Få opslag som dette inden alle andre

Vægter du et job med mening, medindflydelse og ansvar højt? så er du måske vores nye student

Digitaliseringsstyrelsen



Vil du have et varierende studiejob med alsidige og udviklende opgaver – så har vi en ledig stilling i Digitaliseringsstyrelsens kontor for borger.dk.

Om stillingen
Vidste du, at borger.dk er danskernes digitale indgang til hele den offentlige sektor? Du har med stor sandsynlighed selv fået erfaringer med vores portal, for i 2021 havde vi mere end 70 mio. besøg fra borgere, der fx melder flytning, søger om boligstøtte, læser Digital Post eller tjekker personlige data på Mit Overblik. Derfor er det vigtigt, at portalen løbende udvikles, så den understøtter borgernes behov for god og brugervenlig digital selvbetjening samt information fra det offentlige.

I vores kontor for borger.dk søger vi lige nu en dygtig student til at hjælpe vores projektledere med et hav af forskellige opgaver. Vi lover, at du bliver involveret i mange forskellige opgaver på tværs af kontoret. Et udpluk af de opgaver, du kommer til at beskæftige dig med, er at:

  • hjælpe med forberedelse af workshops med andre myndigheder og med at skrive referater
  • skrive udkast til notater og indsamle input fra de forskellige projekter/projektledere
  • udarbejde og opsætte spørgeskemaer
  • indhente data fra samarbejdspartnere, bl.a. herunder fra vores support
  • bidrage til at udarbejde evalueringsrapporter
  • besvare henvendelser.

Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx stud.scient.pol., stud.scient.adm., stud.soc. eller lignende. Vi ser gerne, at du er godt i gang med din bachelor, og som minimum har et år tilbage af din uddannelse.

Derudover leder vi efter dig, som:

  • tænker logisk, vurderer fordele og ulemper, ser forbedringsmuligheder, tænker hele vejen rundt om casen og kan analysere data
  • har falkeblik og har en skarp sans for detaljen
  • kan formidle komplekse sammenhænge på en letforståelig og klar måde, både mundtligt og skriftligt
  • smøger ærmerne op og ikke sidder med hænderne i skødet, men tager ansvar for dine opgaver og kaster dig ud i dem
  • har lyst til at komme ind i maskinrummet i en it-organisation og opleve, hvordan man driver digitalisering i et samarbejde med myndigheder og leverandører.

Hos os vil du blive fagligt udfordret og få erfaringer, du kan bruge i din karriere efter din studietid.

Om os
I vores kontor arbejder vi i fællesskab for at sikre løbende videreudvikling, vedligeholdelse og drift af borger.dk portalen. Vi løfter derfor mange forskellige typer af opgaver, som kræver forskellige kompetencer og fagligheder. Du bliver derfor en del af et team, hvor vi både er kommunikationskonsulenter, UX’ere, projektledere, tekniske specialister, forvaltere af drift og product owners.

Vi har et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi vægter sparring og faglig udvikling højt. Du vil hurtigt opleve at blive udfordret og få ansvar for dine egne opgaver med god støtte fra din chef og kolleger. Vi er 25 medarbejdere i kontoret, som synes det er sjovt at gå på arbejde, og som glæder os til at arbejde sammen med dig.

På tværs af Digitaliseringsstyrelsen vægtes også både den sociale og faglige udvikling højt. Særligt for vores studerende har vi et studenternetværk, som både afholder sociale og faglige arrangementer, der betyder, at du hurtigt lærer studerende fra andre dele af huset og andre studieretninger at kende.

I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 350 medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for den enkelte dansker. Vi sætter barren højt og har et klart fokus på trivsel og kompetence- og karriereudvikling. Vi kan tilbyde en hverdag, som aldrig er kedelig, og hvor du får rig mulighed for at samarbejde med andre dele af Digitaliseringsstyrelsen og med andre dele af den offentlige sektor generelt.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen

Du kan læse mere om vores arbejde på https://digst.dk/it-loesninger/borgerdk/.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 15 timer om ugen. Vi er naturligvis fleksible i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, men forventer samtidig, at du kan træde til i perioder, hvor der er travlt.

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Flere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Maja Bjerregaard Have, tlf. 3392 6048 og e-mail [email protected]

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 11. december 2022.

Vi afholder løbende samtaler, så skynd dig at søge!

Vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen senest 1. februar 2023.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Lokation: Landgreven 4

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Digitaliseringsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.12.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
IT
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Internet & Multimedia
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Digitaliseringsstyrelsen - hurtigt overblik


Digitaliseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen
Danmark er i front med anvendelse af it og digitale løsninger, og danskerne er godt på vej til at bo og arbejde i et digitalt Danmark. Den offentlige sektor er også godt på vej. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi hver dag for at digitalisere det offentlige Danmark.

Placering
Landgreven 4
1017 København K
Logo: Digitaliseringsstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/2177279//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT