Få opslag som dette inden alle andre

Graduate, Hvidvask AML

Jyske Bank



Har bekæmpelse af hvidvask din interesse og er du motiveret af procesoptimering, struktur og samarbejde? Vil du med på en spændende rejse, hvor du får mulighed for at afprøve dine evner for netop procesoptimering, struktur og samarbejde? Og hvor du samtidig bliver en del af et område i rivende udvikling, hvor du får indblik i lovgivning og praksis på hvidvaskområdet?

Hvis du afslutter din kandidat inden september 2023 og kunne tænke dig at starte karrieren i den finansielle sektor, så har du muligheden for at blive en del af Graduate programmet i Jyske Bank, hvor vi klæder dig godt på til dit første job.

Jyske Banks Graduate program tilbyder dig:

  • 18-måneders intensivt forløb med fokus på dig og din karriere, med garanteret fastansættelse efter dit graduate forløb
  • En fast mentor, der er med i dit forløb fra dag 1. til at sikre, at du konstant er i udvikling
  • Løbende evalueringer med din programmanager og afdelingsleder
  • En attraktiv løn- og pensionspakke, sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring, tandforsikring og virksomhedsoverenskomst
  • Et solidt netværk på tværs af organisation med graduates og andre gode kollegaer.

Jobbet
Du bliver en del af afdelingen Hvidvask AML, hvor vi arbejder med fraud, misbrug, transaktionsovervågning, underrettede kunder og analyse i relation til bekæmpelse af hvidvask.

Vi er en del af området Kundekendskab & hvidvask, der bl.a. har ansvaret for operationel hvidvask i Jyske Bank. Udover afdelingen, Hvidvask AML, er der også afdelinger i Kundekendskab & Hvidvask, der arbejder med KYC (Know Your Customer), og en række opgaver med kvalitetssikring og overvågning i relation til kapital- og værdipapirmarkedet.

Som graduate vil du komme til at arbejde med forskelligartede opgaver, der skal understøtte vores processer og sagsbehandling, så vi sikrer, at vi arbejder målrettet og effektivt med at bekæmpe hvidvask. Vi har mange processer, der skal hjælpe vores kolleger med at arbejde effektivt, og det er de processer, som vi hele tiden skal udvikle, og det er her, at du får en rolle.

Profil
Vi har ikke lagt os fast på din kandidatmæssige baggrund. Det vigtigste for os, er at du synes, at opgaverne lyder interessante. Vi ser meget gerne, at du i din ansøgning kort beskriver, hvordan din uddannelse kan bringes i spil i jobbet.

Du lykkes i forløbet, når du:

  • Kan arbejde selvstændig, og tage initiativ i det daglige arbejde
  • Leverer høj kvalitet med fokus på effektivitet
  • Har en positiv indstilling og sætter ære i en god dialog med interessenter
  • Har øje for detaljen, samtidig med at du kan bevare overblikket
  • Kan arbejde analytisk, og er dygtig til at samarbejde.

Arbejdsopgaver
Du kommer til at beskæftige dig med en bred vifte af opgaver indenfor dit interesseområde:

  • At gennemgå og teste interne processer, relateret til hvidvask og svindel
  • At udarbejde forbedringsforslag til processer
  • At implementere procesændringer med kolleger, til at sikre en god implementering.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er d. 4. april. Vær opmærksom på at ansøgninger vil blive behandlet løbende. Send os derfor din ansøgning, hvis denne stilling er interessant for dig.

Du er velkommen til at søge flere graduate stillinger. Angiv gerne i din ansøgning, hvis du har søgt flere stillinger.

Du bedes vedhæfte en ansøgning, dit CV og dine seneste karakterer.

Senior HR Partner, Karin Elmedal Hansen vil tage sig af din ansøgning.

Mere information
Dit arbejdssted vil være i Jyske Banks Hjemsted i Silkeborg. Her vil der være mulighed for parkering, hvis du er i bil. Tog- og busstation ligger i kort afstand herfra.

Er du interesseret i at høre mere om selve graduate programmet, så kontakt vores program manager Lene Smidstrup på tlf. 89 89 76 05 eller [email protected]

Afdeling: Vestergade 8-16, Silkeborg

Lokation: Silkeborg

Ansøgningsfrist: 04 Apr 2023

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jyske Bank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.04.2023
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Graduate/trainee
Geografi
Midtjylland
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Bank & Forsikring
Data & analyse
Jura
Få opslag som dette inden alle andre

Jyske Bank - hurtigt overblik


Jyske Bank
Jyske Bank
Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Placering

Vestergade 8-16
8600 Silkeborg

Logo: Jyske Bank
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Vis statistikker
Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.jyskebank.dk/karriere

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.jyskebank.dk/karriere/uopfordret

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/2262595//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT