbejder inden for plastikområdet eller med de eksisterende og kommende producentansvarsordninger. En af de helt store opgaver lige nu er implementeringen af producentansvar på emballage, som reelt lægger ansvaret for at sikre indsamling og behandling af al emballageaffald og giver dem incitamenter til udvikling af genbrugelige og genanvendelig emballage over på virksomhederne som bruger emballagen. Derudover er plastik en stor international miljødagsorden, som vi beskæftiger os med, og her arbejder vi inden for en række områder fx mikroplastik, bioplastik, take-away emballage og vi samarbejder med forskellige sektorer omkring at øge genanvendelse og udsortering af plastik.

Vi søger en skarp studentermedhjælper
Vi søger en skarp studentermedhjælper, der kan hjælpe os inden for de beskrevne områder. Arbejdet består af en bred vifte af opgaver. Det kan fx være mindre analyseopgaver, indsamling og præsentation af viden, udarbejdelse af kommunikationsmateriale og forberedelse af møder med interessenter. Derudover kan der være mere administrative opgaver og ad-hoc opgaver, der skal løses. Du vil skulle arbejde tæt sammen med hele teamet samt øvrige medarbejdere i enheden.

Din profil
Natur- eller samfundsvidenskabelig studerende, økonom el.lign., med mindst 1 år tilbage af uddannelsen. Det er en fordel, hvis du har flair for tal og kendskab til brug af Excel og andre programmer, der kan håndtere store datamængder. Du er systematisk og grundig, har ikke noget imod at tage uopfordret kontakt til virksomheder og har mod på at få et fagligt og praktisk indspark til studierne.

Vi forventer, desuden at du:

  • Kan lide at have mange bolde i luften.
  • Du behøver ikke være talekspert, men du kan godt blive bedt om at lave tabeller, dataudtræk e.l.
  • Kan lide at kommunikere resultater til omverdenen.
  • Er en dygtig formidler både i skrift og tale, som kan oversætte fagligt kompliceret stof.
  • Er udadvendt og kan kommunikere med vores interessenter.
  • Tager ejerskab for opgaverne og arbejder selvstændigt.

Vi forventer desuden, at du er detaljeorienteret, dynamisk og arbejdsom. Du trives i et miljø, hvor hverdagen veksler mellem detailfokuseret behandling af data og helikopterperspektiv på anvendelsen af data i miljøspørgsmål. Derudover sætter vi pris på en hyggelig snak over frokosten, der også rummer ikke-faglige emner. Dine kolleger er fagligt meget kyndige, barren er sat højt, og vi videndeler meget gerne. Erfaring på området bliver vægtet højt.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vær opmærksom på, at man som studentermedhjælper skal kunne dokumentere studieaktivitet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen. Der aftales faste mødedage, dog med mulighed for at aftale fleksible mødetider i eksamensperioder m.m.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet vil være Tolderlundsvej 3-5 i Odense.

For at være studentermedhjælper i Staten skal du dokumentere studieaktivitet.

Ansættelsesstart pr. 1. februar 2023 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Thomas Bangsgaard Vestergaard på tlf. 30 89 26 35.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis mm. senest den 4. december 2022. Vi planlægger at holde samtaler primo uge 50 2022.

Lokation: Odense

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Miljøstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.12.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Fyn
Uddannelse
Administration
Klima, Miljø & Energi
Landbrug & Natur
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Data & analyse
Naturvidenskab
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Miljøstyrelsen - hurtigt overblik


Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Fra vores hovedkontor i Odense og vores lokaliteter i hele landet holder vi styr på Danmarks miljø, så danskerne har RENT VAND, indånder ren luft, bevæger sig rundt i en RIG NATUR og bruger og genanvender produkter, som indeholder SIKKER KEMI. Vi understøtter GRØN PRODUKTION i virksomhederne og bidrager til en bæredygtig udvikling globalt som lokalt.

Placering
Tolderlundsvej 5
5000 Odense C
Logo: Miljøstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Facebook feed

Find mere info på www.mst.dk

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/2175602//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT