Få opslag som dette inden alle andre

Sparks: Hands on-erfaring som praktikant hos Knowit Experience Aarhus (Efterår 2023)

Knowit Solutions Danmark A/S



Vil du være med til at revolutionere den digitale verden som enten UX’er, copywriter, marketing automation-konsulent, digital designer, projektleder eller frontend-udvikler?

Hos Knowit Experience har vi skabt et prisvindende praktikantprogram, hvor vi hvert efterår rekrutterer talentfulde studerende inden for forskellige fagligheder og uddannelser. Og hvis man skal tro vores tidligere praktikanter, der flere gange har nomineret os til Østjyllands bedste praktikvirksomhed, så er vi et ret fedt sted at udvikle sine digitale superkræfter.

Vi stiller vores digitale legeplads til rådighed og coacher dig i din faglighed, så du på bedste vis får brugt din teoretiske baggrund til at skabe reel værdi på arbejdsmarkedet. Vi kalder det for Sparks.

Sparks er helt konkret et praktikforløb, hvor du gennem research, analyser, planlægning og eksekvering af egne projekter bliver indført i konsulentlivets mange facetter på lige fod med os andre. Du får base på vores kontor i Aarhus, hvor du bliver en del af et team af erfarne konsulenter og indgår i et tværfagligt samarbejde med de andre praktikanter. Derudover får du tildelt en fagmentor, der følger dig gennem hele praktikforløbet, og du gennemgår et intensivt læringsforløb, hvor du gennem ’crash courses’ bliver undervist af Knowits eksperter.

Fra sparks til stars
Vores mål er at spotte og udvikle unge, digitale talenter, som vi ser et længerevarende potentiale i. Måske kommer du fra Digital Design, Informationsvidenskab, Erhvervsakademiet eller Skolen for Visuel Kommunikation?

Det betyder ikke så meget, hvor dine faglige kompetencer kommer fra, så længe du har det, der skal til, for at gøre en forskel - for Knowit og for vores kunder. Se videoen nedenfor og hør, hvordan en tidligere Sparks oplevede praktikforløbet.

Praktikperioden løber som udgangspunkt fra august til december 2023, men vi er fleksible i forhold til formelle krav og studieordninger.

Sådan ansøger du
Vi er nysgerrige efter at lære dig at kende, og derfor vil vi bede dig om at sende os dit CV og en video på max. to minutter, hvor du fortæller om dig selv, og hvorfor du er den superstjerne, vi søger. Hvis du er mere tryg ved den gode gammeldags skrevne ansøgning, modtager vi selvfølgelig også gerne den. Du må også meget gerne sende din portfolio med, hvis du gerne vil vise os noget af dit arbejde.

Har du spørgsmål vedrørende praktikforløbet, kan du kontakte Sparks-ansvarlige, Senior UX Designer, Mirlo Vigh på [email protected] eller tel: +45 53 53 53 31.

Ansøg nu

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Knowit Solutions Danmark A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
IT
Marketing & Business
Sprog, Media & Kommunikation
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Få opslag som dette inden alle andre

Knowit Solutions Danmark A/S - hurtigt overblik


Knowit Solutions Danmark A/S
Knowit Solutions Danmark A/S
Knowit er et nordisk kraftcenter for fremtidens digitale løsninger. Vores vision er at skabe et bæredygtigt og menneskeligt samfund gennem digitalisering og innovation. Her kan du læse mere om os, og hvad vi står for.

Placering
Pilestræde 52A
1112 København K
Logo: Knowit Solutions Danmark A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/2222529//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT