
Studentermedhjælpere til Personalejura og Forhandling i Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune
Kunne du tænke dig at arbejde i en af landets største og mest specialiserede afdelinger for offentlig ansættelsesret og samtidig få mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praktiske færdigheder?
Personalejura og Forhandling søger to studentermedhjælpere til vores studenterteam, som varetager lettere sagsbehandling i personalesager, herunder i sager om afsked, tjenstlige forløb, aktindsigter mv. Du vil få varierede arbejdsopgaver, som bl.a. vil kunne omfatte udarbejdelse af partshøringer og afgørelser, juridisk informationssøgning, at håndtere aktindsigter i personalesager, at udarbejde udkast til juridiske afgørelser og diverse ad hoc-opgaver.
Vi tilbyder en spændende studenterstilling i et travlt kontor, hvor der altid er mulighed for sparring med dygtige kollegaer. Du vil få en grundig oplæring, og vi forestiller os en ugentlig arbejdstid på 15 timer fordelt på 2-3 dage med mulighed for fleksibilitet i forhold til dine studier.
Vi forventer, at du kan tiltræde senest den 1. maj.
Om dig
Du er en fagligt dygtig stud.jur. eller stud.merc.jur., der har interesse for ansættelses-/arbejdsret og forvaltningsret. Du er udadvendt og kan arbejde selvstændigt på en struktureret måde.
Vi forestiller os, at du er i slutningen af din bachelor eller i starten af kandidatuddannelsen, og det vil være en fordel, hvis du har haft arbejds-/ansættelsesret på studiet.
Om Personalejura og Forhandling
Personalejura og Forhandling er centralt placeret i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Vi løser personalejuridiske og overenskomstmæssige opgaver for kommunens syv forvaltninger, godt 2.000 ledere og 45.000 ansatte. Vi er fagligt ambitiøse og har fokus på udvikling. Kontoret består af ca. 40 medarbejdere fordelt på tre teams: to personalejuridiske og et forhandlerteam, tre teamledere og en kontorchef.
Vi holder til på Borups Allé 177, København NV lige ved Fuglebakken S-station, hvor vi sidder i storrum med aktivitetsbaseret indretning.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Suzana Markovska på 2374 5416 eller kontorchef Lotte Pedersen på 2917 0920.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV, karakterudskrift og evt. andet relevant materiale.
Søg via dette link senest onsdag den 22. marts 2023.
Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 600 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk