Få opslag som dette inden alle andre

Student Worker – IT Project Management

DSB



Kunne du tænke dig at løse forskelligartede opgaver, hvor du skaber struktur og retning og er med til at sikre kvalitet og ensartethed i vores måde at arbejde på? Og kan du arbejde ca. 14 timer om ugen? Så er det måske dig, vi har brug for i IT Project Management!

DSB og IT
DSB er i fuld gang med investeringer, der skal sikre, at danskerne også i fremtiden har et bæredygtigt og effektivt alternativ til biler, busser og fly, og her spiller DSB IT en stor rolle.

IT-organisationen består af omkring 400 engagerede IT-medarbejdere, som arbejder med udvikling og vedligehold af IT-løsninger, som er en del af dagligdagen for alle vores kunder, vores kollegaer i togene samt administrationen i DSB.

Hvem er vi?
I vores afdeling, IT Project Management er vi 28 faste kollegaer og ca. 8 eksterne konsulenter - alle fagligt dygtige personer, som varetager ledelsen af vores IT-projekter og -programmer.

Hovedformålet med vores arbejde er at sikre, at DSB’s IT-løsninger lykkes; at de bliver implementeret inden for aftalt tid, omfang og omkostninger, og at de tilfører den ønskede forretningsværdi.

Vi styrer projekterne ud fra vores IT projektmodel (PRINCE2®) og arbejder bl.a. sammen med de agile udviklingsteams, som bruger SAFe®-rammeværket i deres arbejde.

Stillingen som student worker er ny i vores afdeling. Vi er imidlertid ved at ansætte flere studerende i IT (og andre steder i organisationen), derudover har vi stort fokus på vores graduateprogram med mange nyuddannede, som arbejder i forskellige dele af IT. Med andre ord er der masser af muligheder for sparring og socialt samvær med ligesindede.

Hvad skal du lave?
Jobbet omfatter mange forskellige opgaver - en god blanding af udvikling, rutine og ad hoc, bl.a.

  • Projektmodel & -templates: Udvikling/vedligehold af processer, templates, checklister.
  • Repository for IT-projekter: Undersøge muligheder, definere og opsætte et helt nyt fælles repository /elektronisk lager, flytte eksisterende data, beskrive og informere om brugen, følge op på, at det anvendes fremadrettet, yde brugersupport
  • Værktøj til projektstyring: Medvirke ved implementering, yde brugersupport
  • Interne afdelingsaktiviteter: Opfølgning på tidsregistrering, obligatoriske kurser for projektledere og allokeringsgrad. Sikre facilitator, agenda, invitation, mødelokale, gæster, deling af materiale i fm. afdelingsmøder
  • Onboarde nye i IT-projektledere: Udarbejde introprogram, lave mødeaftaler, finde siddeplads, sikre udstyr og adgange, opdatere sites og mail-grupper m.v.
  • Ad hoc-opgaver: Administrativ assistance til afdelingsleder og QA Manager og opgaver, som fx kan være med til at klarlægge status og omfang på en konkret situation.

Hvem er du?
Dit studie kan være indenfor IT, økonomi, sprog eller handel, og måske har du stiftet bekendtskab med projektledelse.

Vi håber, at du minimum har et par år tilbage af studiet, da vi gerne vil kunne beholde dig i en længere periode.

Vi forestiller os, at du

  • er nysgerrig og effektivt kan sætte dig ind i nyt stof.
  • er struktureret og har fokus på kvaliteten i dine opgaver
  • er udadvendt og kan lide kontakten til mange forskellige mennesker dagligt
  • vil trives rigtig godt mange forskellige udviklings-, rutine- og ad hoc-opgaver
  • er god til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt – på dansk og engelsk

Hvad får du med fra denne stilling?
Du kan senere skrive følgende på dit cv

  • Et godt kendskab til, hvordan projekter køres i en stor organisation med mange interessenter
  • Indsigt i vigtigheden af gode standardiserede processer og værktøjer
  • Erfaring med at arbejde sammen med mange forskellige mennesker

Hvad DSB kan tilbyde dig?
Du kan også se frem til

  • En markedssvarende løn
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter
  • Adgang til lækker og sund frokost med mulighed for at købe aftensmad med hjem
  • En arbejdsplads i Høje Tåstrup, 7 minutters gang fra stationen
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra – efter aftale

Du bliver en del af et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur - hos os er der plads til alle uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion.

Lyder det som noget for dig?
Vi holder løbende samtaler, så send os en motiveret ansøgning, dit CV samt eksamenspapirer/karakterudskrift hurtigst muligt og senest d. 12. december 2022.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anita Pavar Gregersen, QA Manager på telefon +45 2468 0331.

Lokation: Telegade 2, Taastrup, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DSB



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.12.2022
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Data & analyse
IT - Software
Ledelse & Planlægning
Projektledelse
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

DSB - hurtigt overblik


DSB
DSB
DSB løfter en vital samfundsmæssig opgave sammen med mere end 500.000 daglige kunder. Som Danmarks største udbyder af offentlig transport spiller vi en vigtig rolle i at gøre Danmark til et bæredygtigt samfund. Det er DSB’s ambition, at bæredygtige, kollektive rejseformer skal være danskernes naturlige valg til fordel for både miljø og trafikal trængsel.

Placering
Telegade 2
2630 Tåstrup
Logo: DSB
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Facebook feed

Find mere info på www.dsb.dk

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/2175782//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT