Få opslag som dette inden alle andre

Folketingets internationale konsulentenhed søger studentermedhjælper

Folketinget, Christiansborg


Folketingets internationale konsulentenhed, som er en del af Folketingets Internationale Sekretariat, leverer målrettet bistand til Folketingets medlemmer om internationale spørgsmål - på upartisk og saglig vis.

Som studentermedhjælper i den internationale konsulentenhed vil du især komme til at betjene Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, de internationale delegationer samt Folketingets øvrige internationalt orienterede udvalg.

Din primære opgave vil bestå i selvstændigt - under vejledning af den internationale konsulent - at udarbejde korte elektroniske nyhedsbreve om internationale emner til medlemmer af Folketinget. Øvrige opgaver kan f.eks. omfatte udarbejdelse af resumeer fra internationale nyhedsmedier, bidrag til udenrigspolitiske noter samt faglig og praktisk bistand i forbindelse med afholdelse af møder, konferencer og studieture m.v.

Din profil
Vi forventer, at du

  • har gennemført mindst 2 års studier med gode resultater på en samfundsvidenskabelig uddannelse, og at du har mindst 1½ år tilbage af dine studier,
  • er god til at formulere dig på skrift – også om komplekse problemstillinger,
  • har et bredt kendskab til internationale politiske forhold, internationale organisationer og internationale nyhedsmedier,
  • har gode engelskkundskaber og
  • har flair for it.

Erfaringer fra andre relevante studiejob, internationale studier eller praktikophold i udlandet vil være en fordel.

Vi lægger desuden vægt på, at du er initiativrig, selvstændig og i stand til at holde humøret højt, også under tidspres. Vi kan på den anden side tilbyde en spændende og dynamisk arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor du vil indgå i et team af dygtige og hjælpsomme medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst. Arbejdstiden udgør 15 timer om ugen og fordeles på to sammenhængende dage i løbet af ugen. I de tre sommermåneder er arbejdstiden kun 8 timer om ugen i gennemsnit.

Tiltrædelse forventes pr. 1. marts 2023 eller snarest derefter.

Information og ansøgning
Du kan få flere oplysninger om den ledige stilling hos international chefkonsulent Peter Riis, tlf. 3337 3604 eller international konsulent Flemming Kordt Wessel, tlf. 3337 3774.

Send din elektroniske ansøgning via dette link.

Ansøgningsfrist: mandag den 6. februar 2023, kl. 12.00.

De indkaldte ansøgere vil blive bedt om at gennemføre en mindre skriveøvelse. Samtaler forventes afholdt i anden halvdel af februar.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (06.02.2023)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Administration
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Politik & Samfund
Få opslag som dette inden alle andre

Folketinget, Christiansborg - hurtigt overblik


Folketinget, Christiansborg
Folketinget, Christiansborg
Den primære opgave for de cirka 467 medarbejdere i Folketingets Administration er at skabe rammerne for, at folketingsmedlemmerne kan koncentrere sig om deres politiske arbejde i Folketinget

Placering
Christiansborg
1240 København K
Logo: Folketinget, Christiansborg
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/2215542//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT