Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til politisk afdeling - Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening



Kunne du tænke dig at lære om arbejdet i en interesseorganisation i krydsfeltet imellem politisk og organisatorisk arbejde?
Økologisk Landsforenings politiske afdeling søger en praktikant til efteråret 2023 til at hjælpe med en række studierelevante opgaver. Du kommer til at indgå i en formålsdreven organisation, der arbejder tæt sammen om en vigtig forandringsproces, hvor den brede interessevaretagelse for den økologiske og bæredygtige omstilling er i centrum. Vi baner vejen for udvikling og udbredelse af økologien med foreningens målsætning om 30% økologi i 2030, og vores vision for fremtidens landbrug i pagt med klima og natur som pejlemærke. Med praktikstillingen ønsker vi at styrke foreningens analytiske base samtidig med at vi bringer dine organisatoriske evner i spil. Derfor kræver det at du er udadvendt, imødekommende og samarbejdsvillig, da du vil være i kontakt med vores medlemmer og eksterne samarbejdspartnere.

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse indenfor statskundskab, politik og administration eller lignende
  • Har overblik og kan håndtere at have mange bolde i luften
  • Er struktureret og initiativrig
  • Har stærke analytiske evner og har øje for detaljer
  • Har stærke skriftlige og mundtlige kompetencer
  • Har gode samarbejdsevner og er kontaktskabende
  • Har lyst til at arbejde med økologi og bæredygtighed

Dine hovedarbejdsområder vil være at bidrage til:

  • Kvantitative og kvalitative analyser med fokus på at blive klogere på vores medlemmers ønsker og behov
  • Servicering af folkevalgte: Sammen med vores faglige sekretær, vil du bidrage til arbejdet med vores faglige udvalg, som består af folkevalgte medlemmer. Dette indebærer fx mødeforberedelse, mødedeltagelse og mødeopsamling
  • Udarbejdelse af politiske materialer til vores politiske medarbejdere: Det kan være materialer der bruges i dialoger med styrelser, nævn og øvrige instanser, som forvalter økologien i Danmark og EU
  • Projektrelaterede opgaver, indgå i planlægning af vores årlige generalforsamling
  • Planlægning af Økologisk Landsforenings bidrag til Folkemødet 2024
  • Ad hoc opgaver

Vi tilbyder spændende faglige og personlige udviklingsmuligheder i en organisation i rivende udvikling, hvor du er med til at gøre en forskel.

Om Økologisk Landsforening
Økologisk Landsforening er en organisation for økologiske landmænd, virksomheder, køkkener og forbrugere, som gennem årene har skabt væsentlige resultater politisk, i landbruget og på dagligvaremarkedet. Økologisk Landsforenings vision er en verden, der tænker og handler økologisk. Med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse baner Økologisk Landsforening vej for mere og bedre økologi – til glæde for mennesker, dyr og vores jord. Foreningen har ca. 3.500 medlemmer og 40 ansatte. Læs mere om Økologisk Landsforening på www.okologi.dk.

Arbejdssted
Økologiens Hus
Agro Food Park 26
DK-8200 Aarhus N

Tiltrædelse
Praktikperioden løber i foråret 2024 fra omkring februar til maj.

Den konkrete praktikperiode aftales nærmere og vil være omkring 30 timer ugentlig afhængig af dit studie.

Ansøgningsfrist
Vi læser ansøgninger løbende og besætter derfor stillingen, så snart vi har den rette kandidat.

Send din ansøgning og CV snarest muligt til Andreas Sparvath: [email protected].

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Charlotte Glavind Bülow på [email protected] eller tlf.: 2542 9322.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Økologisk Landsforening



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


CA A-kasse - gratis studiemedlemskab

Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2257037//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT