Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til 5. kl. Specialklasse på Beder skole - fuld tid eller deltid

Aarhus Kommune



En af vores mangeårige dygtige medarbejdere bevæger sig videre ud mod nye udfordringer, og derfor slår vi en stilling op i vores specialklasseafdeling på Beder Skole.
Om jobbet:
På Beder Skole træder du ind i et forpligtende og stærkt fællesskab med fokus på at børnene lærer noget, og at de trives i skoledagen. I vores specialklasseafdeling er der i alt otte klasser, med elever på 2.-9. klassetrin.

Vi arbejder målrettet med elevernes livsduelighed både fagligt og socialt. Eleverne er en skøn flok med stor forskellighed. Nogle af eleverne har generelle indlæringsvanskelig- heder, andre har specifikke vanskeligheder som ADHD eller inden for autismespektret

I det daglige samarbejder personalet om en pædagogisk indsats med fokus på at optimere elevens faglige udbytte og sociale trivsel. Det sker ved hjælp af struktur, gennemskuelighed og tydelig kodning af elevernes skoledag.

På Beder Skole er co-teaching en central del af vores samarbejde mellem det pædagogiske personale, lige som vi arbejder målrettet med low arousal i vores daglige omgang med eleverne i vores specialklasseafdeling. Vi sikrer os gennem interne kurser og oplæring, at alle medarbejdere får de nødvendige pædagogiske og fag-faglige kvalifikationer.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid eller deltid (afhængigt af hvad der passer dig bedst) med tiltrædelse den 1. februar 2023.

Med dig som ny klassepædagog i vores 5. klasse, træder du ind i et professionelt og samarbejdsorienteret team, hvor du løfter den socialpædagogiske opgave for 8 elever med specialpædagogiske behov.

På Beder Skole tror vi på, at børn samarbejder, når de kan, og at det er de professionelle voksne, der kan gøre noget andet, når børnene ikke lykkes. Derfor arbejder vi med børnenes perspektiv i alle facetter af skoledagen. I Beder Skoles specialklasseafdeling skal alle børn blive så dygtige, som de kan, og vi arbejder målrettet på at støtte børnene i den proces. Vi møder børnene med høje forventninger og samtidig stor omsorg.

Din profil:

  • Du er pædagoguddannet, og må meget gerne have specialpædagogisk erfaring, men det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et stærkt team, der arbejder med høj faglighed
  • Du kan fremstå både roligt og tydeligt og har lyst til at arbejde med unge, hvis adfærd kan udfordre, og som fordrer specialpædagogisk tilgang.
  • Du kan bidrage til det vigtige arbejde med handleplaner og statusskemaer, og kan formulere dig tydeligt og professionelt på skrift.
  • Du skal have en naturlig interesse i og tilgang til at arbejde i et skole-/hjemsamarbejde, som styrkes gennem en positiv, kommunikativ og håndholdt indsats.
  • Du skal kunne arbejde med individuelle tilgange og kunne tage udgangspunkt i elevernes ressourcer.
  • Du skal være opsat på at samarbejde i et professionelt læringsfælleskab med både lærere og pædagoger. Sammen med os skal du have lyst til at lære og udvikle dig.

Derfor skal du vælge os:
På Beder Skole skal børnene opleve, at de er aktører i eget skoleliv. Det er de voksnes ansvar, at børnene trives og udvikler sig, og vi er optagede af, at inddrage børnene med kontinuerligt fokus på feedback, elevens plan og skole-hjem-samarbejde. Vi er optagede af både børnenes og de voksnes forpligtende fællesskab og ser relationskompetence som en vigtig del af vores arbejde.

En af dine kommende kollegaer siger:

“Nogle gange kan det gå rigtigt stærkt i afdelingen, men jeg ved, at der altid er en hjælpende hånd fra en af mine kollegaer”

På Beder Skole står vi på tre værdier. Det vil du mærke og skulle arbejde med: Det er forpligtende fællesskaber, livsduelighed og udsyn.

Vi ser diversitet som en styrke, og vi ser børn som mere ens end forskellige.

I sommeren 2021 startede vi som NEST-skole.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside:

https://bederskole.aarhus.dk/

og du kan læse mere om vores fokus i Aarhus Kommune her:

https://detvigoer.aarhus.dk/

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: 37 (deltid er en mulighed, hvis det er et stærkt ønske fra din side)

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Thor Hofman Nyholm på telefon 4185 4255

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 6. december 2022

Vi forventer, at samtaler finder sted mandag den 12. december fra kl. 15.00 og du skal kunne starte i stillingen pr. 1. februar 2023, eller snarest muligt.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

Ansøgningsfrist: 06.12.2022

Placering: Skoleparken 6, 8330, Beder, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.12.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Aarhus Kommune - hurtigt overblik


Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Placering
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Logo: Aarhus Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/2175611//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT