Få opslag som dette inden alle andre

Studerende søges til International Uddannelse, Uddannelser & Studerende, Københavns Universitet

Københavns Universitet (KU)



International Uddannelse på Københavns Universitet søger en studerende til ansættelse med tiltrædelse 1. januar 2023 eller snarest derefter.

Om os
Københavns Universitet (KU) arbejder målrettet med at styrke internationaliseringen af vores uddannelser. Det gør vi ved bl.a. at tiltrække dygtige internationale studerende, udvikle det internationale studiemiljø på KU og ved at øge antallet af KU-studerende, som tager på studieophold i udlandet. Internationaliseringsindsatsen går på tværs af universitetet, og det kræver derfor et godt samarbejde om indsatserne.

International Uddannelse (IU) er en sektion i Uddannelser og Studerende (US), KU's centrale enhed, der arbejder for et sammenhængende uddannelsesområde. Vi skaber retning og udvikler fælles praksis til gavn for studerende og uddannelser, og vi arbejder for, at de studerende har de bedste muligheder for at udnytte deres potentialer på uddannelser af høj international kvalitet og relevans.

IU har 19 medarbejdere, der bl.a. arbejder med studentermobilitet og stipendier, internationale partneruniversiteter og alliancer, strategiske projekter og generel internationalisering af KU’s uddannelser. Læs mere om IUs arbejdsområder indenfor internationalisering på www.international.ku.dk og om Uddannelser & Studerende på www.us.ku.dk.

Arbejdsopgaver
Stillingen indeholder både kommunikationsopgaver på web og sociale medier og administrative opgaver inden for udveksling af studerende til og fra KU.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Administration af sektionens sociale medier og opdatering af indhold på hjemmesider
  • Planlægning og deltagelse i studenterarrangementer og andre faglige og sociale arrangementer på KU (her kan være skæve arbejdstider)
  • Bistå med klargøring af ansøgnings- og informationsmateriale vedr. udveksling
  • Bistå ved behandling af ansøgninger fra ind- og udrejsende studerende
  • Bistå med afrapportering af udlandsophold

Kvalifikationer
Vi ønsker stillingen besat af en selvstændig og engageret studerende med interesse for at arbejde med administrative processer og sagsbehandling, og som har erfaring i at arbejde med sociale medier. Det er en fordel, hvis du har egen erfaring fra studie- eller praktikophold i udlandet.

Gode engelskkundskaber – både i skrift og tale – er nødvendige. Det er vigtigt, at du er effektiv, har ordenssans og overblik i forhold til administrative processer.

Vi tilbyder
· Løbende intern videndeling og oplæring

· En afvekslende arbejdsdag i en sektion med engagerede medarbejdere

· Tæt samarbejde med kollegaer i sektionen

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelsesperioden er fra 1. januar 2023 eller snarest derefter.

14 timers arbejde om ugen fordelt på faste arbejdsdage.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat) med indplacering som studerende.

Minimumstimelønnen er kr. 130,19 (1. oktober 2022-niveau). Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.

For at blive ansat er det en forudsætning, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution.

Yderligere spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Simone Hauskov på tlf. 35 33 12 99.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning bilagt cv og eksamensudskrift samt indskrivningsbevis samt evt. relevante udtalelser elektronisk via jobsiden så den er universitetet i hænde den 8. december 2022, kl. 23:59.

Samtaler forventes afholdt i uge 50.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Simone Hauskov
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 08-12-2022

Ansættelsesdato: 01-01-2023

Afdeling/Sted: Uddannelser og Studerende

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.12.2022
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Administration
Humaniora
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Få opslag som dette inden alle andre

Københavns Universitet (KU) - hurtigt overblik


Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Placering
Nørregade 10
1165 København K
Logo: Københavns Universitet (KU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Facebook feed

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.coursera.org/ucph

Find mere info på www.ku.dk

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/2179508//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT