Praktikant til udvikling af fremtidens ladeløsninger
OK a.m.b.a.
Brænder du for den grønne omstilling, og vil du gerne tage aktiv del i grønnere løsninger til forbrugerne? OK’s E-mobilitetsteam er i rivende udvikling og søger derfor en dygtig og engageret praktikant.
Vi sætter strøm til Danmark
OK er kendt for sine tankstationer og benzinkort, men vi er meget mere end det. Vi leverer energi til Danmark og her er ladeløsninger sidste skud på stammen og et vigtig led i OK’s strategi om at tilbyde kunderne lige netop den energi, de efterspørger. Det skal være nemt og bekvemt at være elbilsejer, og derfor tilbyder vi ladeløsninger til privatkunder, erhvervskunder og investerer samtidig massivt i ladestandere i det offentlige rum og ”på farten”.
Vi asfalterer, mens vi kører
Hos E-mobilitet er vi fulde af god energi – også den grønne. Derfor er det vigtigt for os, at et job i E-mobilitet er sjovt, udfordrende og hver dag ikke er ens. Vi har travlt og oplever stor efterspørgsel på vores løsninger i markedet, hvorfor det er afgørende, at vi hele tiden er med på beatet. Derfor er det vigtigt, at du er omstillingsparat, har et agilt mindset og trives i et miljø, hvor du ikke altid ved, hvad dagen bringer.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af OK’s praktikprogram i efteråret 2023, hvor vi har særligt fokus på personlig og faglig udvikling. Her kommer du i forløb med andre praktikanter i OK. Vi har også vores netværk OK UNG, som du også kan blive en del af. Der er mulighed for studiejob inden praktikperioden starter.
Dine arbejdsopgaver vil favne bredt, men blandt andet være:
- Test af ladestandere, op mod OK systemer
- Udarbejdelse af guides i opsætning af ladestandere
- Fejlfinding på ladestandere og systemer
- Ekspert i praktisk opladning af elbiler, lige fra analyse af ladestandere til funktioner i elbilerne.
- Hjælp til udformning af supportguide til hvordan kundeservice skal håndtere kunder, der oplever problemer med opladning af deres bil
Hvem er du?
Du er i gang med en videregående uddannelse, der berører emner som strøm, IT og energioptimering. Du har en interesse for den grønne omstilling og ser dig selv være en del af denne rejse. Du har en pragmatisk tilgang til tingene og en holistisk forstående for ladestandere og bilbatterier. Derudover er du undersøgende og nysgerrig og trives godt med struktur. Vi forventer også, at du har et mindset som er kundeorienteret, og du kan sætte dig i vores kunders sted og forstå deres behov.
Er du interesseret?
Er du interesseret i stillingen og ønsker du at høre nærmere, eller har du spørgsmål så kontakt Produktudvikler Jesper Juhl Frost på mail: [email protected] eller telefonnummer: 7194 3353
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Søg stillingen
Del via linkedin Tip en ven
Energiselskabet OK
OK er meget mere end tankstationer og sjove reklamer på TV. OK-koncernen er godt 800 dygtige medarbejdere, som hver dag spiller sammen for at opfylde danskernes energibehov. I OK er vi dygtige til at omstille os – faktisk har vi mere end 100 års erfaring på energimarkedet. Vi har fokus på forbrugernes behov, og derfor er vi med på rejsen mod flere alternative energiformer. Du kan læse meget mere om os på www.ok.dk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: