Få opslag som dette inden alle andre

Underviser med speciale i dansk som andetsprog

Københavns Universitet (KU)



Underviser med speciale i dansk som andetsprog søges til Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) på Københavns Universitet. Der vil være tale om en deltidsstilling på 30 timer om ugen med start pr. 1. februar 2023 eller snarest muligt derefter.

Stillingsindhold
CIP er et forskningsbaseret sprogligt kompetencecenter for medarbejdere og studerende på Københavns Universitet (KU), der udbyder skræddersyet sprogundervisning med udgangspunkt i den lærendes konkrete behov.

CIP søger nu en underviser med speciale i dansk som andet- og fremmedsprog med solid erfaring og kompetence inden for området samt interesse for at arbejde med undervisning af højtuddannede internationale medarbejdere og studerende. Stillingen er på 30 timer om ugen.

CIPs skræddersyede danskundervisning tager udgangspunkt i konkrete behovsafdækninger forud for planlægning og gennemførelse af undervisningen. Undervisningen planlægges efter henvendelse fra institutter og/eller fakulteter på KU og kan foregå på CIP eller direkte på de enkelte institutter og fakulteter. Der vil derfor være en høj grad af variation i undervisningen i løbet af året, både i form af kursistgrupper og mængden af undervisningsopgaver samt i relation til skræddersyning af kursusindhold og format til de enkelte kursister og deres konkrete behov. Undervisningen på de enkelte danskkurser kan suppleres af projektarbejde og/eller medvirken til udvikling af undervisningsmaterialer mv.

På CIP udvikler vi selv vores undervisningsmateriale, som er tilgængeligt for undervisere og kursister via KU´s Learning Management System ”Absalon”, hvor vi integrerer brug af relevante digitale systemer og værktøjer. Vi tilrettelægger undervisningen ud fra nyeste viden inden for sprogpædagogik, tilegnelse af dansk som andetsprog samt faglig formidling af dansk inden for universitetsverdenen.

Som underviser indgår du i et team på pt. 5 danskundervisere, der løbende tilrettelægger deres egen danskundervisning for både gruppeforløb og individuelle forløb ud fra den indledende behovsafdækning. Dertil bidrager du som underviser til udvikling af det fælles kursusmateriale samt indgår i sparring med CIPs faglige tovholder for danskteamet samt CIPs øvrige danskundervisere.

På CIP lægger vi stor vægt på selvstændighed i jobbet kombineret med teamsamarbejde og fælles ansvar for opgavernes udførelse. Vi søger derfor en medarbejder, der har erfaring med og lyst til at indgå i et tæt teamsamarbejde med andre medarbejdere og samtidig forstår at arbejde selvstændigt.

Kvalifikationskrav
Du skal have en kandidatgrad i dansk eller lign. samt have gennemført studiemønstret Dansk som andetsprog, uddannelsen til Underviser i dansk som andetsprog (DAV) eller tilsvarende uddannelse.
Du skal beherske dansk på professionelt niveau i skrift og tale samt dokumentere erfaring med at udvikle materiale til og undervise i kurser i dansk som andetsprog for højtuddannede. Herudover vil det være et krav, at du har undervist på eller har kendskab til danskundervisning og modultestning i regi af Danskuddannelse til voksne udlændinge på DU3, og har erfaring med både formativ og summativ testning og vurdering af danskniveau.

Du skal dertil være fortrolig med brugen af informations- og kommunikationsteknologi til brug i undervisningen, hvor vi ud over læringsplatformen Absalon bl.a. bruger Emended til skriftlig feedback.

Det er derudover en fordel, at du har erfaring med selvstændig tilrettelæggelse af undervisning, herunder udvikling og tilpasning af undervisningsmateriale fx om grammatik, udtale eller lignende.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og AC med indplacering som fuldmægtig. Der vil være mulighed for at forhandle et individuelt tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 30 timer.

Henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til faglig tovholder Katja Årosin Laursen ([email protected]) eller administrator Helen Sværke ([email protected]), tlf. 35 33 45 96.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning skal sendes via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget), senest mandag den. 2 januar 2023 med forventet afholdelse af ansættelsessamtaler i uge 1 og 2.

Om os
CIP er forsknings- og kursuscenter for sproglig kompetenceudvikling på Københavns Universitet. Vi er placeret på Det Humanistiske Fakultet, Søndre Campus på Amager, men fungerer som sprogcenter for hele universitetet.

Som forskningscenter udfører CIP forskning i parallelsproglighed og har fokus på, hvordan internationalisering påvirker universitetet både som dansk uddannelsesinstitution, som forskningsmiljø og som flersproget arbejdsplads. Som kursuscenter udbyder CIP skræddersyet sproglig kompetenceudvikling i engelsk og dansk for de ansatte og studerende på Københavns Universitet samt certificering af undervisernes engelskkundskaber. Undervisningen planlægges med udgangspunkt i et fokus på deltagernes konkrete sprogfærdigheder og tilrettelægges ud fra deltagernes specifikke faglighed, sproglige niveau og behov.

I de kommende år vil CIP have særligt fokus på at understøtte implementeringen af KUs nye sprogpolitik bredt på universitetet, herunder styrkelse af danskkundskaber blandt de internationale medarbejdere og studerende.

Vi kan tilbyde dig …
… en god, spændende og fleksibel arbejdsplads med stor medindflydelse på planlægning og løsning af egne opgaver i tæt kontakt med dine kolleger og ledelsen. Dagligdagen er præget af en uformel og positiv tone, et stærkt kollegaskab og et inspirerende fagligt miljø. Som arbejdsplads skaber vi rammen for en god balance mellem arbejdsliv og familieliv

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 02-01-2023

Ansættelsesdato: 01-02-2023

Afdeling/Sted: Center for Internationalisering og Parallelsproglighed

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.01.2023
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Humaniora
Sprog, Media & Kommunikation
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
IT - Software
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Københavns Universitet (KU) - hurtigt overblik


Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Placering
Nørregade 10
1165 København K
Logo: Københavns Universitet (KU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Facebook feed

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.coursera.org/ucph

Find mere info på www.ku.dk

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/2179086//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT